Russerne kommer

I en artikelserie har Berlingske undersøgt mulig russisk påvirkning og dykket ned i et tilsyneladende prorussisk fællesskab i Danmark.

putin/trump
Foto: Kevin Lamarque

Hvis annekteringen af Krim-halvøen i 2014 og alliancen med præsident Assad i Syrien antændte en politisk brand, så skabte sagen om Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg en politisk eksplosion, hvorfra røgen på ingen måde har lagt sig. I en artikelserie har vi undersøgt, om Rusland også øver indflydelse i  Danmark.

Vi har undersøgt, hvorfor et åndsfællesskab af tilsyneladende prorussiske danskere er vokset frem de senere år. Det er en broget skare af mennesker, der har et positivt syn på Putin. Hvis du kun skal læse én artikel i serien, er det artiklen om danskeren Jesper Larsen, der er blevet beskyldt for at være en russisk agent. Det afviser han. Artiklen finder du her.

I artikelserien har vi interviewet chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, der fortæller, at Rusland over en bred kam forsøger at påvirke opinionen. Det sker ifølge FE-chefen f.eks. gennem cyberspace og gennem netværk, hvor de benytter sig af »vesterlændinge«. Og så kom der en reaktion fra russerne, der lige præcis viser, hvilken informationskrig der udspiller sig mellem Vesten og Rusland.

Kort efter publiceringen af interviewet med FE-chefen fløj den russiske ambassade til tasterne og skrev på det sociale medie Twitter, at »eftersom der ingen forskel er på den russofobiske tilgang hos den danske regering og opposition, giver det ingen mening at blande sig i danske valg«.

Senere skrev den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail V. Vanin, et to siders langt modsvar til FE-chefen og anklagede ham for at være antirussisk.

Den danske udenrigsminister Anders Samuelsen mente derimod, at russerne ligger, som de har redt.