S-borgmester om privatskoler: »Sådan som jeg og kommunen ser på det, så skaber de øget konkurrence. Det er med til at holde vores folkeskoler skarpe«

Det er med til at holde vores folkeskoler skarpe, siger Faaborg-Midtfyns borgmester om kommunens 15 friskoler.

xbrbe Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyns Borgmester Hans Stavnsager har 15 friskoler i sin kommune. Årsagen er især traditioner, fortæller han. Men han er glad for at have både offentlige som private skoler som tilbud til sine borgere i kommunen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hung Tien Vu © Hung Tien Vu

Hans Stavnsager er socialdemokratisk borgmester i en kommune med utroligt mange private skoler. Eller friskoler, som man ofte kalder dem her på landet.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 15 friskoler. I de fleste andre kommuner landet over er der langt færre – nogle steder ikke en eneste. Så skulle et forældrepar have lyst til en anden skolegang til ungerne end det offentliges tilbud, må de sætte dem i skole i en helt anden kommune.

Men sådan er det altså ikke i det sydfynske, her er der et frit valg for mange, og det er faktisk godt af flere årsager, siger borgmesteren.

»Sådan som jeg og kommunen ser på det, så skaber den en øget konkurrence. Det er med til at holde vores folkeskoler skarpe. Langt de fleste steder i kommunen ligger der en friskole i relativ tæt afstand på vores folkeskoler, så hvis ikke forældrene er tilfredse med folkeskolen, så er der et alternativ. Andre steder i landet skal du jo starte en friskole først, men her hos er der alternativer. Vi ser det som en positiv ting, at der er mange valgmuligheder,« siger borgmesteren.

Du siger, at friskolerne holder folkeskolerne til ilden. Hvordan kommer den konkurrence til udtryk?

»Det holder os på dupperne. Vi har folkeskoler på lige omkring 100 elever, og det er lige på grænsen både i forhold til økonomien og folkeskoleloven. Det er afgørende for de folkeskoler, at lokalsamfundet fortsat bakker op og sender deres børn i dem. Derfor skal vi hele tiden have fokus på, at folkeskolen er attraktiv. Ser vi tegn på, at forældrene begynder at melde dem fra, og den mulighed har de jo altså hos os med et bredt net af friskoler, så skal vi reagere hurtigt på det, og det synes jeg også, vi gør. Det er det, som konkurrencen giver. Vi ser ikke friskolerne som noget, som vi skal kæmpe imod.«

Masser af traditioner

Friskolebevægelsen startede ifølge Hans Stavnsager netop i det midtfynske med Kresten Kold. Derfor er der mange skoler i kommunen.

»Friskolerne har et godt ry hos lokalbefolkningen, og i mange familier er det flere generationer, der vælger den samme friskole. Det er meget stærkt forankrede institutioner i lokalområderne.«

Hvordan er diversiteten af friskoler i jeres kommune?

»De er ret forskellige. Der er både nogle meget gamle skoler, som jo bygger på den grundtvig-koldske tradition, og hvor man for eksempel har få eller ingen eksamener og karakterer. Inden for de seneste 25-30 år er der også opstået nogle nyere friskoler, når folkeskoler er lukket. De fleste af vores friskoler er relativt små  – det synes nogle forældre også er en fordel.«

Hvis I alene havde haft folkeskoler i kommunen, ville I så have samme diversitet?

»Nej, vi ville ikke have samme diversitet, men vi har faktisk meget stor diversitet i vores folkeskoler også. Vi har skoler med under 100 elever og over 500 elever. Vi har også de seneste år arbejdet med at give dem større frihed til at skabe en bestemt retning. Vi har en skole, der handler om outdoor-aktiviteter, og en anden, der handler meget om science. Diversiteten vokser også i folkeskolerne lige nu. Men det er klart, at friskoler giver ekstra variation.«

Artiklen fortsætter under grafikken

S fortaler for folkeskolen

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Annette Lind, sagde sidste år, at Socialdemokratiet ønsker, at andelen af børn i private skoler holdes omkring ti procent. Målet er at styrke folkeskolen, der i partiet anses som en hjørnesten i det danske velfærdsamfund.

I dag ligger tallet på cirka 17 procent. Derfor ønsker partiet at sænke statstilskuddet – den såkaldte koblingsprocent – til friskolerne.

»Nu vil jeg give dig det samme politikersvar, som jeg giver vores friskolefolk: Det er folketinget, der fastsætter den. Det har jeg ingen kommentar til, slet ikke i en valgkamp,« svarer han, adspurgt om sit eget partis forslag om at sænke den såkaldte koblingsprocent.

I Faaborg-Midtfyn Kommune går godt hver anden i den offentlige grundskole, resten går på friskoler eller for eksempel efterskoler.

Hvordan har du det egentlig som socialdemokrat med den fordeling?

»Hvis jeg har en bekymring i forhold til vores friskoler, så er det lige præcis det. Det kan skabe opdelte samfund, hvor en del af et lokalsamfund bruger folkeskolen og den anden del friskolen. Og måske ikke har så meget med hinanden at gøre. Men i praksis er problemet ikke stort. Friskolerne ligger ofte i de her meget små byer, hvor man lokalt i byen på andre områder arbejder tæt sammen, for eksempel i foreningslivet. Der er andre mødesteder end skolen.«

Når man ser på danmarkskortet over friskoler, ser antallet i de enkelte kommuner ikke ud til at hænge sammen med partifarven på borgmesterkontor. Hvorfor ikke?

»Det handler om traditioner i lokalsamfund. Det er meget vigtigere end partifarve. Hvis jeg skulle lægge mig ud med friskolerne af ideologiske årsager, ville jeg lægge mig ud med en tredjedel af borgerne.«