ROJ TV frataget sendetilladelsen

Landsretten skærpede dommen mod kurdiske ROJ TV, der mister sin sendetilladelse. Hvilken betydning dommen får for ytringsfriheden, er der uenighed om.

»Jeg har et møde med bestyrelsen, og sammen vil vi beslutte, om dommen skal ankes,« lød det fra direktøren for ROJ TV, Imdat Yilmaz, efter dommen. ROJ TV har 14 dage til at beslutte sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Endnu et kapitel skal skrives til den i forvejen lange historie om den kurdiske TV-station ROJ TV, da Østre Landsret i går afsagde dom i ankesagen mod ROJ TV A/S og selskabet bag, Mesopotamia Broadcast A/S, efter 36 retsdage. Med krav om frifindelse havde ROJ TV anket dommen fra Københavns Byret i januar sidste år, hvor TV-stationen blev dømt efter terrorlovgivningen for blandt andet at være finansieret og kontrolleret af Kurdistans Arbejderparti (PKK) og for at udøve propaganda for den forbudte kurdiske terrorgruppe.

Dengang afslog dommeren at inddrage stationens sendetilladelse med henvisning til manglende hjemmel, men ved gårsdagens domsafsigelse frakendte landsretten indtil videre ROJ TV og Mesopotamia Broadcast A/S retten til at udsende TV, ligesom begge selskaber hver blev idømt skærpede dagbøder svarende til fem millioner kroner.

Det var desuden en enig landsret, der som byretten fastslog, at PKK er en terrororganisation i straffelovens forstand. Dette med henvisning til, at PKKs væbnede kamp mod den tyrkiske stat er terrorisme. Samtidig fandt et flertal på fem dommere, at ROJ TV gennem udsendelser har fungeret som talerør for PKK med blandt andet opfordringer til at tilslutte sig gruppen og deltage i terroraktioner, og at der har været en personlig, økonomisk, organisatorisk og historisk forbindelse mellem TV-stationen og PKK.

Hos anklagemyndigheden var der tilfredshed med dommen, mens forsvarer for ROJ TV Bjørn Elmquist efterfølgende kaldte sagen for »usædvanlig«.

»Det er et indgreb i pressens mulighed og ret til at foretage nyhedsdækning, der også omfatter episoder og forløb, som magthavere ikke synes om. Det er overskriften i dag, og det er usædvanligt, at domstolene er helt inde og blande sig i den redaktionelle linje. Rettighedsfrakendelsen er klart en skærpelse i forhold til byretten,« sagde Bjørn Elmquist, der dog hæftede sig ved, at én af dommerne stemte for frifindelse efter at have vurderet, at »udtalelserne i udsendelserne ikke er gået ud over, hvad der er tilladt under hensyn til ytringsfriheden, og at de tiltalte selskaber således ikke har fremmet virksomheden for en terrororganisation«, som det hedder i den officielle udtalelse.

Enhedslisten: Uklar lovgivning

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, mener, at dommen er en trussel mod pressefriheden og ytringsfriheden og et udtryk for en hullet anti-terror-lovgivning.

»Dommen viser, at terrorlovgivning er uklar og kan være en trussel mod vores ytringsfrihed. Hvis lovgivningen kan bruges til at idømme et medie en stor millionbøde og inddrage sendetilladelsen på baggrund af »ensidig og partisk« dækning, lover det ikke godt for ytringsfrihedens vilkår herhjemme,« Pernille Skipper.

Ifølge chefjurist i CEPOS Jacob Mchangama er landsrettens dom mindre problematisk i forhold til ytringsfriheden end byrettens dom sidste år. Det skyldes, at landsretten i tolkningen af straffelovens paragraf 114e, der omhandler fremme af virksomhed for en terrororganisation, ikke alene har lagt vægt på udsendelsernes indhold og redaktionelle virke, men også de tiltalte organisationers økonomiske forbindelser til og personsammenfald med PKK.

»Det er ikke en sejr for ytringsfriheden, men jeg synes trods alt, at man i landsretten har sat barren højere end i byretten. Som jeg læser dommen, er det ikke nødvendigvis nok at udsendelser ukritisk viderebringer budskaber, herunder opfordringer til oprør eller glorificerende propaganda for en terrororganisation, for at blive dømt for fremme af terror, hvilket ellers nok var resultatet af byrettens dom,« siger Jacob Mchangama.

Chefkonsulent med speciale i ytringsfrihed fra Institut for Menneskerettigheder Christoffer Badse hæfter sig ved, at landsretten med sin dom har sendt et klart signal om, den ikke afholder sig fra også at gå ind i en vurdering af den redaktionelle linje, når sagen er behæftet med et terror-aspekt.

»Jeg tror ikke, at der er risiko for, at det fremadrettet vil få konsekvenser for danske medier i forhold til dækningen af f.eks. terrororganisationer. Men når der er et så tydeligt sammenfald, som landsretten mener, at der er i denne sag, af økonomisk, personlig og organisatorisk karakter mellem ROJ-TV og en terrororganisation, sender landsretten et klart signal om, at Danmark ikke kan være et tilholdssted for den slags aktiviteter,« siger Christoffer Badse.