Så faldt forsvarets civile topchef

Hvorfor røg Lars Findsen ud og hvorfor lige nu? Svarene kender kun forsvarsminister Peter Christensen, Lars Findsen selv og ganske få andre, skriver Berlingskes forsvarsmedarbejder, Christian Brøndum.

Nu afgående departementschef i Forsvarsministeriet, Lars Findsen (th.), var med til at fejre, da Peter Christensen (V) fik overdraget Forsvarsministeriet sammen med et F-16-modelfly af partifælle og tidligere forsvarsminister Carl Holst. Fold sammen
Læs mere

Selv de nærmeste ledere i Forsvarsministeriets departement var uforberedte, da den nu forhenværende departementschef i Forsvarsministeriet, Lars Findsen, torsdag sammenkaldte dem i et mødelokale i ministeriet for at meddele sin øjeblikkelige fratræden fra jobbet.

Han bytter fra fredag morgen plads med chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, der konstitueres som departementschef, mens stillingen opslås, og en ny departementschef er fundet. De kilder, Berlingske har talt med, mener dog samstemmende, at Thomas Ahrenkiel vil være en stærk kandidat til jobbet, som i dag er væsentligt mere omfattende end tidligere.

Hvorfor røg Lars Findsen ud og hvorfor lige nu? Svarene kender kun forsvarsminister Peter Christensen, Lars Findsen selv og ganske få andre, heriblandt forventeligt Statsministeriets departementschef, der er den første blandt ligemænd i kredsen af departementschefer, og ingen af dem offentliggjorde svar på de to spørgsmål i går. Derfor er forsvarets knap 20.000 ansatte og offentligheden henvist til de formodninger og gætterier, som Berlingskes kilder blandt embedsmænd og politikere under betingelse om anonymitet kan bidrage med.

En smule fakta er der dog at tage udgangspunkt i. Forsvarsminister Peter Christensen hverken beklagede eller takkede Findsen i meddelelsen om hans afgang. I en supplerende udtalelse til rokaden udtaler Peter Christensen tværtimod, at »jeg er tilfreds med ændringen i ledelsen i Forsvarsministeriet. Der er mange store og vigtige beslutninger forude på Forsvarsministeriets område, og jeg ser derfor frem til, at stillingen som departementschef bliver endelig besat«.

Fik tilnavnet »Tito«

Og nu til spekulationerne. Lars Findsen blev hentet ind af tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) i 2007 og har tjent under seks ministre. Men han var ikke den, der gik foran sin minister, siger en af dem.

I den såkaldte jægerbogsag var det Lars Findsen, der var for hurtig på aftrækkeren, da han foran rullende TV-kameraer mindede Søren Gade om at nævne den arabiske oversættelse af jægerbogen. Findsen var ellers blevet advaret om ikke at fæstne for meget lid til oversættelsen, som viste sig at være fabrikeret i Forsvarskommandoen.

Findsen undskyldte, men sagen kostede den daværende forsvarschef jobbet og medvirkede til, at Søren Gade senere valgte at gå. I departementet fik Findsen tilnavnet »Tito«, som ikke hentydede til den tidligere jugoslaviske diktator, men til Findsens afslappede forhold til sin arbejdstid. »Tito« betød »ti til to« eller »tirsdag til torsdag«, inden for hvilket tidsrum chefen var at træffe. En af Findsens politiske chefer måtte ved en bestemt lejlighed give sin departementschef besked om at afkorte sin ferie for at passe sit arbejde.

Lars Findsen havde ifølge kilder et godt samarbejde med den socialdemokratiske forsvarsminister Nick Hækkerup, som havde sat sig for at lægge forsvarets militære ledelse ind under departementets styring. Findsen endte med at have ikke blot departementet, men rundt regnet halvdelen af forsvarets ansatte i sit ansvarsområde. Og forholdet mellem departementet og den militære ledelse blev med en kildes udtryk »særdeles anstrengt«.

Ingen »sejr for generalerne«

Forsvarschef Peter Bartram, der var blevet ansat af Nick Hækkerup til at eksekvere den store spareplan for forsvaret, talte sjældent med Hækkerups efterfølger, Nicolai Wammen. Til gengæld måtte forsvarschefen finde sig i, at departementet bestemte, hvad og hvornår han som chef for det militære forsvar måtte udtale sig om.

Oberst Lars R. Møller, der blev landskendt, da han med sine kampvogne i »Operation Bøllebank« i 1994 nedkæmpede et serbisk angreb, skrev en halv bog om departementets styring af forsvaret og dets bestræbelser på at undgå offentlig indsigt.

Det vil være forkert, lyder det, at udlægge Findsens fald som en »sejr for generalerne«. Det, der betød mere, var bunken af uløste sager og manglende beslutninger, da den nye Venstre-minister Carl Holst satte sig i stolen. Et vigtigt og forsinket indkøb af artilleri var blevet udskudt med en tynd begrundelse om, at der manglede penge, fordi en helikopter var havareret i Afghanistan.

 

Realiteten var, at det radikale regeringsparti samt SF ikke ville købe af det israelske firma, der havde vundet udbuddet. I sommer gjorde flyteknikere oprør, fordi man ikke lyttede til dem. Et påtrængende indkøb af pansrede mandskabsvogne blev atter udskudt. Forsvarets fagforeninger advarede i sjælden enighed om frustration blandt de ansatte, hvor officersflugten tog til. Og da også Carl Holst måtte forlade ministeriet med svært beskadiget karriere, blev målet åbenbart fuldt.

En af regeringens stærke ministre, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, var som forsvarsordfører ikke imponeret af Forsvarsministeriets departement, men jagtede de daværende socialdemokratiske ministre i samråd efter samråd. Han har næppe modsat sig rokaden i Forsvarsministeriet, for nu at sige det på den måde.

Lars Findsen er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.