Rigspolitiet i kamp mod kvindekrænkerne fra nettet: »Gerningsmanden siger, at vi kan rende og hønse, og så siger vi, at det skal vise sig«

Det er ikke inkompetence, men regler og en bred opgaveportefølje, som er skyld i, at politiets efterforskning af sager om »hævnporno« kan se inefffektiv ud, mener Rigspolitiets NC3-afdeling.

12IND20170209-160204-4BM-13.jpg
Politikommissær Flemming Kjærside fra Rigspolitiets NC3, der efterforsker i bl.a. ulovlig billeddeling på nettet. Foto: Thomas Lekfeldt
Læs mere
Fold sammen

Politikommissær Flemming Kjærside lægger retsplejeloven på mødebordet:

»Dén bog er Biblen for os,« siger han og slår på omslaget:

»Tingene skal kunne holde. Også i retten.«

Han er leder af Rigspolitiets afdeling for ­cyberrelaterede seksualforbrydelser, NC3, der har hjemme i Glostrup.

Her efterforskes samtlige former for seksuelt misbrug, men især seksuelt misbrug af børn, ligesom NC3 bistår de lokale politikredse med tekniske undersøgelser af beslaglagte computere, tablets og telefoner i sager om seksualforbrydelser.

Det er også NC3, som politikredsene kan bede om bistand i sager om ulovlig billed­deling, den såkaldte »hævnporno«, og det er derfor, Berlingske er inviteret på besøg.

Forrige søndag stod 11 kvinder frem i Berlingske og fortalte om at få delt intimt billedmateriale på nettet imod deres vilje, og siden har Berlingske beskrevet, hvordan flere kvinder har oplevet ikke at få deres sag taget op eller efterforsket af politiet, fordi sagerne ­»erfaringsmæssigt« ikke leder til en gerningsmand.

Samtidig har it-eksperter påvist, at de på kort tid kunne identificere lange lister med kontaktinformationer på krænkere, fordi det »ikke er raketvidenskab.«

Det svære er imidlertid ikke at pege på navne og e-mails i den her type sager, men at løfte bevisbyrden, fortæller Flemming Kjærside og nikker i retning mod retsplejeloven:

»Det er derfor, at jeg har lagt den på bordet. Nogle siger, at man bare kan lave forskellige covertricks eller sammenholde e-mailadresser med Facebook-profiler. Men vi er reguleret af retsplejeloven, som fortæller, hvordan vi kan og ikke kan efterforske, og det skal vi respektere,« siger Flemming Kjærside og påpeger, at billeddelingen er én af mange politiopgaver.

Rigspolitiet har besluttet at indvie Berlingske i en verserende sag om ulovlig billeddeling for at tegne et billede af den bane, som politiet skal løbe op fra sag til sag.

Af hensyn til den forestående retssag er oplysningerne sparsomme, men der er tale om en sag fra Danmark, som NC3 blev opmærksom på, fordi Rigspolitiet blev kontaktet af et familiemedlem til en person, der var lagt ­nøgen på nettet imod sin vilje.

Billeder delt på forskellige servere

Billedmaterialet var blevet delt på tre forskellige sider med servere i tre forskellige lande.

»Gerningsmanden uploader én fil til en hjemmeside, linker til den hjemmeside på en ny hjemmeside, og et tredje sted skriver han oplysninger om de piger, der indgår i materialet,« fortæller Mads, som er IT-efterforsker i NC3 og ikke vil have sit efternavn i Berlingske, fordi han også »patruljerer« på internettet.

De tre sider var den første mur, NC3 mødte, for mens det er let at kontakte, lukke og sikre beviser fra sider i Danmark, er det straks værre syd for landets grænser.

»Det er meget forskelligt fra land til land, hvor samarbejdsvillige og hurtige man er til at melde tilbage på forespørgsler fra politiet, og den her sag trækkes også i langdrag, fordi oplysninger skal indhentes forskellige steder fra,« siger Mads.

I sager om ulovlig billeddeling er rolle­fordelingen, at NC3 kan rådgive og bistå kredsene i mere komplicerede sager, mens den ­enkelte politikreds og dens egne it-eksperter foretager de indledende efterforskningsskridt på samme måde som i alle andre sager.

I den konkrete sag havde politikredsen på baggrund af den indledende it-efterforskning brug for yderligere bistand til at afdække de spor, der blev fundet.

Puslespillet

Derfor påbegyndte NC3 et optrevlings­arbejde af stedets log med henblik på at samle puslespillets brikker og pege på en mistænkt.

Uinteressant i sådan en log er Netflix, b.dk og netshopping, interessant er specifikke ­sider på specifikke tidspunkter.

»Det lykkes os at pinpointe en person, som efter al sandsynlighed er gerningsmanden, og det leverer vi tilbage til politikredsen. Så skal den i retten og have en ransagningskendelse for at møde op på mistænktes bopæl, og det fik den på baggrund af beviserne,« siger Mads.

På bopælen fandt politikredsen en masse it-udstyr, som blev sikret og sendt til Rigs­politiet med henblik på, at NC3 skulle gennemsøge det for endnu flere beviser.

»Gerningsmanden siger, at vi kan rende og hønse, og så siger vi, at det skal vise sig,« siger Flemming Kjærside og fortæller, at it-udstyret indeholdt spor, som peger på, at det er den rigtige mand, politiet har fat i.

»Forestil jer, at politikredsen møder op i retten med den e-mailadresse, vi finder i begyndelsen, og siger, at den matcher en e-mail­adresse på Facebook, som tilhører Jan Jensen. Tror I, retten vil tillade, at vi ransager en bopæl og tager ting med os på baggrund af det,« spørger Mads og svarer selv: »Det ved jeg, at den ikke vil«.

Men kan det virkelig passe, at processen ikke kan speedes op?

»Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan forbedre vores egne processer. Især fordi nye ­kriminalitetsformer på nettet har det med at vokse pludseligt frem og sprede sig hurtigt. Så vi er meget opmærksomme på, om vi gør det optimalt første gang, eller om vi kan blive endnu bedre,« siger sektionsleder i NC3 Rebekka Schjellerup.

Nogle vil måske mene, at det er dårlige undskyldninger for, at den her type sag bare ikke har høj prioritet i politiet?

»Vi betragter ikke retsplejeloven som »en dårlig undskyldning«. Tingene skal være i orden og i overensstemmelse med de rammer, loven opstiller, og så må vi acceptere, at ting nogle gange tager længere tid.«

I sagerne, som Berlingske har beskrevet, ­beslutter kredsene ikke at efterforske uden at rådføre sig med NC3. Søger kredsene ofte nok NC3’s ekspertise i sager om ulovlig billeddeling?

»Det kan vi ikke sige noget om, for vi ved i sagens natur ikke, hvilke sager vi ikke ser, og derfor er det ikke muligt for os at svare på, om vi bliver hørt i de sager, hvor vi måske kunne bidrage med yderligere,« siger Rebekka ­Schjellerup og bliver suppleret af Flemming Kjærside:

»Når det er sagt, er vi nødt til at stole på, at der er lavet en politifaglig vurdering af den ­enkelte sag i politikredsen. Vi kan konsulteres, men kredsene har også selv it-faglige kompetencer til at vurdere, om der kan eller ikke kan efterforskes.«

»Vi har kompetencerne«

Har I ressourcer nok til at prioritere efterforskningen af de her sager?

»Jeg så da gerne, at man fordoblede eller tredoblede min styrke, men samtidig skal dansk politi også varetage mange andre opgaver og andre nye kriminalitetsformer. Det afgørende for mig er, at vi har de rette kompetencer til at matche kriminalitetsbilledet, og det har vi.«