Rødt løfte om EU-afstemning

S, SF og R lover en folkeafstemning om rets- og forsvarsforbeholdene i næste valgperiode, hvis de kommer til magten efter valget.

SFs leder, Villy Søvndal – her flankeret af Margrethe Vest­ager (R) og Helle Thorning- Schmidt (S) – bebuder folke­afstemning om to af EU-forbeholdene, hvis trioen kommer til magten efter næste valg. Fold sammen
Læs mere

Hvis Helle Thorning-Schmidt (S), Villy Søvndal (SF) og Margrethe Vestager (R) kommer til magten efter næste valg, skal danskerne i næste valgperiode ud i en folkeafstemning om afskaffelse af rets- og forsvarsforbeholdene.

Forbeholdene er skadelige, mener de tre partier, som i november forgæves foreslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at tage en afstemning om de to forbehold i løbet af foråret.

Læs også: Ti skarpe til Villy

Ifølge SFs formand, Villy Søvndal, er det helt naturligt at love en folkeafstemning.

»Det vil være i forlængelse af det, vi hele tiden har ment. Nemlig, at vi ikke synes, at det tjener Danmark at have et forsvarsforbehold og det retlige forbehold. Det er helt afgørende for os at mene det samme i opposition og i regering,« siger Villy Søvndal.

I rivende udvikling

Han bakkes varmt op af Socialdemokratiet, hvor ledelsesmedlem Henrik Dam Kristensen peger på, at EU lige nu særligt på det retlige område er inde i en rivende udvikling, som Danmark står uden indflydelse på.

»Villy har set helt rigtigt. De to forbehold får større og større betydning,« siger Henrik Dam Kristensen.

VK-regeringen har i hele dens levetid principielt ønsket de danske EU-forbehold afskaffet, men har hidtil tøvet med at tage opgøret. Henrik Dam Kristensen, der selv stod i spidsen for SR-regeringens forsøg på at afskaffe euro-forbeholdet i 2000, medgiver, at det er en risikabel affære at kaste sig ud i EU-afstemninger.

Læs også: »Det er lettere at holde af USA i dag«

»Men det er nødvendigt. Udviklingen på såvel forsvarsområdet og det retlige område gør det nødvendigt at snakke med danskerne om det. Der træffes i øjeblikket klare beslutninger, som gør vores isolation i EU-samarbejdet større og større,« siger Henrik Dam Kristensen.

Socialdemokratiet og de Radikale ønsker i modsætning til SF også at skille sig af med euro-forbeholdet. Men både S og R er med på at begynde med rets- og forsvarsforbeholdet.

Den radikale leder, Margrethe Vestager, peger på, at det retlige forbehold også har indvirkning på »helt lavpraktiske ting« som f.eks. internationale virksomheders konkursforhold og skilsmisser på tværs af landegrænser.

»Vi har lavet en aftale med S og SF om, at vi er klar til at bringe begge forbehold til afstemning. Selv om vi meget gerne ser samtlige forbehold fjernet, behøver det ikke at ske med en samlet afstemning på en og samme gang. Det vil helt åbenlyst være godt og i dansk interesse at komme af med de to forbehold,« siger hun.

Espersen afviser

Udenrigsminister Lene Espersen (K) kvitterer for, at SF har flyttet sig i EU-diskussionen, men afviser at gøre op med forbeholdene enkeltvis.

»Jeg er ikke begejstret for at bruge det, jeg vil kalde salamimetoden til at gennemføre afstemninger om EU-forbeholdene,« siger Lene Espersen.

Hun mener, at det næste opgør om forbeholdene skal omfatte dem alle sammen.

»Derfor har jeg talt for det synspunkt, at næste gang, der skal være en afstemning om forbeholdene, er det alle forbehold, der kommer til afstemning på den samme dag. Det har statsministeren også efterfølgende bakket op,« siger Lene Espersen.

Læs også: DF: Løfte om EU-afstemning er usympatisk

Hos Dansk Folkeparti advarer næstformand Peter Skaarup stærkt mod regeringsalternativets løfte.

»I forhold til retsforbeholdet er det ekstremt bekymrende. Lige netop på udlændinge- og retsområdet er der behov for, at Danmark fører vores egen politik. De øvrige lande har en meget slappere udlændingepolitik, end vi har. Det vil betyde, at vi gambler med vores udlændingepolitik, og det må ikke ske,« siger Skaarup.

Samtaler med Fogh

Villy Søvndal er som hidtil ikke fristet af et opgør med euro-forbeholdet og peger på, at det aktuelle underskud på de offentlige finanser på godt fem pct. gør diskussionen uaktuel.

»Jeg havde nogle meget spændende samtaler med Anders Fogh Rasmussen om forbeholdene for et par år siden. Dengang sagde han, at jeg jo nok kunne se, at kravet om tre procents underskud ikke betød noget, da Danmark skulle helt op på på et underskud på 50 mia. kr. for at komme over treprocentsgrænsen. Som Fogh sagde, så var det noget, man slet ikke kunne forestille sig,« siger Villy Søvndal lakonisk med henvisning til, at underskuddet i dag nærmer sig 100 mia. kr.

Danmark ventes inden månedens udgang formelt at indtræde i EUs såkaldte underskuds­procedure.