Rigshospitalet: Par har udvist forståelse i mulige forbytningssager

To gange har Rigshospitalet informeret patienter om mistanke om forbytninger af æg- og sædceller. I begge tilfælde har patienter udvist forståelse, lyder det.

Rigshospitalet. Fold sammen
Læs mere

Det er en fertilitetskliniks værste mareridt, når æg- eller sædceller bliver forbyttet. Men det er vigtigt med åbenhed om eventuelle fejl, lyder det fra Rigshospitalets klinikchef, Søren Ziebe.

Meldingen kommer efter Berlingske i samarbejde med BT kunne afsløre, at Rigshospitalet Fertiltetslinik i to tilfælde har indberettet sager om mulig forbytning til Sundhedsstyrelsen.

Den første sag stammer fra 2011, hvor den mulige forbytning kun førte til en befrugtning i laboratoriet, de den mulige fejl blev opdaget inden befrugtningen blev overført til en kvinde. Den nyeste sag stammer fra april 2015, hvor to mænds sæd blev forbyttet, så deres respektive partnere blev befrugtet med sæd, der ikke var deres partners. I sidstnævnte tilfælde blev graviditeter afbrudt med fortrydelsespiller.

Søren Ziebe ønsker med henvisning til patienttavshed ikke at kommentere reaktionerne fra de to par og om, hvordan beslutningen om abort blev truffet.

»Jeg vil ikke kommentere de to sager, for så forbryder jeg mig på patienttavsheden. Men alt hvad vi gør, gør vi i samarbejde og dialog med patienten. Der sker intet, uden vi har lange snakke med patienterne. Jeg kan også sige, at de to gange vi har været ude for det, har vi mødt forståelse. På begge sider af bordet, er man meget kede af det.«

Siden 2007 har fertilitetsklinikker været forpligtet til at indberette såkaldte utilsigtede hændelser til Sundhedsstyrelsen og i det samme tidsrum, har Rigshospitalet udført godt 19.000 behandlinger. At der kun to gange er opstået mistanke om fejl, får Søren Ziebe til at konkludere, at sikkerheden generel er høj.

Har I sager, der går før 2007?

»Det kan jeg ikke huske. Men jeg kan sige, at vi ikke vil skjule noget som helst. For os handler det om at have en kultur her på klinikken, som gør, at man tør sige, at man er i tvivl. I mange år har jeg sagt til laboratoriepersonalet, at ingen får tæsk for at lave fejl.  Men man får tæsk, hvis man ikke siger det. Vi vil ikke have en kultur, hvor man putter med det, og vi vil hellere reagere en gang for meget end for lidt.«