Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
For nogen er det selvvalgt at tilbringe juleaften alene, men der er mange, der bare ikke har andre at være sammen med. Dem forsøger Røde Kors at matche med såkaldte juleværter, der åbner deres hjem op for fremmede til julemiddag og dans om juletræet.
Men indtil videre er der lang flere juleværter, der har meldt sig til ordningen, end julegæster, der søger en julefest. Mere nøjagtigt har 269 meldt sig som juleværter, mens under det halve - 107 - har meldt sig som julegæster.
Det skyldes dels, at det er et tabu at melde sig som julegæst, vurderer Hanna Line Jakobsen, der er præsident for Røde Kors.
»Dermed gør man det tydeligt, at man er ensom og ikke har nogen at holde jul med. Vi vil gerne være med til at bryde tabuet, for alle kan blive ensomme på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv,« siger hun i en pressemeddelelse.
Sidste år var der 68.000 danskere, der var alene i julen, ifølge en måling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Røde Kors.
»Ensomheden mærkes særligt tydeligt, når man føler sig isoleret i juletiden, som ellers er her, venner og familie mødes. Derfor er det ekstra vigtigt, vi er klar til at hjælpe i disse uger,« siger Hanne Line Jakobsen.
Sidste år matchede Røde Kors 177 julegæster med juleværter. I år er målet af koble 300 julegæster- og værter sammen. Man kan tilmelde sig på Røde Kors’ hjemmeside frem til fredag 19. december.