Rigspolitiet og Rigsadvokaten »beklager« svigt i sag om telebeviser

I redegørelsen til justitsministeren beklager den øverste politimyndighed og anklagemyndigheden på flere punkter håndteringen af teledataskandalen.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten erkender i en redegørelse til justitsminister Nick Hækkerup (S), at de to myndigheder kunne på flere punkter burde have håndteret teledataskandalen bedre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det her er en tilståelsessag.

Nej, Rigspolitiet har ikke levet op til sit ansvar. Nej, Rigspolitiets kvalitetskontrol har ikke været tilstrækkelig. Nej, Rigspolitiet har ikke undersøgt tidligt opdagede fejl ordentligt. Nej, ledelsen i Rigspolitiets Telecenter har ikke været god nok.

»Rigspolitiet beklager dybt.«

Sådan lyder undskyldningen fra Rigspolitiet i en endnu ikke offentliggjort redegørelse for forløbet i teledataskandalen, som Rigspolitiet og Rigsadvokaten har afleveret til justitsminister Nick Hækkerup (S). Fredag formiddag har ministeren indkaldt til et pressemøde i ministeriet, hvor han angiveligt vil præsentere redegørelsen for offentligheden.

Af redegørelsen fremgår det ifølge Berlingskes oplysninger bl.a., at topfolk i Justitsministeriet allerede i marts blev orienteret om sagen, men valgte ikke at orientere hverken den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) eller offentligheden.

Det fremgår også ifølge en whistleblower, som har henvendt sig til Justitsministeriet, efter skandalen blev offentligt kendt, at den øverste leder af Rigspolitiets Telecenter – som håndterer den fejlbehæftede teledata, der er skandalens centrum – direkte bad sine medarbejdere lyve for ministeriet.

I det hele taget er redegørelsen lidt af et katalog over fejl begået af de ansvarlige myndigheder både før, teledataskandalen blev offentligt kendt, og efter.

Hvad angår Rigspolitiets del af skandalen, lyder erkendelsen, at sagen har slået skår i retssystemets troværdighed.

»Teledatasagen har sat alvorlige spørgsmålstegn ved tilliden til vores retssystem. Det handler om, at vi skal kunne stole på de beviser, som politiet og anklagemyndigheden fremlægger i straffesager. Og dermed at skyldige drages til ansvar, og at forfølgning af uskyldige ikke finder sted,« lyder det på side ét:

»For at sikre denne tillid er det afgørende, at vi kan regne med, at politiet håndterer beviser ansvarligt, og at fejl, fejlkilder og usikkerheder altid lægges åbent frem«.

Gennemgang af 10.000 straffesager

Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der sammen står som afsender af redegørelsen, peger på, at der »på nuværende tidspunkt« ikke er identificeret sager, hvor uskyldige er blevet dømt. Alligevel er sagen alvorlig, lyder det:

»Alvoren understreges af den nuværende situation, hvor det har været nødvendigt at iværksætte en gennemgang af mere end 10.000 straffesager, hvori der er indhentet teledata«.

Opgaven med at efterprøve de flere tusinde sager, hvoraf mange for længst er afgjort ved retterne, ender bl.a. hos anklagemyndigheden, hvor opgaverne i forvejen hober sig op. Rigspolitiet erkender i redegørelsen også, at Rigsadvokaten langt tidligere burde være inddraget for at sikre en »foreløbig vurdering af hvilke konsekvenser for straffesagsbehandlingen, de identificerede problemstillinger potentielt kunne få«.

Forklaringen lyder, at Rigspolitiet »i for lang tid« havde et snævert fokus på den tekniske løsning af problemet.

»Derudover skete orienteringen af Rigsadvokaturen for fragmenteret ... Dette er primært Rigspolitiets ansvar, men et tættere, løbende samarbejde kunne også i højere grad være blevet efterspurgt fra Rigsadvokaturens side,« lyder det i redegørelsen.

Beklager for sen orientering

De to myndigheder skriver også, at de prioriterede at få det endelige overblik over skadens omfang, før omverdenen – herunder landets forsvarsadvokater og dommere – blev orienteret i juni 2019. Resultatet var, at retssager landet over i mellemtiden blev afviklet med brug af telebeviser, som potentielt var ramt af Rigspolitiets IT-fejl. Rigsadvokaten beklager:

»Orienteringen af forsvarerne og domstolene burde og kunne således have været foretaget på et tidligere tidspunkt, end tilfældet var, og Rigsadvokaturen beklager, at det ikke skete«.

Efter offentligheden fik kendskab til skandalen i juni, fortsatte Rigspolitiet sin undersøgelse af de tekniske omstændigheder om fejlen i IT-systemet. Undervejs i denne undersøgelse kom det ifølge redegørelsen frem, at der var tale om mere end en enkeltstående fejl i et IT-system.

»Overblikket over fejl og usikkerheder er løbende blevet udbygget og har undervejs afdækket nye udfordringer. Det har også betydet, at det efterfølgende kan konstateres, at tidligere orienteringer om fejl mv. i teledata ikke har været fuldt dækkende, hvilket også bl.a. kommer til udtryk ved, at der både i juli og august fremkom nye oplysninger om fejl og risici i både rådata og konverterede data,« fremgår det af redegørelsen.

Da de ovennævnte nye problemer med Rigspolitiets teledata kom frem, besluttede justitsminister Nick Hækkerup (S) at suspendere brugen af telebeviser midlertidigt.