S-udspil om hjælp til fødende møder hård kritik

Fødselslæger og sundhedsøkonomer er kritiske over for et socialdemokratisk sundhedsudspil, som lægger op til at give alle mødre ret til at blive på sygehuset to dage efter en fødsel.

Fødselslæger og sundhedsøkonomer er kritiske over for et socialdemokratisk sundhedsudspil, som lægger op til at udstyre alle mødre med en ret til at blive på sygehuset to dage efter en fødsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver dyrt, fagligt er det heller ingen god idé, og kvinderne efterspørger heller ikke at få lov til at blive længere på hospitalet efter fødslen. De vil helst hurtigt hjem og går glade og tilfredse ud ad døren på fødeafdelingen.

Det er vurderingen hos ledende fødselslæger og sundhedsøkonomer, der er kritiske over for et socialdemokratisk sundhedsudspil, som lægger op til at udstyre alle mødre med en ret til at blive på sygehuset to dage efter en fødsel.

De førstegangsfødende er typisk indlagt et par dage, men langt de fleste andengangsfødende bliver i dag sendt hjem få timer efter fødslen, og det er »sølle«, mener S-formand Mette Frederiksen, som derfor vil give mødrene et par dage på sygehuset til lige »at lande« og f.eks. få amningen til at fungere.

Men ifølge den ledende overlæge på landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-Jensen, er det slet ikke noget udtalt ønske hos de fødende at få mulighed for at blive på hospitalet.

»Langt de fleste flergangsfødende med en ukompliceret fødsel sætter glade og tilfredse deres barn i autostolen og tager hjemad. Vi oplever snarere det problem, at kvinder, som vi gerne vil indlægge et par dage efter en fødsel med komplikationer, bliver skuffede og helst vil hjem alligevel,« siger hun.

Ca. 7.000 kvinder føder hvert år deres børn på Hvidovre Hospital, og for 25-30 pct. af dem foregår det ambulant.

De øvrige indlægges nogle dage, fordi det er deres første fødsel, eller fordi der har været komplikationer som blødninger eller bristninger. Nogle andengangsfødende bliver også indlagt, hvis de tidligere har haft komplicerede ammeforløb.

Hvor mange der vil ønske at blive længere på hospitalet, kan være svært at vurdere. Charlotte Wilken-Jensen fremhæver, at meget afhænger af de forventninger og de informationer, fødeafdelingerne formulerer i forhold til de fødende.

Fødende er således meget lydhøre og »formbare«. Hvis man siger, at de må forvente at tage hjem efter nogle timer, så gør de det, og hvis man siger, at man forventer, at de bliver nogle dage, så gør de det.

»Fagligt er det heller ikke noget, jeg vil anbefale. Hospitaler kan være et farligt sted at være. F.eks. er risikoen for at få en infektion langt større, end hvis man er derhjemme,« siger Charlotte Wilken-Jensen.

Kapaciteten på landets fødeafdelinger er i disse år under hårdt pres som følge af et stigende antal fødsler og nye retningslinjer, hvor flere fødsler sættes i gang, ligesom der er mangel på jordemødre og andre personalegrupper.

I hovedstaden har det ført til en politisk beslutning om at åbne en ny fødeafdeling på Bispebjerg Hospital, hvilket har skabt frygt for, at det kan gøre det yderligere svært at skaffe den fornødne bemanding på de fire øvrige fødeafdelinger.

En ny ordning, hvor mødre får ret til at forblive på sygehuset i to dage, vil kræve »en virkelig stor« investering til flere barselspladser og »vil ikke være en god måde at bruge pengene på«, mener Charlotte Wilken-Jensen.

Hun vil hellere have flere ressourcer til at udvide de ambulante tilbud, som mødrene kan gøre brug af de første dage efter fødslen, hvis der opstår problemer.

Der har dog længe lydt kritik af, at nybagte mødre i stigende omfang sendes hjem umiddelbart efter fødslen.

Ligeledes har personale på fødeafdelingerne givet udtryk for, at arbejdspresset er urimeligt hårdt, hvilket tidligere på året fik den fremtrædende fødselslæge Morten Hedegaard til at forlade sit job som klinikchef på Rigshospitalet.

Penge til velfærd

Den er den debat, som Socialdemokraterne nu forsøger at adressere, vurderer professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen.

»En ret til at tilbringe flere dage på sygehuset opfattes som noget velfærdsfremmende, og det vil man gerne sætte flere penge af til. Hvor meget evidens man har for, at det er strengt nødvendigt og relevant, er dog tvivlsomt,« siger han.

Kjeld Møller Pedersen henviser således til, at det ikke ser ud til at have påvirket antallet af genindlæggelser, da man i større udstrækning begyndte at udskrive mødrene kort efter fødslen.

Forslaget er en del af et større sundhedsudspil, som Socialdemokraterne har på vej. I forvejen har partiet foreslået, at der etableres flere nærhospitaler, indsættes flere akutlægebiler og ansættes 1.000 flere sygeplejersker.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, fremhæver, at partiet »ikke kunne drømme om at tvinge nogen nybagte mødre til at blive på sygehuset, hvis de helst vil hjem.«

»Men uanset om en eller 10.000 fødende kvinder vil gøre brug af den her ret, så handler det for os om rimelighed. Det er kun rimeligt, at mor og barn får tid til at komme sig oven på fødslen og til at få amningen til at fungere. Og man skal altså ikke sendes hjem midt om natten i en taxi få timer efter, man har født, hvis man i virkeligheden har behov for at være på sygehuset en dag eller to ekstra og lige lande i hele situationen,« siger han i en skriftlig kommentar.

Han understreger også, at hensigten er, at mor og barn kan være på barselshoteller eller noget tilsvarende.

Artiklen er opdateret kl. 19 med en kommentar fra sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).