Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En stor portion amfetamin var alt for fristende for et medlem af rockergruppen Satudarah.
Han havde fået et »knaldtilbud« på godt 20 kilo amfetamin, som skulle hentes i Kolding, fremgår det af en dom, som Østre Landsret forleden har afsagt.
Den 33-årige Kasper Gade Jensen er idømt fængsel i 14 år for det jyske tilbud og for andre narkoforhold.
I alt er han ligesom kammeraten Jesper Henning Andersen, der er 30 år, fundet skyldig i at have håndteret 40,4 kilo amfetamin. Også Andersen har fået fængsel i 14 år.
I øvrigt blev de 20 kilo med færgen fra Spodsbjerg til Tårs bragt til et kolonihavehus i Nakskov.
Landsrettens straf svarer til det resultat, som byretten i Nykøbing Falster tidligere nåede frem til.
Dog har den tredje mand i sagen, Martin Erik Karlsen på 28 år, fået nedsat sin straf fra 14 til 11 år. Karlsen havde med 24,4 kilo amfetamin at gøre, fastslår landsretten.
Kasper Gade Jensen er knyttet til Satudarahs afdeling i Bagsværd, har han oplyst under sagen, men narkohandlen har intet med klubben at gøre, har han sagt.
I øvrigt volder det for nogle problemer at udtale klubbens navn. Derfor siger man af og til "Zidida" i stedet, er det kommet frem i retten, hvor anklagemyndigheden blandt andet har fremlagt rumaflytninger og sms-beskeder som beviser.
En del Satudarah-folk var mødt op ved domsafsigelsen i byretten i juni sidste år, rapporterede folketidende.dk dengang.
/ritzau/