Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tjenestemænd i DSBs togpersonale får en gennemsnitlig løn på næsten en halv mio. kr.
Togpersonalet omfatter togkontrollører, som tjekker billetter, samt de medarbejdere, der kører rundt med en servicevogn i IC3- og IC4 togene og serverer kaffe og snacks.
B.T. er i besiddelse af lønstatistik fra Transportministeriet, hvor det er angivet, at togpersonalet får en årsløn på 496.145 kr. i gennemsnit. Så er det dog også med pension og det hele.
På en gennemsnitlig arbejdsdag arbejder en lokomotivfører kun en time og 45 minutter, men han tjener 525.000 kroner om året. Blandt andet på den baggrund er der basis for at kunne spare mellem 1,2 og 1,3 milliarder kroner i DSB, konkluderer rapport.
Den løn gælder for tjenestemænd. For overenskomstansatte er årslønnen 435.982.
Lokomotivførere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, får årligt 529.569 kr. inklusive pension.
Stationspersonale, som går til hånde med praktiske opgaver på stationerne, får 387.357 på tjenestemandskontrakt.
Tallene er fra 2010.
Desuden har lønudviklingen været markant højere hos DSBs ansatte end den har været andre steder i Danmark.
De høje tal forbavser eksperterne.
- De ligger ret højt og har fået meget høje lønstigninger. Særligt er det overraskende, når der ikke er mangel på arbejdskraft for den gruppe. Det er der for lokomotivførerne, så der kan man forstå det bedre, at de har fået lønstigninger, siger Flemming Ibsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.
Han forstår ikke ledelsens baggrund for lønstigningerne, men forestiller sig, at det må være et levn fra fortiden.
- Det kørte jo godt i en periode. Der har der været en euforisk stemning, som måske har været skyld i lønudviklingerne, siger Flemming Ibsen.
De høje lønninger kommer til at volde den nye ledelse i DSB store problemer.
- Der bliver meget store udfordringer med at holde lønningerne i ro, siger Caspar Rose, professor på CBS og ekspert i international økonomi og ledelse.
Ikke alene ligger lønningerne højt i DSB, men selve arbejdspresset er også lavt, ifølge en ikke offentliggjort rapport, som Politiken er i besiddelse af.
Caspar Rose forklarer, at det kan være vanskeligt at øge effektiviteten for de enkelte medarbejdere.
- Det er svært at tage de goder, som personalet har tilkæmpet sig fra dem. Folk føler at de har ret til de arbejdsforhold. Det er lidt ligesom den diskussion, som vi har haft med efterlønnen, siger han.
DSB har ikke ønsket at kommentere tallene overfor B.T., men administrerende direktør Christian Roslev forklarede tidligere torsdag formiddag, at de interne arbejdsforhold var noget man kunne kigge på for at få koncernen på ret kurs.
DSB har i dag 1644 administrative medarbejdere, og det tal kan reduceres med cirka 200, står der i rapporten.
Den foreslår også, at 24 stationsbygninger ud af DSB's i alt 301 stationer rives ned og erstattes af en såkaldt trinbrætløsning.
Endelig nævner rapporten muligheden for at centralisere DSB's administrative ledelse på Kalvebod Brygge og lukkes hovedsædet i Sølvgade i København.