Rigsrevisionen kritiserer Forsvarsministeriet: Her er rapportens vigtigste kritikpunkter

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse får hård kritik af Rigsrevisionen. Se de centrale punkter her.

Forsvaret undersøger mulig svindel begået af to medarbejdere i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Urigtige oplysninger. Penge for arbejde, der aldrig er udført. Mangelfuld, misvisende eller ikkeeksisterende dokumentation.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ikke haft styr på indkøb af vedligeholdelsesopgaver.

Torsdag kom nyheden ud om alvorlig mistanke om svindel og dokumentfalsk i styrelsen. Nu har Rigsrevisionen offentliggjort sin rapport »Indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse«, hvor styrelsen i alvorlig grad kritiseres på en række punkter.

Berlingske har gennemtrawlet rapportens konklusioner. Her får du et overblik over, hvad kritikpunkterne drejer sig om.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der ligger i Hjørring, brugte 590 millioner kroner i 2018 på vedligehold af bygninger og anlæg.

»Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har sikret en tilfredsstillende forvaltning af indkøb på vedligeholdelsesområdet, da der ikke har været den nødvendige funktionsadskillelse, og da dokumentationen for indkøbene enten er mangelfuld, misvisende eller ikke-eksisterende,« står der i rapporten.

Med »funktionsadskillelse« menes, at der ved flere indkøb kun har været én person involveret i indkøbet, selv om der bør være mindst to personer. Samme person kan dermed bestille en vare og efterfølgende modtage den.

»Alvorlig tvivl« om dokumentation

Rapporten konkluderer, at der kan »rejses alvorlig tvivl« om, hvorvidt den dokumentation, som styrelsen har leveret til Rigsrevisionen, er fyldestgørende og indeholder korrekte oplysninger.

Samtidig fastslås det, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse »i flere tilfælde har givet Rigsrevisionen urigtige oplysninger«.

I en stikprøve af 64 konkrete vedligeholdelsesprojekter har man fundet »helt basale fejl eller mangler« i 54 af projekterne. De typiske fejl er:

  • At kun én person har stået for indkøbet.
  • Indkøbet er blevet ændret i systemet, efter at indkøbet er indgået.
  • Afvigelser på købsordrer.
  • Forskel på varemodtagelse og faktura.
  • Ingen afleveringsforretning.

I 46 af projekterne er der fundet flere af ovenstående fejl.

Fejlene indebærer eksempelvis manglende dokumentation for, at man i Forsvarsministeriet har fået de aftalte varer til den aftalte pris og i den rette mængde og kvalitet.

En konkret sag handler om indkøb af elarbejde på 14 redningsstationer i december 2018. Her har styrelsen leveret dokumenter, der er underskrevet af leverandøren, men leverandøren har ifølge egne oplysninger ikke underskrevet de pågældende dokumenter og har oplyst, at arbejdet slet ikke var gennemført på det pågældende tidspunkt. Styrelsen har i sagen betalt 100.000 kroner eksklusive moms for arbejde, som aldrig er blevet udført.

Undersøgelsen viser også, at medarbejdere – i strid med gældende krav i regnskabsbekendtgørelsen – løbende har ændret indkøbsordrer i økonomisystemet uden samtidig også at ændre dokumentnumre og datoer i de fysiske bilag.

»Dette svækker muligheden for at kontrollere, at indkøbene er sket i overensstemmelse med de indgåede aftaler,« står der i rapporten.

Du kan læse hele Rigsrevisionens rapport her.