Sig navnene: Amanda, Polsag, Den digitale tinglysning. Allerede nu stritter nakkehårene på enhver statsansat. Men faktisk betyder en skærpet kontrol, at udgifterne ikke længere løber løbsk på offentlige IT-projekter, og at de heller ikke fortsætter i det uendelige.

Det fremgår af den halvårlige oversigt over alle statslige IT-projekter, som Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet sender ud fredag – denne gang med trafiklys­markeringer for, om tid og budget holder. Et korps af udefrakommende direktører og topchefer er samtidig sat ind som sparringspartnere på alle nye, statslige IT-projekter, og det giver pote.

På et halvt år er IT-projekter, som er sat i gang efter 1. januar 2011, hvor den øgede overvågning trådte i kraft, godt nok blevet fem millioner kroner dyrere. Men for et halvt år siden var den samlede regning skredet med 50 millioner kroner.

Miljøministeriets digitalisering af miljø­godkendelser og tilsyn er helt oppe i det røde felt med en samlet budgetoverskridelse på over 45 millioner kroner, mens tre andre IT-projekter ser ud til at blive omkring 28 millioner kroner billigere end ventet. Resten holder budgetterne.

Forsigtigt optimistiske

Staten trækker dog stadig rundt på en pulje af gamle projekter, som både bliver dyrere og stadig mere forsinket. Værst står det til med Social- og Integrationsministeriets EESSI-systemet til borgeres sociale ydelser i EU-lande, som er to år forsinket i forhold til planen, og hvor man på forhånd har opgivet at høste de ventede gevinster, mens det fælles medicinkort og den nationale udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr begge er et helt år forsinket.

»Der er grund til at være forsigtigt optimis­tiske. Generelt ser det bedre ud end under det gamle regime, men vi ved historisk, at der kan komme overraskelser. Statens IT-projektråd har skabt opmærksomhed hos de ansvarlige myndigheder. Og der er jo politisk bevågenhed, så det skal være let at identificere projekter i vanskeligheder,« siger kontorchef Morten Ellegaard fra Digitaliseringsstyrelsen.

Alle statens IT-projekter over ti millioner kroner skal risikovurderes, ligesom et medlem af det selvstændige Statens IT-projektråd taler risikoen igennem med et direktionsmedlem hos den statslige myndighed og står til rådighed som sparringspartner. Af 77 anbefalinger er kun to ikke blevet fulgt, og der er næsten fuld tilfredshed med hele forløbet.

»Det ser overordnet meget pænere ud nu. Det store fokus betyder, at ledelserne på de enkelte områder har fået øjnene op for, at projektet får betydning for deres organisation. Det gør en markant forskel. Vi er jo ikke en Rigsrevision. Den fornemste opgave er at hjælpe og vejlede og give gode råd, ikke pege fingre. Og man kan faktisk mærke, at det gør en forskel,« siger underdirektør Erik Andreasen fra Danske Bank, som er en af de ni i Statens IT-projektråd.

Det er svært med IT

Han har nu set på et par projekter og skal i gang med endnu to til foråret.

»Det er fritidsarbejde, og man bruger hurtigt 25 timer på et enkelt projekt. Men det er fornuftigt, at vi andre giver lidt til staten på denne måde, for det er jo også i firmaets inter­esse at bakke op. Og man gider, fordi det er positivt, og folk lytter efter,« siger han.

Også direktør på IT-Universitetet, Mads Tofte, har fået »en meget positiv oplevelse«.

»Alle møder velforberedte og tager sagen alvorligt. De stiller med en direktør, og der er en åben og god dialog om risici i projektet. Jeg får i høj grad noget med tilbage, men forbløffes igen og igen over, hvor svært det er med IT. Selv når man gør sig umage, løber man ind i udfordringer,« siger han.

Trods indsatsen er fem IT-projekter løbet ind i større eller mindre udfordringer – to har alvorlige problemer, tre har moderate. Tre af 20 IT-projekter er under genplanlægning for at forhindre problemer senere, mens fem IT-projekter allerede er blevet forsinket og derfor nu får særlig opmærksomhed.

Ni gamle IT-projekter har fået det røde lys tændt, syv har gult lys, 11 fortsætter for grønt, mens seks IT-projekter er afsluttet.