Russiske tropper besætter dele af Krim - Ukraine ruster sig til krig

Den russiske hær sættes ind i Ukraine for at beskytte russiske befolkningsgrupper, siger Vladimir Putin. Russiske marinesoldater har taget kontrol over store dele af Krim-halvøen. Samtidigt har den ukrainske præsident sat landets militær i alarmberedskab

Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, lørdag eftermiddag anmodede Dumaen om tilladelse til at indsætte styrker på Krim, var det allerede officielt, at tropper fra den russiske Sortehavsflåde spiller en aktiv rolle i besættelsen af lufthavne, omringning af og indtrængen på ukrainske militærbaser på halvøen. Her er det uidentificerede soldater – med russisk udstyr – som patruljerer ved Krims lokale parlament i Simferopol, hvor det lørdag ikke længere var nogen hemmelighed, hvem de var. Fold sammen
Læs mere

SIMFEROPOL: Foran indgangen til den ukrainske militærbase holder en militærlastbil uden nummerplader. Ingen kommer forbi den. Syv soldater med Kalashnikov-geværer står omkring den og spærrer for adgangen til basen. Mændene er russiske marinesoldater, siger deres overordnede.

»810. brigade fra Sortehavsflåden i Sevastopol,« nikker han, mens han hviler begge hænder på sit gevær.

Ingen lægger skjul på det mere. Der er ikke blot lokale seperatister, der de seneste dage har taget magten på Krim-halvøen. Det russiske tropper, der har besat store dele af Ukraines sydligste region.

Hundrede og måske tusindvis af soldater er rullet ud fra den russiske flådebase i Sevastopol på halvøens sydlige kyst. På mindre end et døgn har de russiske soldater sammen med lokale civile vagtværn taget fuld kontrol med regeringsbygninger, TV-stationer, jernbanestationer og indfaldsveje i hovedbyen Simferopol. Uden at løsne et skud.

Lørdag patruljerede de russiske styrker for første gang åbenlyst i centrum af byen. I forstæderne har de omringet ukrainske militærbaser for at forhindre Ukraines hær i at gribe til modværge.

»Vi blokerer ikke noget. Vi hjælper vores ukrainske venner,« siger soldaten ved den ukrainske base på Kreisergaden i Simferopol.

Krims nyindsatte leder, Sergej Aksjonov, bekræftede kort efter, at russiske tropper bevogter »strategiske objekter« på Krim. Det sker efter en »gensidig aftale« med den russiske Sortehavsflåde, sagde han.

Den massive russiske troppeindsættelse var derfor en realitet, længe før Ruslands præsident, Vladimir Putin, i går formelt bad landets overhus om lov til at sætte ind med våbenmagt.

Ukraines militær er klar til kamp

Men nu er det officielt. Rusland sender hæren ind i et naboland for første gang siden krigen mod Georgien i 2008. Vladimir Putin begrunder det militære indgreb med behov for at beskytte »russiske statsborgere og vore landsmænd« og Ruslands egne soldater på flådebasen indtil de politiske forhold i Ukraine er »normaliseret«. Ifølge den skrøbelige ukrainske overgangsregering i Kiev har Rusland allerede indsat mindst 6.000 tropper på Krim-halvøen.

Den midlertidige ukrainske præsident, Aleksander Turtjinov har taget konsekvensen og sat landets militær i alarmberedskab som en reaktion på russernes beslutning.

Han advarer Rusland om, at enhver militær handling i Ukraine vil føre til krig og siger, at Ukraines militær har en handlingsplan, som træder i kraft »i tilfælde af aggression« fra nabolandet.

»Militær intervention vil være begyndelsen på krig og enden på enhver relation mellem Ukraine og Rusland,« siger Turtjinov.

Samtidig har Ukraine øget sikkerheden omkring landets atomare områder, lufthavne og andre strategiske faciliteter.

Ruslands beslutning om militær troppe­indsættelse blev taget få timer efter Krim-lederen Sergej Aksjonov i går morges appellerede til Vladimir Putin om hjælp.

Den seneste uge har Krims to største byer været præget af pro-russiske demonstrationer rettet mod den nye regering i Kiev. Mange blandt de etniske russere, der udgør flertallet af halvøens befolkning, siger, at de frygter diskrimination og indskrænkning af Krims selvstyre under den nye regering.

Ukraines fungerende præsident forsøgte i går at komme demonstranterne på Krim imøde ved at annullere afskaffelsen af en omstridt sproglov. Men det var tilsyneladende ikke tilstrækkeligt.

»Et åbenlyst kup«

Den nye lokalregering på Krim under ledelse af nationalisten Sergej Aksjonov fremrykkede i stedet en folkeafstemning om løsrivelse fra Ukraine til 30. marts.

Sergej Aksjonov er formand for partiet »Russisk Enhed«. Han blev indsat som regionens leder ved en lukket afstemning onsdag, kort efter parlamentet var blevet besat af ukendte soldater. Myndighederne forklarede senere, at de tungt bevæbnede mænd var »venligtsindede« allierede, mens kritikere kalder det et åbenlyst kup.

Lørdag hævdede Aksjonov, at han – tilsyneladende i strid med landets forfatning – havde taget personlig kontrol med politi, sikkerhedsstyrker og militær på Krim.

Regeringen i Kiev anerkender ikke Aksenov og kalder ham en »illegitim« leder.

En stor del af den lokale befolkning bakker dog åbenlyst op om både de russiske tropper og de nye lokale vagtkorps, der allerede patruljerer sammen i gaderne. Mange i det store tatariske mindretal frygter modsat for sin sikkerhed.

Den fungerende ukrainske præsident, Aleksandr Turtjinov sagde sent fredag, at han frygter, at Rusland bruger samme slagplan som under krigen mod Georgien i 2008. Den endte med, at Rusland anerkendte to separatistiske regioner som selvstændige stater.

Samtidig voksede frygten for, at urolighederne også kan brede sig til andre ukrainske regioner, der grænser op til Rusland. I landets andenstørste by, Kharkiv, stødte pro-russiske demonstranter i går sammen med støtter af Ukraines nye regering.

I Vladimir Putins begrundelse for den militære aktion henvises ikke kun til brug af væbnet magt på Krim, men simpelthen på »Ukraines territorium«.