Så gode er vi til at hjælpe familien på tværs af generationerne

Lige om lidt skal vi, bedsteforældre, forældre og børn, sidde sammen over julens mad. Højtiden bliver for mange et sindbillede på familiens generelle tilstand.

Hver femte forælder har en forventning om, at bedsteforældre mindst én gang om måneden henter og passer børnebørn. 76-årige Valde, har hver torsdag i syv år kørt 100 kilometer for at hente og passe sine børnebørn sammen med sin kone. Her er familien fotograferet sammen i børnenes mor, Helles, hjem. Fold sammen
Læs mere

Juletid er regnskabstid for familien. Det er der, vi laver en indre, følelsesmæssig optælling af aktiver og passiver i familievirksomheden: Hvem hjælper hinanden? Hvem ringer altid, når man har brug for det? Hvem er bedst til at passe børnene? Hvordan har de ældre det med de unge og omvendt?

Regnskabet viser et overskud, hvis man spørger danskerne om forholdet til de ældre i familien. En Gallup-måling for Berlingske viser, at hver fjerde dansker besøger den ældre generation i familien hver uge eller oftere. Samtidig mener over 80 procent af danskerne, at deres forhold til de ældre i familien er præget af glæde og kærlighed.

Men det er ikke all love. En fjerdedel af danskerne er enige i udsagnet om, at generationerne i dag har for høje forventninger til hinanden. Et billede, kulturforsker og foredragsholder Anne Leonora Blaakilde nikker genkendende til.

Hver femte forælder har en forventning om, at bedsteforældre mindst én gang om måneden henter og passer børnebørn. 76-årige Valde, har hver torsdag i syv år kørt 100 kilometer for at hente og passe sine børnebørn sammen med sin kone. Her er familien fotograferet sammen i børnenes mor, Helles, hjem. Fold sammen
Læs mere

»Når man taler om forskellige forventninger til hinanden generationerne imellem, skyldes det, at vi i langt højere grad har en holdning til, hvad det gode liv er. Vi har også stærke holdninger til, hvad god børneopdragelse er.«

Hun har set, hvordan vores måde at omgås hinanden på i familien har ændret sig. I dag er man ikke blot en familie. Det er et koncept, man hele tiden tænker over, hvordan kan forbedres. Midt i individualismens tidsalder skal vi huske på, at gode relationer er en tradition, man giver videre, lyder det.

»Bedsteforældre i dag er selv rundet af en tid, hvor selvudvikling blev moderne. Der er kommet et projektblik ind i vores relationer. Jeg ser, at familier i dag tilbringer meget tid sammen og gør meget for hinanden. Der findes dog stadig mennesker, der anser det som en pligt og dem, der slet ikke har et forhold til familien. Det er noget, der er omfattet af skam, fordi storfamilien er et statussymbol. Især for de ældre,« siger hun.

Det mest absurde eksempel, Anne Leonora Blaakilde har iagttaget, er forældre, der søger en ny bedsteforælder til deres børn.

»Det afspejler, at en forbrugsmentalitet træder ind i familierelationerne, som betyder, at man mener at kunne skifte familien ud med mere passende typer end dem, man har til rådighed,« siger hun.

Myte skydes i sænk

En undersøgelse foretaget af Ældre Sagen, hvor danskere mellem 50-90 år tegner et billede af ældres liv, viser, at seks ud af ti mellem 50-90 år svarer, at de hjælper børn og børnebørn. De fleste, 38 pct., hjælper en-to timer om ugen, hver fjerde hjælper tre-fem timer om ugen, mens otte pct. hjælper hele seks-ti timer. Det er de 60-69-årige, der hjælper mest. Omvendt er det kun hver fjerde ældre, der selv har fået hjælp inden for den seneste måned.

»Der kørte for nogle år siden en ret vedholdende myte om, at de ældre var små egoister, som tænkte mest på sig selv og golfrejser, og det er lodret forkert,« siger Margrethe Kähler, chekonsulent i Ældre Sagen:

»Det er forbløffende, så meget ældre hjælper nedad, og det er ret fantastisk og et tegn på, at de både har fysiske og økonomiske ressourcer samt et mentalt overskud. Derudover tilhører de selv en skilsmissegeneration og ved, at det er supervigtig at stille op for at holde sammen på familien og lette presset på børnefamilierne.«

Det er Margrethe Kählers indtryk, at den yngre generation stiller flere krav til familiens ældste i dag end tidligere, men hun påminder om ikke at tage håndsrækningen for givet.

»Nogle ældre oplever, at det er svært at sige fra over for børnenes forventninger, og det hænger selvfølgelig tæt sammen med, at de elsker dem overalt i verden. Men den yngre generation skal passe på ikke at misbruge velviljen, for det betyder alverden for de ældre at blive behandlet ordentligt og respektfuldt,« siger Margrethe Kähler.

Når det er sagt, ønsker størstedelen af de ældre at spille en synlig rolle i børn og børnebørns hverdag, og især rollen som den opmærksomme og sjove bedsteforælder bliver der lagt energi i.

»De ældre får rigtig meget tilbage fra børnebørnene, som holder de ældre væk fra at fokusere på egen sygdom og svækkelse, fordi de her børn jo ikke vil høre om slidgigt, nye knæ og hjerteflimmer, men i stedet er totalt spontane. Dén spontanitet giver guldkant på hverdagen for bedsteforældre,« siger Margrethe Kähler.

Utydelige forventninger

Helen Lyng Hansen er netsundhedsplejerske. Hun har blandt andet skrevet en bog om relationerne mellem bedsteforældre og forældre. Når forældre skriver til hende om konflikter mellem generationerne, handler det ofte om, at de føler sig svigtede af bedsteforældre, der ikke viser interesse for børnene og i stedet prioriterer deres arbejde, rejser eller fritidsaktiviteter.

I Gallup-målingen for Berlingske giver næsten halvdelen af danskerne også udtryk for, at generationerne er rykket længere væk fra hinanden trods det store ugentlige samvær.

»Jeg tror, at mange problemer kunne afhjælpes, ved at man satte sig ned og talte om forventningerne. Hvor tit skal vi ses? Hvad er der egentlig behov for? Hvad har man lyst til? Hvornår må børnebørnene komme på ferie hos bedsteforældrene?,« siger hun.

I dag kan en teenager føle sig ældre end en på 60 år, og farmor kan være i bedre form end hendes søn på 35 år. Engang var det den ældre generation, der gav gode råd videre. I dag er alle så Google-kloge, at bedsteforældrene har mistet den autoritet, der før var givet.

Hvordan kan bedsteforældrene så rykke tættere på og spille en rolle i familieland?

»Det er guld værd for børn at kende deres historie. Bedsteforældre kan bidrage med historier om, hvordan det var dengang. Selv om bedsteforældre har travlt i dag, har de stadig tid til at gå i dybden på en anden måde. De har ofte en anden overbærenhed end forældrene, og det er jo helt vildt dejligt for barnet at opleve,« siger Helen Lyng Hansen.