Retten på Frederiksberg afviser fejl i Omar-sag

Selvom Omar El-Hussein under ed forklarede, at han følte angst og var påvirket af hash, da han stak en sagesløs ung mand med kniv, ville det være usædvanligt at iværksætte en mentalundersøgelse, siger dommer.

Gerningsmanden bag terrorangrebet i København hyldes som en martyr i den nyeste udgave af terrorgruppen Islamisk Stats officielle magasin, Dabiq. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Retten på Frederiksberg kunne have iværksat en mentalundersøgelse af Omar El-Hussein da han forklarede, at han havde røget hash, følte sig angst og var paranoid under et knivstikkeri mod en for ham ukendt ung mand i november 2013.

Det fortæller pressekontaktdommer Kari Sørensen ved retten på Frederiksberg.

»Indtil der er fældet dom, kan vi altid gøre det,« siger Kari Sørensen.

Omar El-Husseins sag blev behandlet 17. og 19. december 2014. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om forsøg på manddrab, da Omar El-Husseins offer var i livsfare efter et knivstikkeri i et S-tog i november 2013. Men der forelå ikke en mentalundersøgelse i sagen, selvom både påstanden om manddrab og grovere meningsløs form for vold kan udløse en mentalundersøgelse, fremgår det af Rigsadvokatens anbefalinger om mentalundersøgelser.

Desuden vil det være »formålstjenligt« at gennemføre en mentalundersøgelse, hvis »kriminaliteten må antages at være begrundet i, at stof- eller alkoholmisbrug har ført til alvorlig psykisk forstyrrelse,« skriver Rigsadvokaten.

Nemt at være bagklog

I byretten blev Omar El-Hussein kendt skyldig i grov, brutal og rå vold, en dom som anklagemyndigheden ankede til videre forhandling i Østre Landsret i august 2015. Herpå valgte hans forsvarer at begære sin klient løsladt, da Omar El-Hussein ellers risikerede at sidde for lang tid i varetægtsfængsel i forhold til den forventede straf.

Celledøren åbnede sig for 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein d. 30. januar. I weekenden 14.-15. februar dræbte han filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan, hvorefter Omar El-Hussein selv mistede livet efter en længere skudveksling med politiet på Nørrebro.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet har læst byretsdommen fra december 2014. Han kalder det »en gåde«, at retten ikke har efterlyst en mentalundersøgelse.

Men det ville have været udsædvanligt, hvis retten alene på baggrund af Omar El-Husseins forklaringer i retten om hash og angst og mod anbefalingen fra Kriminalforsorgens psykiatriske lægekonsulent havde iværksat en mentalundersøgelse, svarer Kari Sørensen.

»Det er nemt at være bagklog. Med det vi ved i dag, så jo måske. Det der skete var imidlertidig helt almindelig procedure,« siger pressekontaktdommer ved Retten på Frederiksberg, Kari Sørensen, og uddyber:

»I sådanne typer sager er det altid rart at have en mentalundersøgelse, fordi der var tiltale på forsøg på manddrab. Men det var der ikke, og det konstaterer den dommer, der får sagen. En speciallæge konkluderer, at der ikke var behov, ligesom anklagemyndigheden og politiet heller ikke har fundet grund til det. Skulle en dommer have tilsidesat  politi, anklagemyndighedens og en speciallæges vurdering af Omar El-Hussein, fordi han forklarer de her ting om hash og angst?«

Kari Sørensen fortæller videre, at det er normalt, at tiltalte vil forsøge at forklare deres adfærd, og hvad der har ført til deres handling. Det sker med forskellige grader af troværdighed. Kombinationen hash, angst og paranoia er noget, man har hørt før i retten.

»Det er ikke helt usædvanligt, at tiltalte vil prøve at give alkohol eller rusmidler som forklaring på, hvorfor de har handlet, som de gjorde. Men man sætter ikke bare en mentalundersøgelse i gang, når det ikke er anbefalet af Kriminalforsorgens retspsykiatriske konsulent, medmindre han er meget påfaldende. På baggrund af den erfaring, ville det være usædvanligt, hvis hash og paranoia skulle være den eneste nye grund til, at man iværksatte en mentalundersøgelse.«

Mentalundersøgelse ville udsætte sagen

Havde Retten ved Frederiksberg alligevel valgt at iværksætte en mentalundersøge af Omar El-Hussein, ville det i følge Kari Sørensen udvikle sig til et langstrakt affære. Risikoen for, at Omar El-Hussein på den baggrund ville sidde for længe i varetægt - og måske alligevel blive løsladt uden endelig dom - var dermed til stede:

»Traditionelt tager udarbejdelse af en mentalundersøgelse omkring 3 måneder. Herudover skulle sagen være omberammet, hvad der kunne have medført en udsættelse i bedste fald yderligere 3-6 måneder og i værste fald væsentligt længere. Dette ville desuden skabe visse logistiske problemer, idet det efter lovgivningen skal være de samme 3 dommere, de samme nævninger og som udgangspunkt den samme forsvarer, der skal medvirke ved den udsatte sag«.