Rød blok jubler over fælles minimumsnormeringer. Men leverer ikke svar på, hvor mange flere pædagoger vores børn får

De røde partier er blevet enige om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Men aftalen giver intet svar på, hvor mange pædagoger der bliver per barn. Alligevel er både SF og Enhedslisten tilfredse. Hvis SFs krav indfries, vil det ifølge tænketanken Kraka koste cirka to milliarder kroner.

Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti ses her ankomme til regeringsforhandlingerne med Socialdemokratiet på Christiansborg onsdag 12. juni 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danske forældre og ikke mindst deres børn kan se frem til flere pædagoger per barn i danske daginstitutioner.

Det nye politiske røde flertal kunne natten til onsdag fremlægge et dokument om en fælles »politisk forståelse« mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Socialdemokratiet har ellers – modsat de andre partier – ikke været fortaler for minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Ifølge den nye aftale »indføres lovbundne minimumsnormeringer« i landets daginstitutioner. Samtidig »sikres uddannelse af mere pædagogisk personale«.

»Det, synes jeg, er en god løsning,« siger Jacob Mark (SF).

Aftalen slår fast, at der skal ansættes mere pædagogisk personale ud over den forøgelse, der følger af, at der kommer flere børn i daginstitutionsalderen.

Men én ting fremgår ikke.

Både Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale gik til valg på at indføre minimumsnormeringer, hvor niveauet skulle være maksimalt tre børn per voksen for de nul- til toårige og seks børn per voksen for de tre- til femårige.

Hverken dette eller andre minimumsniveauer fremgår af aftaledokumentet. Der står heller ikke, hvor mange ekstra pædagoger der ifølge aftalepartierne bør ansættes.

»Vi har hele tiden godt vidst, at det ikke var aktuelt at diskutere det i regeringsforhandlingerne, og det har vi såmænd heller ikke gjort. For det er i høj grad et spørgsmål om økonomi og en objektiv analyse af, hvordan normeringerne ser ud derude. Det kan kun gøres i forbindelse med en finanslov,« siger Jacob Mark (SF).

Det centrale for SF har været at få gjort minimumsnormeringerne lovbundne.

»Det, der var det vigtige for os, og som har taget mange uger at få igennem, var, at det ikke bare blev en eller anden kommuneaftale, som en ny regering kunne rulle tilbage, eller kommunerne kunne omgå, hvis de ville; men at det bliver en lov. Det er det, vi har fået ind. Næste kamp handler så om at få ind, at minimumsnormeringerne skal være gode,« siger Jacob Mark.

Har det været voldsomt svært at få landet aftalen om minimumsnormeringerne?

»Ja, det har faktisk været svært at få ind. Der har været enighed om, at der skulle ske noget på børneområdet; at der skulle være bedre normeringer. Men skulle den konkrete aftale være en aftale med kommunerne eller en lov. Det har taget lang tid at få igennem.«

Kraka har foretaget en opdateret analyse for Berlingske af de offentlige udgifter til minimumsnormeringerne. Ifølge analysen vil det koste ca. 1,4 milliarder kroner at dække det demografiske træk i 2025, fordi der kommer flere børn. Kraka har regnet med 20.400 flere vuggestue- og børnehavebørn end i dag. Minimumsnormeringer med maksimalt tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne vil ifølge tænketanken koste 2,2 milliarder kroner oveni, det vil sige 3,6 milliarder kroner i alt.

Af aftaledokumentet fremgår desuden ikke, hvordan minimumsnormeringerne skal finansieres, eller hvor mange milliarder kroner der skal bruges. Dog fremgår det, at målet ud over det demografiske træk er at skaffe 10 milliarder kroner i 2025 til investeringer i »børns opvækst, uddannelse og opkvalificering, bekæmpe fattigdom og reducere ulighed, samt sikre gode rammevilkår for dansk erhvervsliv.«

Grundige diskussioner forude

Rune Lund (Ø) er også tilfreds med aftalen om minimumsnormeringerne, der nu lader til at blive lovbundne.

»Det tog da nogle forhandlingsmøder, men det endte jo med at komme med. Det fornemmer jeg ikke på nogen måde, at Socialdemokratiet har det skidt med,« siger Rune Lund.

Partierne har haft lidt forskellige ønsker til, hvordan modellen skal skrues sammen.

»Jeg forventer, at vi får nogle grundige diskussioner. Vores model er jo mere omfangsrig, end hvad SF har foreslået. Det afgørende for os er, at vi får en model, hvor ledertid til administration og vikarer ikke tæller med, og at vi sikrer os, at minimumsnormeringerne er opfyldt hele dagen, og hvor der heller ikke er alenetid for det pædagogiske personale i ydertimerne,« siger Rune Lund.

Implementeringen af minimumsnormeringerne begynder med kommuneaftalen 2020 og forventes ifølge den nye politiske aftale fuldt indfaset i 2025.

Socialdemokratiet har ikke ønsket at kommentere sagen, inden regeringen er dannet.