Socialdemokratiet vil ansætte 1.000 flere sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen.
Det vælter nemlig ind med patienter på sygehusene. Alligevel er der de senere år blevet færre sygeplejersker på sygehusene, og derfor skal der ekstra varme hænder til på bl.a. barselsgange og medicinske afsnit.
»Det skal give mindre travlhed og mere tryghed,« lød det fra S-formand Mette Frederiksen i det sundhedsudspil, partiet præsenterede for nylig.
Men både blandt sundhedsøkonomer og politikere i regionerne sås der nu tvivl om, hvorvidt det overhovedet er realistisk at få ansat så mange flere sygeplejersker i en situation, hvor der allerede i dag er stor mangel på sygeplejersker.
»Efter min opfattelse er det ret urealistisk. Der er ingen arbejdsløshed i faget, og selv hvis man udvider kapaciteten på sygeplejerskeskolerne, står vi med nogle ungdomsårgange, hvor der virkelig er kamp om de unge. Det er et af de forslag, som bliver meget svært at honorere,« siger professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen.
Det socialdemokratiske forslag kommer, samtidig med at der er indædt politisk debat om personalesituationen og udviklingen i antallet af sygeplejersker på sygehusene og i sundhedsvæsenet som helhed forud for den sundhedsreform, som regeringen præsenterer senere på året.
Ude i regionerne og kommunerne er billedet under alle omstændigheder, at det er uhyre svært at få besat de mange ledige sygeplejerskestillinger.
De fem regioner har aktuelt op mod 200 jobopslag for sygeplejersker, og kommunerne søger også. Københavns Kommune havde f.eks. tirsdag 26 opslag, hvor man søgte én eller flere sygeplejersker.
I Region Hovedstaden er der bare i dag kommet seks nye jobopslag til, og i alt er der aktuelt 91 opslag, hvor der søges sygeplejersker til regionens hospitaler.
Faktisk påvirker manglen på sygeplejersker direkte ventetiderne for bl.a. alvorligt syge kræftpatienter.
F.eks. har Rigshospitalet i dag lange ventetider til operation for bugspytkirtelkræft. Ressourcerne og bevillingerne er der, men man kan simpelthen ikke rekruttere det fornødne antal specialuddannede operationssygeplejersker, og det er årsagen til, at der er ventetid, oplyser formand for sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (K).
»Det ville være dejligt, hvis man kunne trylle 1.000 sygeplejersker frem, men det har overhovedet ingen gang på jord at skaffe så mange, som kan træde til dagen efter et folketingsvalg,« siger han.
Ifølge Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen har man på intet tidspunkt givet det indtryk, at de 1.000 sygeplejersker vil stå klar lynhurtigt. Meldingen er, at man »øjeblikkeligt« efter et regeringsskifte vil sætte sig ned og få lagt en »trædesten« i forhold til at indfri målet, og at de ekstra sygeplejersker skal ansættes »over de kommende år«.
En mangelvare
»Vi ved godt, at sygeplejersker er en mangelvare, og at man under ingen omstændigheder kan finde 1.000 fra den ene dag til den anden. Men vi vil have et stærkt fokus på det. Det er det mål, vi går efter, og vi har pengene med,« siger han.
1.000 flere sygeplejersker vurderes således at give en merudgift på ca. 500 mio. kr., som bl.a. skal finansieres ved at forlænge den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med ti dage.
Flemming Møller Mortensen fremhæver, at partiet bl.a. vil have fokus på en forbedring af arbejdsmiljøet i et forsøg på at få mange af de sygeplejersker, som vurderes at have forladt faget på grund af et kraftigt arbejdspres, til at vende tilbage til sygehusene.
Desuden har Danske Regioner været ude at foreslå at indføre en landsdækkende ordning med 1.000 »brobyggersygeplejersker«, der skal hjælpe ældre og andre patienter på tværs af kommune, region og almen praksis.
I Dansk Sygeplejeråd er vurderingen, at det bl.a. er nødvendigt kraftigt at øge antallet af studerende på uddannelsen samt at forbedre indsatsen for at reducere det store frafald på skolerne, hvis man ikke skal stå med en enorm mangel på sygeplejersker inden for en kort årrække.
Formand Grete Christensen mener således, at der er muligheder for at få betydeligt flere sygeplejersker, hvis ellers viljen er til stede.
»Der er stadig mange, der arbejder på deltid. Der er også nogle, der er droppet ud af faget, fordi de ikke ønskede at være med i ræset. Arbejdsgiverne har derfor en kæmpe opgave i at gøre det attraktivt at være ansat i det danske sundhedsvæsen,« siger hun.
