Rockerne er trængt af barske rivaler

Der er store penge i at handle med narko, prostituerede og smuglervarer. Derfor vil flere kriminelle grupper gerne til fadet, og hvor rockergrupperne Hells Angels og Bandidos tidligere sad solidt på markedet, bliver de nu udfordret af andre grupper, der ifølge politiet er lige så velorganiserede, stærke og brutale som rockerne.

Rockerne er trængt af barske rivaler - 1

En sommerdag i år blev en blå Audi A3 gennemhullet af skud på en parkeringsplads i Greve. Et pistolmagasin blev på kloshold tømt gennem bilens siderude, og bilens fører - en 19-årig iraker - blev ramt af fem skud i maven og brystet. At han overlevede betegnes som et sandt mirakel.

Episoden bringer mindelser om Danmark midt 1990erne, da rockergrupperne Hells Angels og Bandidos udkæmpede en brutal krig med pistoler og raketstyr.

Men den 19-årige iraker fra Greve bar ikke rygmærke, og det gjorde pistolmændene efter alt at dømme heller ikke. Men drabsforsøget udsprang ifølge politiet af et kriminelt organiseret miljø, der på mange måder kan sammenlignes med rockermiljøet.

For der er kamp om den kriminelle underverden i Danmark, og rockerne har ikke i samme grad som tidligere monopol på den organiserede kriminalitet. I de seneste år har flere rockerlignende grupper fået fodfæste i byer som Aalborg, Odense, Roskilde og København, og da politiet i samme periode har strammet grebet om rockerne, fremstår de nye grupper ifølge politiet flere steder som reelle alternativer til Hells Angels og Bandidos. Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC), der overvåger den organiserede kriminalitet i Danmark, holder ud over rockerne i øjeblikket omkring 300 personer under skarpt opsyn.

»Vi har holdt øje med grupper som disse i flere år, men vores interesse i dem er stærkt stigende, og vi bruger stadig flere ressourcer på dem. Det er grupper, som udøver velorganiseret kriminalitet, er klart hierakisk organiseret, og som har en voldsaura, der helt klart ligner rockernes. Man overholder den interne justits med hård hånd, og flere af grupperne bærer også synlige symboler på T-shirts eller har særlige tatoveringer,« siger Klaus Munk, vicekriminalinspektør i NEC.

Farligt firkløver
Klaus Munk oplyser, at NEC særligt holder øje med fire kriminelle netværk:

Den Internationale Klub. Med base i Aalborg har klubben i flere år siddet på en del af det nordjyske narkomarked. Klubbens leder, libaneseren Danny Abdalla, blev i december sidste år idømt otte års fængsel med efterfølgende udvisning til Libanon for narkohandel og pengeafpresning.

Black Cobras. Blev stiftet i Roskilde år 2000 af en gruppe palæstinensiske indvandrere, men tæller nu både danskere, arabere, tyrkere, jugoslaver m.m. Ifølge politiet har Black Cobras base på den københavnske vestegn og i Roskilde-området. Men også andre - primært nordsjællandske - politikredse har oplevet problemer med personer med tilknytning til Black Cobras.

Blågårds Plads-gruppen. Består hovedsageligt af anden- eller tredjegenerationsindvandrere med arabisk baggrund og holder til omkring Blågårds Plads på Nørrebro.

Vollsmose-gruppen. Også en gruppe domineret af anden- og tredjegenerationsindvandrere, med udgangspunkt i den indvandrerdominerede Odense-bydel Vollsmose.

NEC vil ikke sætte tal på antallet af medlemmer i de enkelte grupper, men ifølge Klaus Munk har omkring 50-60 personer i Storkøbenhavn tilknytning til Black Cobras eller Blågårds Plads-gruppen. Derudover er det kendetegnende for alle fire grupper, at de kan mønstre et stort antal hjælpere på kort tid, hvis der opstår ballade.

»Ud over den hårde kerne og de etablerede grupper, som er genstand for en meget målrettet overvågning, er der en stor gruppe af meget mobile ballademagere, som bliver tilkaldt ved enhver lejlighed, hvor der er ballade i byen. De er rigtig gode til at være rigtig mange fremme på stedet rigtig hurtigt,« siger han.

Netværkernes fødekæde
Det store netværk giver grupperne perfekte muligheder for at rekruttere og optage nye kernemedlemmer. Den hårde kerne i grupperne kan plukke de bedste ud fra gruppen af »mobile ballademagere« og tilbyde dem optagelse som egentlige medlemmer. Rockerne har brugt samme system i årevis og har rekrutteret nye, fuldgyldige medlemmer fra support-grupper som »X-team« for Bandidos vedkommende og »Red&White« hos Hells Angels.

Ifølge forfatterne til bogen »Abemanden«, der handler om Bandidos-rockeren Claus Bork Hansens liv og voldsomme død i et rockeropgør, er det netop indvandrergruppernes evne til lynhurtigt at mønstre et stort antal hjælpere, der skaber respekt hos Hells Angels og Bandidos. Forfatterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen, der har talt med omkring 100 rockere under arbejdet med »Abemanden«, skriver i et efterskrift:

»Hos Bandidos og Hells Angels hersker der en frygt for nye kriminelle organisationer med anden etnisk baggrund. Indvandrerne råder over et større netværk, end rockerne gør, og kan hurtigere stille med et stærkere hold, end rockerne kan mønstre. Der er flere af dem, og de er generelt yngre end rockerne,« skriver forfatterne.

Frygt for ny rockerkrig
Et kig i avisarkiverne vidner om flere voldsomme konfrontationer, hvor rockere eller personer fra konkurrerende grupper har været involveret.

Juli måned i år var f.eks. blodig på Københavns sydkyst, hvor man et par uger inden drabsforsøget på den 19-årige iraker i Greve oplevede, at en 23-årig indehaver af en Kebab-restaurant i Hundige Storcenter blev ramt i foden af skud fra en maskinpistol. Den 23-årige sagde efterfølgende til politiet, at han ikke vidste, hvem gerningsmændene var, men »at der må være nogen, som ikke kan lide mig.« Ifølge nyhedsbureauet Ritzau var det 23-årige skudoffer i 2002 selv blevet idømt to et halvt års fængsel for at have skudt en anden mand ved Hundige Storcenter.

Politiet i Roskilde står på bar bund i sagerne fra Greve og Hundige, men kriminalinspektør Jørn Kappel Jensen fra Roskilde Politi mener, at begge episoder udspringer af bandeopgør, hvor bl.a. Black Cobras skulle være involveret, og opgørene vækker bekymring hos politiet.

»Disse grupper udgør et stigende problem for os. Dels fordi deres interne opgør sommetider ender i nogle voldsomme episoder som de to skudopgør, dels fordi det er miljøer, hvor det er meget vanskeligt at få at vide, hvad der er sket og få folk dømt. Ære og hævn er væsentlige dele i kulturerne, og det er ikke ærefuldt at vidne for politiet,« siger Jørgen Kappel Jensen.

I Odense vakte det opsigt i februar i år, da medlemmer af Vollsmose-gruppen og Hells Angels flere gange stødte sammen i byens gader. Episoderne fik politiet i Odense til at udtrykke frygt for, at en ny, rockerkrigslignende konflikt var under opsejling mellem Hells Angels og Vollsmose-gruppen.

København har også haft sine eksempler - bl.a. i februar 2000, da to Hells Angels-rockere blev stukket ned på diskotek Fever i Baron Boltens Gård. Kort efter episoden blev en 24-årig mand fra Nørrebro isolationsfængslet og sigtet for drabsforsøget. Han blev af politiet sat i forbindelse med Blågårds Plads-gruppen.

I København indledte Østre Landsret i efteråret 2003 en sag, hvor en 30-årig Bandidos-rocker stod tiltalt for, ved en fest i Hillerød, at have knivstukket et 19-årigt medlem af Black Cobras, så han mistede førligheden i underkroppen.

En mur af tavshed
Ved alle de nævnte episoder har politiet mødt en mur af tavshed i efterforskningen af sagerne. De involverede parter i stridighederne samarbejder af princip ikke med politiet - heller ikke hvis det kan bringe en rival i fedtefadet. Desuden har meget få øjenvidner til episoderne turdet fortælle om det, de har set.

Men selv om de seneste år har budt på en lang række konfrontationer imellem de etablerede rockere og deres nye udfordrere, kan de to parter også andet end at slås. Ifølge politiet har grupperne flere steder i landet delt f.eks. narkotikamarkedet imellem sig, og andre steder samarbejder de efter devisen »If you can't beat them, join them.«

Men grænserne mellem strid og samarbejde er flydende, siger Klaus Munk fra NEC.

»Der har været flere konfrontationer mellem grupperne og rockerne, men andre gange samarbejder de og holder fester sammen. Det er meget underligt og uklart. Kigger man på Sjælland, har der været masser af konflikter mellem Bandidos og Black Cobras. Men det svinger frem og tilbage - nogle gange ses de på det samme værtshus, 14 dage efter skyder de mod hinandens klubhuse. Det er meget mystisk.«

Det gør det vel også sværere for jer at overvåge dem?

»Det gør det bestemt, men med vores koncept om en intensiv overvågning er politikredsene på stikkerne, og så mener vi, at vi har fat i den lange ende,« siger Klaus Munk.

At politiet har fat i den lange ende, må i denne artikel stå uimodsagt. Det har ikke været muligt at få kommentarer fra hverken Hells Angels, Bandidos eller nogle af de »nye« grupper. Derudover har meget få personer ud over politiet ønsket at udtale sig om de nye grupperinger, og ingen ønsker at blive citeret for noget. Enkelte, der gerne ville medvirke i artiklen, er blevet pålagt tavshedspligt af deres arbejdsgivere i kommunalt regi.

Dog har flere kilder - både blandt politi og civile - tidligere udtrykt frygt for, at kampen om de kriminelle territorier kan udvikle sig til en regulær krig i stil med rockerkrigen i midt 1990erne. Og at rockerne kan komme til kort, hvis det udvikler sig til en sådan krig.

Kamp om narkomarkedet
I »Abemanden« spår forfatternes kilder følgende om den fremtidige rollefordeling i det organiserede, kriminelle miljø:

»Kendere af scenen vurderer, at rockergrupperne er forsvundet fra Danmarkskortet om fem til seks år. I stedet vil de blive afløst af et netværk af mindre gadebander med anden etnisk baggrund end dansk.«

NEC-chef Troels Ørting Jørgensen ser anderledes på tingene:

»Rockerkriminaliteten er en faktor, vi skal regne med i det kriminelle billede mange år frem i tiden endnu. De er stadig 300 fuldgyldige medlemmer, og de står for en betydelig del af det danske kriminalitetsmarked. Men jeg medgiver også, at der står en række andre grupperinger - etniske og multietniske - på spring til at overtage markedet. Og derfor skal dansk politi selvfølgelig kende sin besøgelsestid og sørge for at være klar og kigge på den del. Vi forsøger at have fingrene på pulsen og indsamle, hvad der sker,« siger han.

Ud over de nævnte fire grupperinger overvåger NEC en række såkaldte Østbander - grupper, der med udgangspunkt i de østeruropæiske lande og Balkan står for en stor del af narkoindsmuglingen til Danmark. En række serbiske og kosovoalbanske grupper sidder ifølge NEC og Københavns Politi på en stor del af den københavnske heroinhandel, mens kokainen smugles ind af folk med tilknytning til Vestafrika.