»Rusland er et bøllet muskelbundt«

Rusland fylder godt i ny risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Men trods mere russisk militær aktivitet er truslen mod Danmark ikke steget, lyder vurderingen. Det handler om russisk signalværdi, siger eksperter.

Ruslands øgede spillen med de militære muskler får Forsvarets Efterretningstjeneste til at øge sit fokus på Rusland og specielt krisen i Ukraine. Billedet her er fra en russisk milirærudstilling. Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI CHIRIKOV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods et stigende antal russiske militære aktioner i Danmarks nærområder og mere offensiv luftaktivitet, herunder et simuleret missilangreb nær Bornholm under Folkemødet, er der ikke tegn på, at Rusland udgør en øget militær trussel mod Danmark.

Det er en af hovedkonklusionerne i Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) årlige risikovurdering, der udkom torsdag.

Rusland – og særligt krisen i Ukraine – fylder ellers godt i risikovurderingen, hvor FE tager et panoramablik på verden og vurderer, hvad og hvor de største og mest aktuelle trusler for landet findes.

En frossen konflikt

FE vurderer i rapporten blandt andet, at der er risiko for, at situationen i det østlige Ukraine i de kommende år vil udvikle sig til en »frossen europæisk konflikt«, og at konflikten fortsat vil have »betydelige negative konsekvenser for forholdet mellem Rusland og Vesten«.

FE peger i rapporten på, at det imidlertid vil dreje sig om de baltiske lande, som kan være udsatte, hvis Rusland fortsat udviser intimiderende adfærd. Modsat ser FE ikke en øget militær trussel mod Danmark, hvilket danske eksperter i Rusland og militære forhold er enige i.

Det er signalværdi

En af dem er orlogskaptajn Johannes Riber Nordby ved Forsvarsakademiet. Ifølge ham er det positionering og signalværdi, når Rusland giver sine jager- og bombefly luft under vingerne.

»Hvis vi eksempelvis kigger på afvisningsberedskabet, hvor danske F-16-fly har været på vingerne rigtig mange gange, er det en måde at positionere sig på. Det betyder ikke, at russerne vil invadere Bornholm, men er i højere grad signalværdi til landene i Østersøen,« siger Johannes Riber Nordby.

En diplomatisk løftestang

Han forklarer samtidig, at når Rusland og Putin spiller med de militære muskler, handler det også om at stå stærkt i de alliancer og fora, landet indgår i. Eksempelvis i Østersørådet (CBSSS), som blandt andet omfatter Tyskland, Danmark og Rusland. Her bliver den militære tilstedeværelse en slags diplomatisk løftestang.

»I Ruslands optik giver det mening, at man har det her militære spil. Når man går ind i fora for at forhandle, så har man allerede markeret sig. Putin har selv sagt, at når Rusland skal forhandle diplomatisk, så står Rusland de facto bedre, hvis man har noget militær magt,« siger Johannes Riber Nordby.

En trussel mod allierede

Et stykke fra Forsvarsakademiet på Center for Militære Studier sidder militæranalytiker Johannes Kidmose. Han mener heller ikke, at danskerne skal frygte et russisk angreb på trods af Ruslands stigende tilstedeværelse i Danmarks nærområder.

»Det er i højere grad Rusland, der spiller med musklerne og ønsker at fremstå stærkt. Men jeg ser ikke nogen direkte trussel mod Danmark som nation. Der er ikke tale om kold krig, men om, at Rusland har en hårdere magtpolitik, end vi har i Vesten. Danmark kan dog som NATO-land se en trussel mod nogle af vores alliancelande, særligt de baltiske,« forklarer Johannes Kidmose.

Et bøllet muskelbundt

Han er enig med Johannes Riber Nordby i, at Rusland bruger den øgede militære adfærd til at stå stærkere diplomatisk. Men han sætter spørgsmålstegn ved, hvor modtagelig Vesten er over den type dialog.

»Spørgsmålet er, om det virker. Du kan sammenligne det med et stort, bøllet muskelbundt i byen, som gerne vil provokere. Du kan stikke ham en på hovedet eller du kan prøve at tale ham til fornuft,« siger Johannes Kidmose.

Tilbage i juni i år var Johannes Kidmose med til at udarbejde en rapport hos Center for Militære Studier om de ændringer i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, krisen i Ukraine har medført. Rapporten anbefaler blandt andet, at der nedsættes en forsvarskommission, som skal »revurdere dansk sikkerheds- og forsvarspolitik efter Ukraine-krisen«.

Rusland bliver i alt nævnt 183 gange i FEs risikovurdering. I 2013 var det tal 119, mens landet i 2012 blev nævnt 76 gange.