Kære læser,
Spørgsmålet dukker konstant op, efter at Donald Trump er begyndt at rejse tvivl om, hvorvidt amerikanerne vil komme Europa til undsætning, hvis russerne angriber:
Kan Europa forsvare sig selv uden USA?
To af Berlingskes journalister har gennem længere tid gennemgået et omfattende materiale om militære forhold for blandt andet at vurdere, hvordan Europa er stillet, hvis vi skal klare os selv.
Men vi starter et andet sted.
Fik du læst?

1. Til daglig er Mathias Langkilde Sukstorf vant til at bære et tungt strategisk ansvar på sine skuldre som leder hos landets støre ladeoperatør, Clever.
Det er en af grundene til, at han i år er et af de 100 unge erhvervstalenter, der er med på Berlingskes Talent 100-liste.
Men der var engang, hvor lige præcis sådan et ansvar ville have givet ham svedige håndflader. I dag har han et råd til, hvordan man kan slippe frygten for at træde forkert og få udlevet sit fulde potentiale.
2. Rusland har siden 2022 opnået enorm erfaring med moderne land- og dronekrig – og få tør nu udelukke et russisk angreb på NATO.
Og med præsident Trumps opgør med NATO giver ét spørgsmål nu hovedbrud i London, Paris og København:
Kan Europa forsvare sig selv uden USA?
Berlingskes journalister Simon Andersen og Emil Lund Jensen har talt med en lang række eksperter og gennemgået et omfattende materiale om blandt andet europæiske landes styrker og militært udstyr for at vurdere, om Europa vil være i stand til at slå et russisk angreb tilbage.
Du kan læse den første historie i serien her.
Fik du hørt?

Og vi bliver lidt i samme boldgade.
Når Donald Trumps USA ikke længere ønsker at være verdens politibetjent, er Europa selv skyld i det.
Det skriver Anders Fogh Rasmussen i sin nye bog »At turde«.
Til amerikanernes store frustration har Europa i årtier forsømt at investere tilstrækkeligt i forsvar. Men som statsminister og generalsekretær i NATO var Anders Fogh en af dem, der kunne have vendt udviklingen.
Har Anders Fogh Rasmussen selv et ansvar for, at USA vender os ryggen?
Det spørger vært Kaare Svejstrup ham om i »Pilestræde«.
Du kan høre podcasten her, eller der, hvor du ellers lytter til podcast.
Fik du set?

Jørn Aarup var direktør og familiefar og troede, at lykken var dyre biler. Han var drevet af at komme til tops, men ramte bunden med et alkoholmisbrug, der gjorde, at han mistede alt.
Også kontakten til sine to sønner.
Videojournalist Siri Hollmén Olesen har mødt Jørn Aarup og den ene af sønnerne, som han begge har et godt forhold til i dag. Du kan se interviewet her og høre om, hvordan Jørn Aarup i dag lever af at hjælpe andre i samme situation.
Det var alt for denne gang. God søndag!