Rigsadvokaten giver politiet opsang i sager om voldtægt

Den øverste anklager kræver mere fart på sager om voldtægt. Henlæggelser skal tjekkes grundigt.

Arkivfoto: Den øverste anklager kræver mere fart på sager om voldtægt. Henlæggelser skal tjekkes grundigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK LUNTANG

Politiet er blevet bedre til at behandle anmeldelser om voldtægt, men det er fortsat ikke godt nok.

Rigsadvokaten mener, at det kniber med at få behandlet sagerne hurtigt nok.

»Det er altafgørende, at alle voldtægtssager bliver behandlet ordentligt og hurtigt«, siger Jens Røn, der er statsadvokat hos Rigsadvokaten, i en pressemeddelelse mandag.

I et brev til samtlige politikredse har Rigsadvokaten i december efterlyst en højere kvalitet.

Der er fortsat "behov for et målrettet og tydeligt fokus på behandlingen af voldtægtssager for at sikre en ensartet og korrekt behandling af disse sager om alvorlig personfarlig kriminalitet," hedder det i brevet.

Derfor er der taget seks initiativer.

For eksempel skal en lokal advokatur, som skal sikre kvaliteten, hver måned tjekke samtlige sager, som er blevet henlagt.

Derefter skal resultatet af kontrollen indberettes til den overordnede anklagemyndighed.

Desuden skal de kvinder og mænd, hvis anmeldelser politiet vil henlægge, have en ordentlig begrundelse.

Et tredje initiativ består i, at hver politikreds i år skal have besøg af den overordnede anklagemyndighed, der vil sikre en bedre sagsbehandling.

Reaktionen kommer, efter at de to regionale statsadvokater i København og Viborg har gennemgået samtlige henlagte voldtægtssager fra de første syv måneder af 2016.

I tre tilfælde har statsadvokaterne bedt om en ny efterforskning, fremgår det.

Men generelt er der som nævnt fremgang at spore. Overordnet er der ikke begået egentlige fejl, og der har stort set været foretaget de relevante efterforskningsskridt, noterer for eksempel Statsadvokaten i Viborg i sin rapport.

En særlig indsats drejer sig om at få sagerne registreret korrekt - nemlig som såkaldt skarpe journalnumre og ikke blot som undersøgelsesnumre.

For eksempel nøjedes Midt- og Vestjyllands Politi med at rubricere det som en undersøgelse, da en mentalt retarderet pige på 16 år anmeldte, at hun var blevet voldtaget af overboen.

Politiet afviste sagen og ville genoptage den, hvis kommunen, som var involveret, ville komme med yderligere.

I dette tilfælde konstaterer politikredsen selv, at pigen ikke fik korrekt klagevejledning, og at hun formentlig burde have været videoafhørt.