Russerne slipper ikke forbi »Skylight«

Med computerskærme som skjolde og med hjælp fra radarer rundt om Østersøen og fra Norge har Flyvevåbnet kontrol med næsten alt, hvad der kan flyve rundt om Danmark.

Flyvestation Karup, luftrumsovervågningscentralen hvor al flytrafik – civil som miltær følges døgnet rundt. Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

To gange to F16-fly er ved at lægge an til landing på Flyvestation Skrydstrup efter en omgang luftkamp ude over Nordsøen. Eller rettere: På computerskærmen foran vagtholdsleder Palle Træholt i Air Control Wing på Flyvestation Karup kan man se symbolerne, der viser flyene på vej til landing.

Her, i en midlertidig barak på flyvestationen, holder Flyvevåbnet øje med stort set alt, hvad der bevæger sig i luften omkring Danmark, fra Nordsøen ud for Norge til Østersøen fra Den Finske Bugt og sydover.

Når Rusland sender fly ud i Østersøen, følger de ofte ruten fra Sankt Petersborg og gennem Den Finske Bugt, hvor en radar i Estland opfanger dem og sender informationerne videre til andre NATO-lande – heriblandt til »Skylight«, som er call sign for Flyvevåbnets Air Control Wing i Karup. Ved hjælp af radarbillederne fra landene omkring Østersøen – og næste år forventeligt også fra Sverige – er der ikke store chancer for, at russerne slipper uset forbi. Syv hold med 11 mand på hvert skal der til for at bemande et vagthold døgnet rundt og året rundt.

»Vi er den eneste enhed i Flyvevåbnet, der er indsat hele tiden,« konstaterer den fungerende chef for Air Control Wing, major John Roland Pedersen.

Ringer bare til Skrydstrup

Det er her, man beslutter at sende Flyvevåbnets afvisningsberedskab – der består af to F16-kampfly fra Flyvestation Skrydstrup – op, når eksempelvis russiske fly nærmer sig dansk luftrum.

Vagtholdsleder Peter Træholt har med sin lange erfaring mange gange besluttet netop det – senest for en månedstid siden, da russiske bombefly af typen Backfire sammen med en jagereskorte, der lettede fra Kalinin-grad, fløj ned gennem Østersøen.

Når afvisningsberedskabet skal aktiveres, ringer man bare til Skrydstrup. Det er det nemmeste. Og når flyene er i luften, typisk inden for et kvarter, taler fighter controlleren og piloten sammen på en åben radioforbindelse. Det gør ikke noget, at piloten i et russisk fly hører med. Tværtimod er det meningen at signalere til et fremmed fly, at der bliver holdt øje med grænserne til dansk territorium.

Hvis et russisk fly med slukket transponder – en datasender, der udsender identitet, position og højde – nærmer sig områder med tæt civil trafik, har Air Control Wing til opgave at informere den civile luftkontrol om russerens position og højde. På de civile radarer kan man nemlig ikke se højden. I nogle tilfælde kan man sende et kampfly op, som lægger sig tæt på et fly med slukket transponder. Ved hjælp af kampflyets transponder kan den civile luftkontrol så følge det russiske flys bevægelser.

Problemer med at fastholde ansatte

I dag er der ingen russere at se i Østersøen. Men over Sydsverige er der adskillige »gule zombier,« som er den betegnelse, man lidt i spøg har givet de typisk mindre civile fly, som flyver rundt uden at have indgivet en flyveplan.

I lokalets ene side sidder de folk, som er specialister i at identificere fly og koble radarspor sammen med flyveplaner, som Air Control Wing har fuld adgang til at se. I den anden side sidder de, der har til opgave at indsætte de danske kampfly og deres våben. Fighter controlleren er en befalingsmand, der taler med flyene i luften, og ved siden af ham sidder en fighter allocator, der træffer beslutningerne. I lighed med piloter skal personel på de poster både klare tilbagevendende helbredsundersøgelser og have et vist antal timer i jobbet årligt for at opretholde status.

Uddannelse og fastholdelse af personel med den nødvendige lange uddannelse og erfaring er en af de helt store udfordringer for Air Control Wing, fastslår major John Roland Pedersen. Efter det seneste forsvarsforlig har forsvarets ansatte fået adgang til at søge nye stillinger i forsvaret med kort varsel, og det gør ondt at miste en ansat, som man har brugt mange år på at uddanne.

»En pige, som vi har uddannet gennem to år, har netop sagt op for at søge ind på en journalistuddannelse i stedet,« lyder det – en anelse anklagende – fra John Roland Pedersen. I det hele taget er især antallet af fighter controllers ved at blive kritisk, og John Roland Pedersen forudser, at man bliver nødt til at tænke i højere løntillæg for at holde på specialisterne.

Afvisningsberedskab i luften hver uge

Ansvaret for Danmarks luftforsvar ligger hos chefen for Flyverstaben, generalmajor Max A.L.T. Nielsen. Han konstaterer, at antallet af russiske flyvninger nær dansk luftrum, som har ført til aktivering af afvisningsberedskabet, har stabiliseret sig på det niveau, det nåede op på sidste år, hvor afvisningsberedskabet blev sendt op i gennemsnit en gang om ugen til russiske fly i Østersøen.

»Vi har tilsyneladende fået et nyt normalniveau. Det kan vores beredskab håndtere. Det er jo ikke en invasion, vi taler om. De viser, at de kan flyve, og vi viser, at vi kan håndtere det,« siger generalen.

Blandt de russiske fly optræder indimellem et propeldrevet bombefly, kaldet Bear, der er et stort, strategisk bombefly, oprindeligt konstrueret i 1950erne, men ligesom den amerikanske strategiske bomber B52 stadig i brug.

»Det er et fly, vi ikke tidligere har set så ofte. Normalt flyver de Bear fra Murmansk ned langs norskekysten, mens vi normalt ser Backfire-bombefly, eskorte- og overvågningsfly i Østersøen. Men deres profil er ikke mere eller mindre aggressiv end andre, og vi har bare set nogle flere og nogle andre fly end tidligere. Det er bare en tør konstatering, og de gør ingen forskel på trusselsbilledet,« fastslår generalen.