-
Indgangen til PKK-træningslejren i Kharkurk-bjergene er markeret med et stort portræt af den fængslede PKK-grundlægger Abdullah Öcalan - portrættet er indrammet af granathoveder. I forgrunden står ROJ TV's daværende direktør Manouchehr Zonoozi, iklædt PKK's traditionelle kampuniform.
1 / 13
-
Op imod 2000 militante PKK-folk menes at opholde sig i Kharkurk-bjergene, i trekantsområdet mellem Irak,Tyrkiet og Iran. Området kaldet også "djævlens trekant", på grund af det barske og ufremkommelige terræn.
2 / 13
-
Under ROJ-topfolkenes to uger lange ophold i PKK-lejrene prøver den daværende direktør for ROJ NV, Metin Yüce, kræfter med en kalashnikov riffel. Det belgiske produktionsselskab ROJ NV, med base i Denderleeuw tæt ved Bruxelles, er hovedleverandøren af programmer til ROJ TV.
3 / 13
-
De to rejsekammerater Manouchehr Zonoozi (t.v.) og Metin Yüce (i midten) inspicere her et gravsted, sammen med en ukendt PKK-mand (t.h.). I forgrunden ses en kalashnikov riffel.
4 / 13
-
Billedet her er taget ved en kontrolpost, som leder op til en PKK-træningslejr i de nordirakiske bjerge. Der er ingen tvivl om at man her er beredt til væbnet kamp om nødvendigt.
5 / 13
-
På ROJ-topfolkenes rejse rundt i Kharkurk-bjergene i grænseområdet mellem Irak og Tyrkiet, besøgte de denne monumentale kirkegård. Goristana Sehîd Serif er opført til ære for den faldne PKK-kommandør Sehîd, der ofrede sig i gruppens kamp for et selvstændigt Kurdistan. Ved trappens fod, ses Roj NVs direktør Metin Yüce (th.) og en ukendt guide.
6 / 13
-
I årevis har PKK-folk og tyrkiske soldater udkæmpet voldsomme kampe i Kandil-bjergene. Advarselsskiltet til højre afslører faren for miner i området. Her inspiceres en række brugt ammunition.
7 / 13
-
I årevis har der foregået voldsomme kampe i Kharkurk-bjergene mellem det tyrkiske militær og PKK-oprørsfolk. Her ses en række brugt ammunition.
8 / 13
-
Formålet med ROJ-direktørenes rejse til Nordirak, var et møde med den fungerende PKK-leder Murat Karayilan. På billedet står Karaylian i midten, flankeret af Metin Yüce (tv.) og Manouchehr Zonoozi (th.), som var direktører for henholdsvis ROJ NV og ROJ TV. Billedet er taget lige efter mødet, hvor Karayilan fortæller ROJ TV's direktør at PKK har givet millioner af euro til den danske TV-station.
9 / 13
-
PKK-kommandør Cume Tas holder her et af sine foredrag. Lejrens beboer undervises i emner som kommunisme og kurdisk historie. PKK's officielle røde flag med hammer og segl skiller sig ud i lejrens ellers så grå-grønne omgivelser - i forgrunden står et lille billede af PKK-stifteren Öcalan.
10 / 13
-
Der bliver lyttet ivrigt og taget notater til foredraget med PKK-kommandøren Cume Tas.
11 / 13
-
Selvom livet i lejren kan være barskt, er der dog også plads til noget så fornøjeligt som et spil volleyball.
12 / 13
-
De to ROJ-direktører Manouchehr Zonoozi (tv.) og Metin Yüce (th.) bydes, efter ca. to ugers ophold i Kharkurk-bjergene, farvel af lejrens beboer.
13 / 13