Rød fidus ved stemmeret til 16-årige

En nedsættelse af stemmeretsalderen vil på kort sigt gavne rød blok. Men det kan snart ændre sig.

Giving kids the right to vote appeals to left-wing Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Thorning, Søvndal, Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen ville få flere krydser, hvis de 16-årige kunne gå i stemmeboksen. Det fastslår to forskere og medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråds såkaldte valgretskommission.

- I øjeblikket stemmer de unge lidt mere til venstre end resten af befolkningen, men det er noget der skifter. I 90'erne var billedet det omvendte med en klar overvægt at unge stemmer hos borgerlige partier, siger Klaus Levinsen, lektor og valgforsker ved Syddansk Universitet.

Han bakkes op af lektor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen.

- For to år siden var de unge meget røde - i hvert fald hvis man tæller Det Radikale Venstre med som et rødt parti. Men hvis man vælger at se De Radikale som en mellemting, så fordeler de unge sig faktisk bredt over hele spektret, siger han og tilføjer:

- Unge har også et godt øje til Liberal Alliance, som har en profil, der appellerer særligt til unge mænd.

Senere i dag vil valgretskommissionen præsentere sine konklusioner om udvidelsen af demokratiet. En nedsættelse af valgretsalderen til 16 år er én af disse forslag.

Begge forskere baserer deres udtalelser på vælgerundersøgelser og meningsmålinger. Deres vurdering er, at stemmeret for 16-årige vil udvide demokratiet, fordi en større del af befolkningen får demokratiske rettigheder.

Det er ofte blevet brugt som argument i debatten om valgretsalderen, at de 16 til 18-årige ikke ved nok om demokratiet og det politiske liv, til at stemme.

Men det argument får kritik fra begge eksperter:

- Hvis du ikke har retten til at stemme er der heller ikke et incitament til at sætte sig ind i demokratiet. Hvis de unge får stemmeret må man forvente, at flere unge begynder at interessere sig for det politiske liv, siger Klaus Levinsen og tilføjer, at vi heller ikke stiller krav til for eksempel, hvor kloge ældre vælgere er.

Johannes Andersen supplerer:

- Demokrati er en læringsproces. En holdning har ret til at blive hørt og respekteret i et demokrati uanset om den bygger på begrænset viden.

- Viden og engagement er to vidt forskellige ting, og når det kommer til engagement og vilje, er de unge godt med, siger Johannes Andersen.

Deltag i debatten: Skal 16-årige have stemmeret?

Selvom begge forskere støtter en nedsættelse af valgretsalderen, er der nogle forbehold, påpeger Klaus Levinsen:

Det skal for eksempel diskuteres hvilke ulemper der er ved, at valgretsalderen og myndighedsalderen ikke er den samme. Der er nemlig indlysende fordele ved, at de to aldre følges ad, mener Levinsen:

- Tag for eksempel en ung politiker på 16 år, som er blevet valgt ind i byrådet. Hvad gør han, hvis hans forældre vælger at flytte fra kommunen?

16-årige er i forvejen gamle nok til at blandt meget andet at ryge i fængsel, betale skat, køre knallert og dyrke sex. For at gennemføre valgretskommissionens anbefalinger omkring stemmeretsalderen er det nødvendigt med en folkeafstemning og en grundlovændring.

23 politikere, eksperter og organisationsfolk har været en del af arbejdet, og langt størstedelen foreslår nu, at Folketinget skal drøfte muligheden for at indføre 16-års valgret ved alle offentlige valg.