S og Dansk Metal: Indslusningsløn undergraver den danske model

Forslaget om at lade flygtninge træde ind på arbejdsmarkedet til en lavere løn end mindstelønnen, møder modstand hos Socialdemokraterne. I værste fald undergraver det hele den danske model, lyder det fra S-formanden og Dansk Metal.

Foto: Nils Meilvang. Mette Frederiksen (S) og Dansk Metal mener, at forslaget om indslusningsløn til flygtninge »udfordrer hele grundlaget for den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på«. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Hvordan får vi bedst løst udfordringen med de mange flygtninge, der ikke kommer ind på det danske arbejdsmarked?

Det spørgsmål - og forslag til gode svar - har længe været debatteret på Christiansborg, blandt eksperter og hos arbejdsmarkedets parter, og det er især et løsningsforslag, der bliver ved med at blive hevet frem: Indslusningsløn.

Senest gik de Radikales leder, Morten Østergaard, i weekendens Berlingske ud med en opfordring til at give virksomheder mulighed for i en afgrænset periode at ansætte arbejdskraft til en lavere løn end den nuværende mindsteløn. Og emnet bør være et centralt tema ved de kommende trepartsforhandlinger, sagde han.

Men i »værste fald undergraver det hele den danske model«, lyder det nu fra Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, og Dansk Metals formand, Claus Jensen, i en fælles kommentar i onsdagens Berlingske. Ideen om at lade flygtninge og indvandrere arbejde i en periode for eksempelvis 70 kroner i timen »er ikke løsningen«, lyder det.

»Hvis målet er, at flere flygtninge og indvandrere skal i arbejde, vil ordningen overhovedet ikke have en effekt. Derfor siger vi: Skrot indslusningslønnen,« skriver Mette Frederiksen og Claus Jensen i kommentaren.

I stedet mener de, at arbejdet skal fokusere på at forbedre de nuværende muligheder for blandt andet virksomhedspraktik, så flere benytter sig af det.

»Hvis man kan få en flygtning i virksomhedspraktik til nul kroner i dag, og man ikke vil tage flygtninge ind, hvad er det så, der gør, at man ville tage flygtninge ind, hvis man kan få dem til 70 kroner? I dag er det rigtig tungt at komme dertil, hvor man kan få en flygtning placeres i sin virksomhed, så man bør kigge på de administrative forhindringer i det system i stedet for indslusningsløn,« siger Dansk Metals formand, Claus Jensen.

Han kalder det et politisk forsøg på at »dække over, at man har lavet en fejl« og et aftalebrud på de aftaler, som parterne har indgået.

»I stedet for at politikerne anerkender, at det system, der i dag skal  få flygtninge i arbejde, helt åbenlyst ikke virker, finder man på nogle helt andre løsninger som indslusningsløn,« siger Claus Jensen.

Udover de Radikale er også Liberal Alliance og de Konservative varm fortaler for indslusningslønnen, mens både Enhedslisten og SF lige som Socialdemokraterne er imod.

Tirsdag sagde Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen og arbejdsmarkedets parter i de forestående trepartsforhandlinger skal diskutere, hvordan de finder job til de mange flygtninge, men allerede i sommer sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at der var behov for en såkaldt »trædesten« ind på arbejdsmarkedet i Danmark for flygtningene.

»Jeg respekterer den danske model, men jeg efterlyser ideer til, hvordan vi kan lave den trædesten ind på arbejdsmarkedet. Vores høje mindstebetalinger gør, at du, hvis du ikke har forudsætninger for at deltage på det moderne samfunds produktionsapparat, får du uhyggeligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til at snakke med arbejdsmarkedets parter om,« sagde Claus Hjort Frederiksen til Berlingske tilbage i august.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) sagde i weekenden, at fordi trepartsforhandlingerne ifølge planen skal sættes i gang i løbet af de næste uger, vil han ikke kommentere forslaget om indslusningsløn.

Men han udtalte til Børsen 4. januar, at »de samlede indslusningsvilkår - det, der populært sagt er indslusningsløn - er et centralt tema« i de kommende trepartsforhandlinger.

Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening fra januar 2015 var det 26 procent af de personer, som fik asyl fra 2000-2003 og var i den arbejdsdygtige alder, der var i beskæftigelse efter ti år. Af dem var syv procent selvforsørgende.