Roadpricing er den bedste løsning

Trængselskommissionen anbefaler et stort forsøg med roadpricing som erstatning for betalings-ringen. Regeringen tøver, men Københavns teknik- og miljøborgmester minder regeringen om dens ansvar.

Når Trængselskommissionen fremlægger sit arbejde på torsdag, vil konklusionen være, at landsdækkende roadpricing er det mest effektive middel, hvis politikerne ønsker at mindske trængslen på vejene. I 2012 sad bilisterne omkring hovedstaden i kø i tilsammen 9,3 millioner timer, og i 2025 vil det tal være fordoblet til 18,4 millioner timer. Det svarer til 80.000 spildte timer hver eneste dag. Fold sammen
Læs mere