Rigsarkivet: Stjålne arkivalier er stadigvæk i omløb

En person, som i 2013 blev dømt for omfattende arkivtyveri, har de seneste år solgt historisk materiale om danske nazister, som Rigsarkivet mener er deres. Sagen er meldt til politiet. Manden afviser: »Det er ikke deres, de ting dér«.

En mand, der tidligere er dømt for omfattende tyveri fra Statens Arkiver, har fortsat sit salg af effekter, der retteligt burde ligge trygt og godt hos rigsarkivaren, viser screenshots, som Berlingske er i besiddelse af. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Var det noget med et par breve skrevet af Frikorps Danmark-soldater ved Østfronten? Et fotografi af danskere i naziuniform fra Anden Verdenskrig?

Eksemplerne stammer fra afsluttede handler på en auktionsside online – den seneste fra januar 2016 – hvor nazieffekter i mindst fire tilfælde de seneste tre år er blevet solgt for mellem 300 og 1.500 kroner. Det viser screenshots af handlerne, som Berlingske er i besiddelse af.

Problemet er, at effekterne ifølge Rigsarkivet burde ligge i statens egen arkivsamling fra retsopgøret med de danskere, som gik i nazisternes tjeneste under Anden Verdenskrig.

»Rigsarkivet er vidende om, at der stadigvæk er stjålne arkivalier i omløb og kan bekræfte, at de omtalte arkivalier mangler i vores samlinger. (...) Rigsarkivet ser meget alvorligt på ethvert tilfælde, hvor statens arkivalier er kommet på afveje, og om muligt alvorligere på tilfælde, hvor dette skyldes tyveri,« skriver Rigsarkivet i en mail til Berlingske og oplyser, at sagen er blevet politianmeldt.

Manden bag handlerne blev i 2013 idømt to års fængsel for – ifølge dommen af »samlerinteresse« – på systematisk vis at have stjålet et større antal dokumenter og arkivalier fra den danske historieskat til en værdi af flere millioner kroner på det sorte marked.

Ingen anledning til efterforskning

Mandens seneste salg online blev opdaget af en privat historieinteresseret, Martin Magnussen, som er ved at skrive en bog om det store arkivtyveri.

»Jeg følger et tip, som jeg får under min research, og bliver derved opmærksom på, at den her person sælger på QXL. Han har nogle handler åbne, hvor jeg kan konstatere, at tingene er stjålet. Andre ting har han tilsyneladende fejlagtigt fået udleveret af Rigsarkivet efter sagen i 2013,« siger han.

Rigsarkivet afviser det som »højst usandsynligt«, at nazieffekterne ved en fejl skulle være leveret tilbage til tyven. På Roskilde Universitet er Claus Bundgård, historiker og forfatter til flere bøger om Danmark under besættelsen, »rystet« over, at der angiveligt fortsat handles sager, som hører hjemme i arkiverne.

»Det er en kendt sag i samlermiljøet, at de her ting har floreret og er blevet solgt. Men jeg er forbløffet over, at det er fortsat så længe, og at man er så fræk at sætte de her ting til salg i auktionshuse,« siger Claus Bundgård:

»Det er jo vores fælles kulturarv. Historikere vil for fremtiden ikke have adgang til de her ting, fordi de nu er blevet solgt og ligger i private samlinger. Derfor har det her tyveri været en i særklasse modbydelig forbrydelse.«

Hos politiet er anmeldelsen af sagen endt i henholdsvis Sønderjylland og København. Syd- og Sønderjyllands Politi afviser efter gentagne henvendelser at kommentere sagen med henvisning til, at den er under efterforskning. Hos Københavns Politi har anmeldelsen ikke givet anledning til en efterforskning.

»Vi har omkring 30-40.000 sager om året, og jeg er ikke opdateret på dem alle sammen. Men jeg er sikker på, at vi ikke har nogen pågående efterforskning,« siger Ove Bundgaard Larsen, leder af lokal efterforskning under City og Amager i Københavns Politi, der efterforskede sagen om arkivtyveriet i 2013.

Svar på tiltale

Berlingske har talt med manden bag handlerne, som afviser blankt.

»Det er ikke deres, de ting dér. For det første burde de have pillet dem ud, da de havde chancen, hvis de mente, det var deres. Alt har været forbi dem. Rigsarkivet har haft rigeligt med tid til at finde de ting, der var deres, mens jeg sad varetægtsfængslet i ni måneder. For det andet skal de ligesom bevise, at lige netop de breve har haft deres stempler på,« siger manden, som i dag har afsonet sin straf og frabeder sig at blive omtalt med navn i avisen:

»Og lad os så sige, at politiet ved en fejl har sendt noget til mig, jeg ikke skulle have haft. Så er det jo ikke min skyld. I så fald har Rigsarkivet og politiet lavet en fejl. Men nu ved jeg tilfældigvis, at lige præcis de her breve faktisk var mine. De har aldrig ligget i Rigsarkivet. Jeg skal sgu ikke i spjældet igen, så jeg roder mig ikke ud i den dér slags.«