Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et mangeårigt medlem af Hells Angels er mandag blevet frifundet i en straffesag om hash i Østre Landsret. I byretten blev han oprindeligt idømt fængsel i seks år.
»Det sker forholdsvist sjældent, at man i landsretten kommer til det stik modsatte resultat af byretten med hensyn til bedømmelse af beviserne,« siger den frifundnes forsvarer, advokat Anders Schønnemann Olesen.
Den 58-årige Jens Christian Firlings blev i december 2016 idømt fængsel i seks år af Københavns Byret.
I dommen indgik 600 dage fra en tidligere dom, som han var blevet prøveløsladt fra.
I sagskomplekset blev en række mænd tiltalt for indsmugling og handel med hash i store mængder.
En hovedkraft i den kriminelle affære var en udlandsdansker, der fra Marbella i Sydspanien tog imod millioner af kroner fra salg af hash.
Efterforskningen af sagen blev af politiets specialafdeling kaldt "La Playa", som er spansk og betyder stranden.
Ifølge byrettens vurdering havde Jens Christian Firlings en rolle med hensyn til 300 kilo hash, men landsretten er altså uenig.
»Det er lykkedes at få landsretten til at vurdere beviserne anderledes. Der er den rimelige tvivl, som vi holder så helligt i dansk strafferet,« siger forsvareren.
Advokat Anders Schønnemann Olesen tilføjer, at de seks medlemmer af domsmandsretten er enige om resultatet.