Rigspolitiet søsætter strategi mod æresdrab

Rigspolitiet vil med en ny detaljeret handlingsplan forbedre indsatsen mod æresrelaterede forbrydelser. Politikredsene skal blandt andet arbejde proaktivt for at opspore sagerne, før de ender med deciderede forbrydelser, og på det nationale plan skal en specialist-gruppe uddannes for at få en større viden på området.

Med en helt ny special-enhed vil politiet søge at dæmme op for æresdrab i fremtiden.

Samtidig er et systematiseret samarbejde med andre myndigheder samt nøje overvågning af sager nogle af de væsentligste tiltag i en netop offentliggjort strategi fra Rigspolitiet, der skal forbedre indsatsen mod æresdrab, æresvold og andre æresrelaterede forbrydelser.

Allerede i sommeren 2006 - kort efter retssagen om æresdrabet på 18-årige Ghazala Khan - bad Rigspolitiet landets politikredse om at indberette alle sager, hvor der var mistanke om æresrelateret kriminalitet. Og nu er den politimæssige indsats altså blevet udbygget med en detaljeret handlingsplan, der både omhandler aktiviteterne i de lokale kredse og på nationalt niveau.

Planen indebærer blandt andet, at der i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter bliver nedsat en specialist-gruppe, der skal oparbejde erfaring og kompetence på området. Allerede nu er flere medarbejder i gang med uddannelser i religions- og kulturforståelse. Desuden skal de enkelte politikredse udvælge en ressourceperson, der også skal gennemgå uddannelse, og som så bliver den »lokale ekspert på området«. For en øget viden om fænomenet er helt nødvendig for politiarbejdet, siger kriminalinspektør Kim Kliver, der leder NEC.

»Det er yderst afgørende for, at man kan forstå tankegangen bag de her gammeldags familiebeslutninger. Vi vil gerne have, at de får noget uddannelse og at de bliver opdateret på de sidste nye »trends« indenfor området. Via det internationale netværk prøver vi også at skabe os et billede af, hvad de ser i udlandet, som vi så kan tage højde for i vores tilgang til tingene,« siger Kim Kliver og henviser blandt andet til erfaringer fra vores nabolande, hvor mistænkelige selvmord har vist sig at være kamouflerede æresdrab.

I den nye strategi fremgår det også, at politikredsene fortsat skal indberette alle sager, der kan have forbindelse til traditionsbundne æresbegreber og -normer, og at de så kan få assistance til efterforskningen fra NEC. Og politikredsene er også pålagt at få etableret et kontaktnetværk med alle relevante lokale myndigheder, krisecentre, organisationer og repræsentanter fra etniske miljøer.

Hos Landsorganisationen for Kvindekrisecentre ser sekretariatsleder Anne Mau positivt på den nye strategi og på det tætte samarbejde mellem politi, myndigheder og organisationer, som politiet nu lægger op til.

»Det er dybt komplicerede sager, så jo før man kan gå ind i miljøerne og få løst problemerne, jo nemmere bliver det at finde en løsning. Og jo mere viden man får om fænomenet, så man for det første genkender det, når man ser det, jo mindre berøringsangst bliver man. Det vil alt andet lige gøre, at man får nogle mere bæredygtige løsninger, end vi hidtil har set,« fastslår Anne Mau.

Ifølge hende er det desuden afgørende, at politiet indtager den kriminalpræventive rolle, så de tidligt i forløbet får en snak med forældre og brødre om, at pigers rettigheder her i Danmark skal overholdes.

Netop denne proaktive tilgang til problematikken er en del af handlingsplanen, fastslår kriminalinspektør Kim Kliver fra NEC.

»Vi forsøger ikke at sidde og vente på, at der sker en forbrydelse, men i stedet gå ind og forhindre, at der sker en forbrydelse. Vi er parate til at gå ind og tage en præventiv samtale med familierne. Sige til dem, at det er i strid med dansk lovgivning, og at vi vil skride meget konsekvent ind, hvis det skulle ske. Og så samtidig følge op med relevante sociale tilbud,« forklarer han og tilføjer, at jo tidligere der sættes ind, jo friere liv får de pågældende personer. Politibeskyttelse skal ses som den absolut sidste udvej, fordi det har så gennemgribende konsekvenser for personens dagligdag.