(ritzau) Tænketank: Negative konsekvenser af id-kontrol overdrives

Slå koldt vand i blodet, lyder det fra Kraka om de mange dystre forudsigelser af grænsekontrollens effekter.

Læs mere
Fold sammen

København: Frygten for, at id-kontrollen af rejsende mellem Danmark og Sverige vil koste vækst, velstand og velfærd, er voldsomt overdrevet.

Det mener tænketanken Kraka ifølge Berlingske.

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), er kommet med dystre forudsigelser om konsekvensen af id-kontrollen, der blev indført 4. januar, mens justitsminister Søren Pind (V) har sagt, at den vil "smadre Øresundsregionen".

Den påstand tilbagevises af Julie Hassing Nielsen, chefanalytiker i Kraka.

Hun kan ikke få øje på, at kontrollen "smadrer" regionen, men mener, at effekterne på arbejdsmarkedet er meget små.

- Så hvis man skal træffe beslutning om id-kontrol over Øresund, så er det i høj grad en beslutning, man skal træffe ud fra et politisk og humanitært synspunkt og ud fra, hvor mange flygtninge man får ind i landet, siger Julie Hassing Nielsen til Berlingske.

- Bekymringen for, at man får skabt en barriere på arbejdsmarkedet, bør ikke veje særligt tungt, fortsætter hun.

En af de mulige negative konsekvenser, der har været talt mest om, er, at grænsekontrollen vil dæmpe antallet af pendlere mellem hovedstadsregionen og det sydlige Sverige.

I 2013 rejste næsten 16.000 mennesker dagligt over Øresund for at arbejde. Langt de fleste boede i Skåne og havde job på Sjælland.

Heraf benyttede 40 procent tog, andre 40 procent bil og de resterende 20 procent tog færgen mellem Helsingborg og Helsingør.

Indtil videre ser det ikke ud til, at der er tidstab for bil- og færgependlerne, mens togturen fra København til Malmø 4. januar blev forlænget med cirka ti minutter. DSB havde forudset et tidstab på helt op til 30 minutter.

På længere sigt kan virkningen af grænsekontrollen dog blive større, påpeger Kraka.

Hvis den nuværende dansk/svenske kontrol spreder sig til resten af Europa, vil det hæmme arbejdskraften fri bevægeligheden.

- Så skal man være bekymret. Men som det står nu, skal man nok slå koldt vandt i blodet, siger Julie Hassing Nielsen til Berlingske.

/ritzau/