Har du også har taget dig selv i at sige, »Nåhr, lille ven, nu skal jeg hjælpe dig«, til robotstøvsugeren – som naturligvis har et navn – når den på ny er kørt fast under sofaen, så fortvivl ikke.
Ikke alene opfører du dig meget menneskeligt, for det er velkendt, at vi mennesker former følelsesmæssige bånd til robotter. Jo mere menneskeligt, robotten opfører sig, jo mere empati har vi for robotten. I videnskabelige forsøg er det tilmed vist, at vi føler med robotter, der udsættes for vold.
Det viser sig nu også, at dette ikke kun er en menneskelig følelse. At føle empati for robotter er tilsyneladende en del af de helt almene sociale byggesten, som også kan findes hos dyrene.
Rotteforsøg med robotter
I et ret sjovt opbygget forsøg med robotter har forskere i Californien vist, at rotter skaber sociale bånd med robotter, og at rotterne vil forsøge at hjælpe robotterne på samme måde, som rotter hjælper artsfæller. Det skriver NewScientist.
Rotter blev sat sammen i bure med to typer rottelignende robotter. Den ene robot var kodet til at være »social« og fulgte efter rotterne rundt i buret, ligesom den legede med det samme legetøj som rotterne. Den anden robot var mindre social og kørte bare frem og tilbage for sig selv uden at reagere på rotterne.
Efter en tid i buret blev rotterne stillet over for et af de typiske sociale rotteforsøg: En rotte bliver lukket inde i et lille bur, hvor døren kun kan åbnes udefra af de andre rotter i buret. Vi ved allerede, at rotter hjælper hinanden med at slippe ud. Den nye opdagelse er, at rotter også hjælper robotter.
De sociale robotter var programmeret til at hjælpe rotter med at undslippe, når de blev spærret ind i det lille aflukke, mens de usociale robotter ikke hjalp rotter med at undslippe. De rigtige rotter hjalp både de sociale og de usociale robotter med at undslippe, men var dog markant mere villige til at hjælpe sociale robotter.
Forsøget viser, ifølge forskerne, at ikke alene vil rotter udvise social adfærd over for robotter. Det viser også, at rotterne gør forskel på robotterne ud fra deres adfærd.
Det overraskede dog i det hele taget forskerne, at rotterne var så villige til at hjælpe robotter, der mindede så lidt om dem selv. Robotterne havde ingen rottepels. Ingen rotteduft. Ingen rotteører eller rottehaler til at tale rottesprog. Det var bare primitive små plastikæsker med hjul – og alligevel udviklede rotterne følelser for dem.
Uhyggelig lighed
Det er dog heller ikke givet, at større lighed giver tættere følelser. Hos mennesker taler man i hvert fald om, at robotterne kan blive så tæt-på menneskelignende, at vi ikke længere tiltrækkes af dem, men begynder at føle afsky. Det kaldes »uncanny valley«-effekten efter en teori, som blev formuleret af japanske Masahiro Mori helt tilbage i 1970.
Mori teoretiserede, at efterhånden som robotter blev mere menneskelignende, ville vi få et tættere forhold til dem. Lige indtil det punkt, hvor robotterne var tæt på – men ikke helt – menneskelignende, hvor »familiaritets«-værdien pludselig dropper brat. Kurven dykker ned i »the uncanny vally«, den uhyggelige kløft, hvor Mori til eksemplificering også placerede zombier og håndproteser.