Risiko for at tabe elever med ny skolereform

Engelsk i 1. klasse kræver en særlig undervisningsform, siger professor Per Schultz Jørgensen. Ellers er der risiko for at tabe elever undervejs.

Professor Per Schultz Jørgensen mener, at det ikke er nok bare at få flere engelsk-timer. Undervisningen skal også differentieres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Hvis engelsk i 1. klasse skal have en effekt, er det helt afgørende med differentieret undervisning, og at der ikke bare er tale om flere timer og almindelig indlæring fra tavlen. Ellers er der risiko for at tabe elever undervejs.

Det vurderer professor dr. phil Per Schultz Jørgensen, tidligere lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU.

Med regeringens udspil til en folkeskolereform, som ventes præsenteret på tirsdag, og som vil forlænge elevernes skoledag markant er der lagt op til, at eleverne skal have engelsk i 1. klasse.

Pas på med at forcere 

Per Schultz Jørgensen henviser til en evauleringsrapport fra 2006, hvor en gruppe engelsklærere har set på effekten af at flytte undervisningen i engelsk fra 4. til 3. klasse. 
 
- Rapporten konkluderer, at man skal passe på med at forcere en indlæring hos børnene, hvis der ikke er mulighed for at give dem det rigtige fundament fra starten. Det gælder også for elever i 1. klasse.

Ifølge Per Schultz Jørgensen kan engelsk i 1. klasse ske ved, at man udelukkende baserer undervisningen på såkaldt "classroom-engelsk". En form, hvor der arbejdes med gentagelser og  undervises i at tale sproget, men uden at skrive det.

- Samtidig skal der være tid til at indføre "classroom-formen", og lærerne skal have de rette forudsætninger og det rigtige undervisningsmateriale. Det gøres ikke bare med flere timer, understreger Per Schultz Jørgensen.

Forståelse for udsatte elever

Han forklarer, at hvis man forcerer undervisningen for meget uden en kvalificeret, differentieret og rummelig indlæring, viser forskningen en øget risiko for at tabe en særlig udsat gruppe elever undervejs.

- Den nye reform kræver en faglig forståelse, også for udsatte elever, siger han og henviser til undersøgelser, der viser, at langt de fleste børn klarer sig godt i skolesystemet.

- Men der er det, man betegner som en relativt stor risikogruppe. Også større, end vi burde have i Danmark set udfra forskellige beregningsmodeller. Og det er den gruppe, der kan være i risikozonen, hvis man indfører engelsk i 1. klasse uden det rette fundament.

Ifølge Per Schultz Jørgensen forlader 20 procent folkeskolen, uden at gå i gang med en ungdomsuddannelse, det burde være fem procent, siger han.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har tidligere sagt om indførelsen af engelsk i 1. klasse, at vi risikerer at bruge penge, uden at vide, om vi får den ønskede effekt. 

- Det er ikke særligt fornuftigt. Specielt ikke i en tid, hvor vi er nødt til at vende hver en femører i den danske folkeskole, har han sagt.
 
- Der er ingen forskning, der viser, at 1. klasse er det rigtige tidspunkt at begynde engelskundervisningen på. Den forskning, vi har, viser faktisk det modsatte, siger Anders Bondo Christensen.