Rigspolitiet om konfliktfri januar: Bandepakkerne virker

Risiko for lang fængselsstraf har en meget afskrækkende effekt på rocker- og bandemedlemmer, mener politiet.

Hårdere straffe til bandemedlemmer og et massivt pres fra politiet mod banderne har haft den ønskede effekt.

I hvert fald i januar, hvor der for første gang i tre år ikke er registreret en eneste aktiv konflikt i rocker- og bandemiljøet.

Det fremgår af Rigspolitiets opgørelse over konflikter, som Berlingske har fået indsigt i.

»Presset virker. Det her er udtryk for, at hele den indsats, der har været de seneste år, og de seneste værktøjer, vi har fået med bandepakkerne, især Bandepakke 3 i efteråret 2017, har båret frugt,« siger Mikael Wern, der er leder af Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under Rigspolitiet.

I den tredje bandepakke fik politiet mulighed for at forbyde rocker- og bandemedlemmer at opholde sig i bestemte ejendomme.

Prøveløsladelser blev desuden gjort betinget af, at den indsatte deltager i et forløb rettet mod at forhindre ny kriminalitet.

Oven i det blev det muligt at fordoble en fængselsstraf, hvis en forbrydelse begås i forbindelse med en væbnet konflikt.

Det fik et 27-årigt medlem af Loyal To Familia (LTF) at mærke sidste år, da han blev idømt en historisk lang straf på 20 års fængsel for drabsforsøg.

Yderligere 16 medlemmer af LTF risikerer at skulle lige så lang tid bag tremmer for to andre drabsforsøg.

»Alle de her værktøjer har en meget kraftig afskrækkende effekt på rocker- og bandemedlemmer. Det er i hvert fald vores vurdering,« siger Mikael Wern.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er "selvfølgelig" tilfreds med udviklingen, siger han til Berlingske.

»Men jeg er meget bevidst om, at det kan blusse op igen. Derfor stopper indsatsen jo ikke med at presse banderne,« siger Søren Pape Poulsen.

Han fremhæver, at der aktuelt sidder 443 rocker- og bandemedlemmer fængslet. Det er markant flere end for et år siden og svarer til cirka en tredjedel af alle registrerede medlemmer.

/ritzau/