S og SF på kollisionskurs i Kløvermarken

Socialdemokraterne indkalder nu SF til krisemøde efter, at partiet har sagt nej til det store, aftalte boligbyggeri på Kløvermarken i København.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Overborgmester Ritt Bjerregaards (S) storstilede byggeprojekt med 6000 boliger på Kløverparken i København risikerer at falde til jorden.

Nu modsætter SF sig byggeriet, og dermed mister overborgmesteren sit flertal på rådhuset, skriver politiken.dk.

Derfor indkalder Socialdemokraterne nu SF til krisemøde i morgen. Samtidig retter Socialdemokraternes politiske ordfører, Anne Vang, en skarp opfordring til SF om ikke at løbe fra sine aftaler:

- SF, Socialdemokraterne og De Radikale udgør et slags regeringsflertal i byen København. Jeg er overbevist om, at SF vil komme til fornuft og bevise, at man kan stole på dem, siger Anne Vang til Ritzau.

Det er blandt andet frygten for, at byggeprojektet koster fodboldbaner, der får SF til at bakke ud.

Men der må være tale om en misforståelse, lyder det fra Anne Vang:

- Det indgår som helt klar forudsætning for byggeriet, at antallet af boldbaner og banekapaciteten bevares.

/ritzau/