Ros og ris til skolereform

Formanden for regeringens rejsehold, der »støbte kuglerne« til regeringens skolereform, er bekymret over for få ressourcer til folkeskolerne, der skal rumme langt flere specialbørn.

»Regeringen anviser ikke hvordan man skal inkludere flere børn fra specialskoler i folkeskolerne,« siger Jørgen Søndergaard. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Større skoleklasser, karakterer til børn i 6. klasse, massivt fokus på læsning i indskolingen, og resultatløn til lærerne er nogle af de tiltag, der skal sikre, at danske skoleelever kommer i verdensklasse i år 2020. Regeringens skolereform blev i går lanceret dagen efter offentliggørelsen af OECDs nedslående PISA-undersøgelse, der viste, at 15-årige danske elevers læsekundskaber ikke er blevet forbedret i ni år med VK-regeringen.

Direktør Jørgen Søndergaard har som formand for regeringens rejsehold af skoleeksperter skabt grundlaget for det meste af reformen og er derfor i det store hele godt tilfreds. Men samtidig er han stærkt bekymret for, at folkeskolerne skal modtage langt flere børn med diagnoser og specialbehov, end de gør i dag. Det kan betyde dårligere undervisning, og det er en alvorlig mangel ved udspillet, påpeger han.

»Jeg frygter, at man flytter eleverne tilbage i folkeskolerne uden at udstyre skolerne med de nødvendige kompetencer. Det kan medføre meget ulykke. De væsentlige svagheder i reformen er, at regeringen ikke anviser, hvordan man skal inkludere flere børn fra specialskoler i folkeskolerne,« siger Jørgen Søndergaard.

Flere skoleløse børn

I dag går seks procent af skoleeleverne på specialskoler eller i specialklasser, men i 2015 skal det ifølge regeringsudspillet kun være fire procent og i 2020 kun tre procent. Jørgen Søndergaard er enig i, at flere specialbørn bør undervises i de almindelige klasser i folkeskolerne, men regeringen bør anvise, hvordan det skal gøres, siger han.

»Regeringen har f.eks. afsat ressourcer til at uddanne flere læsevejledere for at få bedre læsning, og på samme måde burde de sikre, at folkeskolerne har ressourcer og kompetencer til at tage imod børn fra specialskolerne,« siger Jørgen Søndergaard.

Også ADHD-foreningen er bekymrede for, hvordan det skal gå børnene fra specialskolerne i folkeskolen.

»Jeg tror slet ikke, at det kan lade sig gøre, at det kun er tre procent, der skal i specialskoler. Undervisningsministeren truer med, at hun vil sende uopmærksomme skolebørn hjem, og samtidig vil hun have inklusion i folkeskolen, så der ikke er så mange børn, der får specialundervisning. Men på den måde risikerer vi, at vi får 5.000 skoleløse børn, som ikke passer ind i folkeskolen,« siger direktør Anne Worning fra ADHD-foreningen.

Nej til store klasser

Det ny skoleudspil får både ros og ris fra skolelederne, lærerne og eleverne. De er dog stærkt kritiske over for flere af de tiltag, der skal give kommunerne mere frihed og sikre åbenhed om skolernes resultater. Dette gælder især regeringens ønske om at fjerne det maksimale loft over klassekvotienten på 28 elever og kravet om, at skolernes resultater ved de nationale test skal offentliggøres.

Troels Boldt Rømer fra Danmarks Skoleelever mener således, at større skoleklasser vil få flere forældre til at flytte børnene over i privatskolerne, der typisk har færre elever i klasserne end folkeskolerne.

Regeringsudspillet roses især for en styrkelse af læreruddannelsen med uddannelse af 100 nye ph.d.er, der skal sikre, at lærerstuderende fremover sikres den nyeste forskningsmæssige viden.

»Man er på vej til at tage et syvmileskridt i løft af læreruddannelsen med de nye ph.d.er, der er en væsentlig oprustning for læreruddannelsen og vil igangsætte et »boost« af pædagogisk forskning. Det vil gøre, at lærerne bliver i stand til at bruge nye forskningsresultater i arbejdet med f.eks. klasseledelse og undervisningsdifferentiering,« siger rektor Stefan Hermann fra Professionshøjskolen Metropol.