Rios OL-drøm ligner et mareridt

Over halvdelen af brasilianerne ville helst undvære et OL-arrangement truet af terror, kaos og økonomisk ruin. Det krisehærgede sydamerikanske land har masser af andre problemer at slås med.

En graffitimaler arbejder med et kæmpe vægmaleri på Rios »olympiske boulevard«. Men brasilianerne glæder sig ikke længere til OL, som de gjorde engang. Seks ud af ti frygter, at OL kommer til at gøre mere skade på landet end gavn. Foto: Bruno Kelly/Reuters
Læs mere
Fold sammen

»Ciclovía Tim Maia« er ifølge Rio de Janeiros borgmester verdens smukkeste cykelsti, og mange vil giver ham ret. Stien, der er opkaldt efter en lokal soul-musiker, forbinder strandene i de eksklusive sydlige bydele Leblón og São Conrado, mens den spektakulært snor sig rundt langs stejle skrænter, højt hævet på bropyloner og med udsigt over Atlanterhavet.

Meget mere brasileiro-cool bliver ikke. Men få måneder efter at stien i januar blev indviet som et af prestigeprojekterne i forbindelse med værtsskabet for de olympiske lege, kollapsede et 50 meter langt stykke af den. En kæmpebølge ramte konstruktionen med en kraft, som ingeniørerne ikke havde forudset, og oven i købet på et så uheldigt tidspunkt, at to cyklister styrtede i døden.

Fotografierne af de livløse kroppe, omgivet af rådvilde strandgæster og med en af Rio-kystens karakteristiske klippeformationer i baggrunden, er blevet stående som et sindbillede på stemningen i den brasilianske storby forud det OL-arrangement, der skulle have været byens stjernestund.

Væk er den sprudlende selvtillid fra 2009, da såvel os cariocas (Rios indbyggere, red.) som resten af brasilianerne fejrede tildelingen af værtsskabet som en selvfølgelighed: Dengang Lula da Silva endnu sad ved magten og var mere verdensberømt for sin karisma end berygtet for sin indblanding i korruption. Dengang Brasiliens økonomi tordnede derudaf og trak millioner ud af en fattigdom, som nu igen truer den lavere middelklasse.

Syv år senere og mindre end to uger før legene begynder, ville over halvdelen af brasilianerne hellere være OL foruden. 63 pct. af dem tror, at arrangementet vil gøre mere skade end gavn, viser en meningsmåling fra det brasilianske institut Datafolha.

De frygter at blive til grin over hele kloden, hvis landet midt i sin dybe økonomiske og politiske krise ikke formår at sikre logistikken og sikkerheden omkring OL. Og ikke mindst er de helt konkret bange for en af de få typer af vold, som Brasilien ellers hidtil har været forskånet for: Den islamistiske terrorisme.

Det sidste er der desværre god grund til, har det vist sig. Den brasilianske justitsminister oplyste torsdag i denne uge, at politiet har anholdt 10 medlemmer af et netværk, som planlagde at begå attentater under legene.

Netværket, der kalder sig Defensores da Sharia (Sharialovens forsvarere), består af brasilianere, der for nylig har omvendt sig til islam og hurtigt herefter er blevet radikaliseret. Medlemmerne har via internettet været i kontakt med og fået instruktioner af personer, der angiveligt har forbindelse til Islamisk Stat (IS).

Da et af medlemmerne forsøgte at købe en AK-47-riffel fra en hjemmeside i nabolandet Paraguay, valgte politiet efter måneders overvågning – og med hjemmel i en spritny antiterrorlov vedtaget til lejligheden efter internationalt pres – at slå til.

Anholdelserne viser, at IS i mindst et tilfælde har haft held til at fiske forstyrrede sjæle i Brasilien. Ifølge webmediet SITE Intelligence arbejder terrororganisationen målrettet og via portugisisksproget propaganda på opgaven med forslag til, hvordan sympatisører kan angribe ved hjælp af droner, bomber, transportmidler eller gift. Terroristerne glæder sig også over ødelæggelsespotentialet i et land, hvor myndighederne har svært ved effektivt at kontrollere det enorme territorium, og hvor massevis af våben cirkulerer i de kriminelle miljøer.

Det var ikke mindst udgifterne i forbindelse med sikkerhedstruslen fra såvel jihadister som »almindelige« overfaldsmænd og tyveknægte, der i slutningen af juni fik Rio de Janeiro til at erklære sig insolvent. Den olierige delstat havde eksempelvis ikke råd til den fornødne benzin til at holde politiets patruljevogne kørende. Herefter måtte den føderale regering træde til med en redningsplan på, hvad der svarer til 800 millioner euro.

Pengene fosser med andre ord ud af både stats- og delstatskassen. Og mange Rio-borgeres utilfredshed med det dyre værtsskab midt i en økonomisk recession bliver ikke mindre af, at de samtidig er blevet snydt for en række lovede forbedringer i forbindelse med arrangementet. Det gælder ikke mindst oprensningen af den stærkt forurenede Guanabara-bugt ud for den centrale del af byen. Og en udvidelse af metronettet ventes først med lodder og trisser at blive færdig kort før åbningsceremonien.

»Hvis politikerne i det mindste havde holdt deres løfter, ville OL være umagen værd. I stedet har de brugt en masse penge på projekter, uden at sikkerheden var i orden, som vi har set med cykelstien, der brasede sammen,« siger Robson Merodio, en 36-årig slagskonsulent, til den spanske avis El País.

Som om det ikke alt sammen var nok, befinder Brasilien sig midt i et politisk limbo. I maj besluttede et flertal i parlamentet at indlede en rigsretssag mod den venstreorienterede præsident Dilma Rousseff for fusk med de offentlige budgetter, hvorefter hun – i første omgang midlertidigt – blev sat fra bestillingen.

Den nye regering under ledelse af centrumhøjrepolitikeren Michel Temer har det imidlertid heller ikke let. Tværtimod har adskillige ministre måttet træde tilbage pga. sigtelser i forbindelse med den gigantiske korruptionsskandale omkring det statslige energiselskab Petrobras, der nu i et par år har redet alle dele af Brasiliens politiske establishment som en mare.

Når der i løbet af efteråret falder dom i rigsretssagen mod Dilma Rousseff, truer nye sammenstød mellem hendes modstandere og tilhængere – en risiko for landets i forvejen skrøbelige sammenhængskraft. Og sådan kunne man blive ved.

»Ingen forestillede sig, at vi ville ende i denne situation. I så fald ville Rio aldrig have fået værtsskabet for legene,« erkendte formanden for organisationskomitéen, Carlos Arthur Nuzman, forleden.

Men nu hænger brasilianerne på legene, inklusive truslerne om terror, kaos og økonomisk ruin. Samt chancen for, trods alt, at arrangementet mod alle odds bliver en succes.