Rigsadvokaten om uensartet håndtering af romance scam: »Vi kommer til at tage det op med kredsene«

Politikredsenes tilgang til sager om romance scam bør ensrettes, mener Rigsadvokaten.

Pia er blevet svindlet af en romance scammer over fem år. I alt har han franarret hende over to mio. kroner.  Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Når man som borger går til politiet for at anmelde en romance scam-sag, risikerer man at få vidt forskellig behandling, alt efter hvilken politikreds man henvender sig til. Det viser en gennemgang af konkrete sager og interviewsvar fra syv forskellige politikredse, som Berlingske har foretaget.

Mens nogle kredse vurderer romance scam som strafbart, mener andre, at der er tale om civilretlige forhold. En tilgang som ifølge statsadvokat hos Rigsadvokaten Jens Røn kan være problematisk.

»Selvfølgelig skal man have en ensrettet tilgang til, om der generelt er tale om strafbare eller ikke strafbare forhold,« siger han og tilføjer:

»Hvis tingene forholder sig sådan, som Berlingske har afdækket, er det selvsagt noget, vi kommer til at tage op med politikredsene. Vi skal selvfølgelig sikre os, at vi har den samme grundforståelse af, hvad det er for et regelsæt, vi opererer indenfor.«

Om der er grundlag for at foretage en efterforskning, afhænger af den konkrete sag, men den juridiske ramme skal som udgangspunkt være, at romance scam kan være bedrageri efter straffeloven, forklarer Jens Røn.

Det personlige forhold mellem gerningsmand og offer i romance scam-sager er med til at komplicere sagerne. For i kærlighed gælder ingen regler, forklarer lektor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst.

»Når kærlighedsforhold indledes er der altid et vis element af usandhed, forstået på den måde, at man ikke præsenterer sine værste sider, men sine bedste sider. Du må gerne lyve for at få affektion, men du må ikke gøre det for at få penge,« siger han.

Det, der afgør om pengelån er bedrageri, er, om gerningsmanden i det øjeblik, hvor vedkommende låner pengene ikke har intentionen om at betale dem tilbage. Kan man bevise, at de falske elskere fra romance scam-sagerne fra start af, ikke havde tænkt sig at betale de lånte penge tilbage, er der altså tale om bedrageri, forklarer Nicolaj Sivan Holst.

»Hvis en person bruger falsk identitet, har vedkommende et forklaringsproblem. Kan man dokumentere, at folk lyver fra start, er der ikke langt til at bevise, at personen gjorde det for at snyde nogen for penge,« siger han.

Da der er tale om grænseoverskridende IT-kriminalitet, kan sagerne imidlertid være vanskelige og ressourcekrævende for politiet at efterforske. Er det begrundelsen for at opgive sagen, er det også det, der skal stå i afgørelsen til offeret, pointerer Nicolaj Sivan Holst.

»Her kan det være en god idé at gøre meget ud af at sige til offeret: Vi tror på dig, og vi mener også, at du har været udsat for noget strafbart.«