Apollo 11

Det er umuligt her at forbigå den første bemandede landing på Månen. Buzz Aldrins og Neil Armstrongs historiske landing med fartøjet Eagle i Stilhedens Hav på Månen 21. juli 1969 banede vejen for yderligere fem bemandede landinger deroppe og mangedoblede i kraft af astronauternes udforskninger og indsamlinger af månesten vores viden om Jordens store satellit.

Mariner 9

I november 1971 blev NASA-sonden Mariner 9 det første menneskeskabte objekt, der gik i kredsløb om en fremmed planet. Planeten var Mars, og sonden ankom under den værste storm, man nogensinde har observeret på den røde planet. Efter et par måneder lagde stormen og støvet sig imidlertid, og Mariner 9 optog i det følgende kalenderår over 7.000 billeder, der dækkede 85 pct. af planetens overflade. Derved fik man bl.a. kendskab til utallige kløfter, kæmpevulkaner og strukturer, der i den grad lignede flodlejer.

Venera

Uden de succesrige russiske Venera-missioner i årene 1961 til 1984 ville vores viden om solsystemets varmeste planet, Venus, være langt mindre. I 1970 foretog Venera 7 historiens første bløde landing på en anden planet, og i 1975 lykkedes det for Venera 9 at sende billeder hjem fra overfladen, før dens systemer svigtede i de ekstreme temperaturer på op mod 500 grader celsius. Russerne opdagede bl.a. Venus’ løbske drivhuseffekt forårsaget af en atmosfære med 95 pct. CO2.

Voyager 1

Intet rumfartøj er nået længere bort eller har foranlediget så mange videnskabelige artikler som NASAs Voyager 1, der blev opsendt i 1977. Sonden befinder sig nu omtrent 20,2 mia. km borte og er det eneste menneskeskabte objekt, der har forladt solsystemet og nået det ydre rum. På sin indledende rejse passerede sonden både Jupiter og Saturn og optog en række fremragende billeder af de to planeter og deres måner. I 1990 tog den et enestående billede af hele solsystemet set udefra samt det tankevækkende »Pale Blue Dot«-foto, hvor Jorden kun anes som en svag blålig prik i intetheden. Voyager 1 og dens søster Voyager 2 har i lasten guldplader med hilsner fra Jorden.

Galileo

Forløberen for den aktuelle Jupiter-sonde Juno var NASAs Galileo, som i december 1996 blev den første, der gik i kredsløb om solsystemets gigant. Galileo blev afskibet fra rumfærgen Atlantis i 1989, og på sin rejse tog den de første nærbilleder af en asteroide, da den passerede tæt forbi en 18 km lang himmelsk klippeklump. Sonden sendte også et måleapparat ned gennem Jupiters tætte atmosfære, og i 1994 observerede den kometen Shoemaker-Levy 9’s voldsomme kollision med gaskæmpen Jupiter.

Mars Pathfinder

NASAs Pathfinder-mission lagde grunden til nutidens højteknologiske udforskning af Mars ved i 1997 som den første at landsætte et robotkøretøj uden for Månen og Jorden. Det bare 10,6 kilo tunge køretøj hed Sojourner, og det holdt sig sensationelt kørende i 83 marsdøgn, hvorunder det tilbagelagde ca. 100 meter, tog snesevis af billeder og analyserede mængder af sand og sten. På den måde blev Sojourner en vigtig forløber for de senere marsmissioner med robotkøretøjerne Spirit og Opportunity samt giganten Curiosity, der aktuelt kører rundt i Gale-krateret. Sojourner og Pathfinder spiller centrale roller i marsfilmenene »Red planet« fra 2000 og »The Martian« fra 2014.

Cassini-Huygens

Den amerikansk-europæiske Cassini-Huygens-mission er en af rumfartshistoriens mest betydningsfulde. Sonden blev opsendt i 1997, og i 2004 gik den som den første nogensinde i kredsløb om Saturn med dens vældige ringsystem. I december samme år blev det lille europæiske landingsfartøj Huygens udsendt fra moderskibet Cassini, hvorefter Huygens 14. januar 2005 landede på Saturn-månen Titan. Det var den første landing i historien i den ydre del af solsystemet, og det lykkedes for Huygens at sende 350 billeder af den dybt fremmedartede måne med kemiske søer tilbage til Jorden, før fartøjet døde. Men moderskibet svæver her over 11 år senere fortsat rundt om Saturn og indsamler data om den forunderlige verden derude.

Hayabusa

Den japanske Haybusa-mission fortjener voldsom anerkendelse. For i 2010 vendte fartøjet tilbage til Jorden med vaskeægte asteroidestøv i maven efter en vild og farefuld rejse. Efter flere forgæves forsøg, motorstop og batterisvigt lykkedes det i 2005 for Haybusa at lande på en bare 500 meter lang asteroide, hvor den ved hjælp af et bor tog en lille prøve af asteroiden. Mod alle odds lykkedes det også fartøjet at lette igen, hvorefter en beskyttet beholder med den dyrebare asteroideprøve landede i ørkenen i South Australia 13. juni 2010. Få måneder senere kunne lettede japanske forskere berette, at de nu var i fuld gang med at analysere 1.500 små støvkorn fra en vaskeægte asteroide.

Rosetta

Den europæiske Rosetta-mission står bag en af de mest eventyrlige missioner i rumfartshistorien. Efter en rejse på over ti år gik Rosetta i sommeren 2014 i kredsløb om en bare fire kilometer stor komet, hvorefter den i november samme år afskibede det lille landingsfartøj Philae. Desværre lykkedes det ikke for Philae at fastgøre sig med harpuner i kometoverfladen, hvorfor den hoppede som en gummibold i den næsten ikke-eksisterende tyngdekraft og endelig lagde sig til rette op ad en klippevæg. Herfra lykkedes det den at sende enkelte billeder, før den døde som følge af manglende lys på dens solpaneler. Til gengæld har moderskibet afluret kometen utallige hemmeligheder og sendt en lang række forunderlige billeder hjem.

New Horizons

For næsten et år siden skrev NASA-sonden New Horizons historie, da den som den første nogensinde fløj tæt forbi den umådeligt fjerne dværgplanet Pluto og dens store måne Charon. De første fascinerende billeder af den blege og dybfrosne dværgplanets overflade afslørede kilometerhøje isbjerge, dybe kløfter og gletsjere af frossen gas i evig bevægelse. New Horizons blev opsendt for over ti år siden og er nu på vej ud i det fjerne og iskolde Kuiperbælte, hvor den vil fare forbi enkelte større asteroider.