S og DF vil have styr på lægers evne til at tale dansk

Stigningen i antallet af udenlandske læger på danske sygehuse skaber problemer. To afdelinger har måttet lukke blandt andet med henvisning til »sprogbarrierer«. Stramme sprogkrav strider mod EU-regler, mener Europabevægelsen.

På flere sygehuse har sygeplejersker måttet oversætte, hvad lægerne siger til patienter, på grund af sprogbarrierer. Arkivfoto: Kåre Viemose Fold sammen
Læs mere

Efter en række alvorlige eksempler på, at udenlandske læger ikke har været i stand til at kommunikere godt nok på dansk, vokser kravet om at indføre en central kontrol og test af udenlandske lægers sprogkundskaber. Senest var lægers manglende danskkundskaber en af årsagerne til, at Styrelsen for Patientsikkerhed i sidste uge traf den historiske afgørelse at lukke en hel hospitalsafdeling for akutte patienter på Slagelse Sygehus. Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, siger, at regionerne og de enkelte sygehuse har brug for »en hjælpende hånd«, og at det er på tide at gennemføre en skærpelse af sprogkravene fra national side.

»Vi må fra statens side kunne stille nogle krav og lave et setup i forhold til sprogundervisning. Hvis det er en national styrelse, der sikrer, at de sproglige kompetencer er på plads, vil det være med til at tage presset af de sygehuse, der mangler læger,« siger han.

Som reglerne er i dag, er der kun krav om, at udenlandske læger, som kommer fra lande uden for EU og Norden, skal bestå en skriftlig og mundtlig prøve i dansk, mens de samme regler ikke gælder for læger fra EU-lande. Nogle regioner har dog allerede indført deres egne test af læger fra EU.

Socialdemokratiet bakkes op af formand for sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF).

»Jeg ser hjertens gerne, at der kommer en test af alle udenlandske læger,« siger hun og tilføjer: »Men det kan ikke stå alene. Regionerne skal fortsat have ansvaret. Borgerne er bedre tjent med at vente lidt længere på det, de nu skal igennem, end at komme til en læge, som har stor sandsynlighed for at fejle, fordi han ikke kender sproget,« siger hun.

På et samråd i Folketingets sundhedsudvalg for en måned siden sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at der ikke er noget til hinder for at indføre en sprogtest af læger fra EU, så længe der ikke sker en forskelsbehandling af EU-borgere. Det gør man blandt andet i Finland. Ellen Trane Nørby mener dog, at det er en forkert vej at gå, og at det må være op til regionerne og de enkelte sygehuse at sørge for, at lægerne kan kommunikere tilfredsstillende på dansk. Derfor udsendte hun i marts et brev til regionerne, hvor deres ansvar blev præciseret.

Til TV 2 sagde ministeren fredag på baggrund af et forslag om test fra Danske Patienter, at regionerne nu skal have »tid til at løfte opgaven«.

»Det bliver for rigidt, og fleksibiliteten går fløjten med standardiserede krav,« sagde hun på samrådet og nævnte som eksempel, at en bioanalytiker, som ikke er i kontakt med patienter, ikke har brug for samme udviklede danskkundskaber som andre.

Koks i kommunikationen

Næstformand i Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken mener, at Danmark risikerer en sag ved EU-Domstolen, hvis man for alvor strammer kravene til lægers sprogkundskaber.

»Der har været en sag i Belgien, som minder om det, vi her taler om, hvor domstolen har underkendt reglerne. Hvis der er krav til et højt sprogligt niveau, er det i strid med arbejdskraftens fri bevægelighed,« siger han.

Hele to hospitalsafdelinger i Region Sjælland er inden for bare et år blevet lukket for akutte patienter blandt andet som følge af sprogproblemer. I juni sidste år lukkede en kirurgisk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus efter en række fejl. En undersøgelse slog fast, at der på afdelingen »er betydelige uhensigtsmæssige sproglige barrierer«. Og da neurologisk afdeling på Slagelse Sygehus i sidste uge blev lukket for akutte patienter, hed det blandt andet i tilsynsrapporten, at der er »sproglige udfordringer forbundet med at sikre lægernes kommunikation med patienter og personale på en forsvarlig måde, når lægerne i alt overvejende grad ikke behersker dansk som deres primære sprog«.

Også i Sønderjylland har man lægernes manglende sprogkundskaber tæt inde på livet. Tidligere på året har avisen JydskeVestkysten i en række artikler refereret patienter og ansatte for de problemer, der har været med kommunikationen. Thomas Lutz, formand for overlægerådet på Sygehus Sønderjylland, sagde i februar til avisen, at de udenlandske læger er nødvendige for sygehusets drift.

»Men når man rekrutterer en masse udenlandske læger, giver det kommunikationsproblemer. De er ikke dårlige, men de kan ikke sproget godt nok, og det kan give en masse misforståelser. Det er et problem, at man ikke sikrer sig, at de nye er bekendt med den danske struktur og det danske sprog. Internt kan flere af de udenlandske læger heller ikke tale sammen,« sagde Thomas Lutz.

I Slagelse og andre steder har man måttet have sygeplejersker til at oversætte, hvad lægerne siger til patienter. De seneste tal viser, at antallet af udenlandske speciallæger blev mere end fordoblet fra 2007 til 2014, hvor der var 1.451 speciallæger i Danmark.