Retten gav ham medhold – lærer opførte sig ikke uanstændigt

I en sag om fhv. folkeskolelærer Erik Schmidts negative indstilling til ledelsen på sin arbejdsplads, faldt der torsdag dom. Det var ikke over stregen, at Erik Schmidt hidsede sig op på et møde, og det markerer ifølge folkeskoleekspert en principiel sejr for ikke blot Schmidt selv, men folkeskolelærere og ledere landet over.

Retssag mellem skoleleder Erik Schmidt og Odense Kommune i Østre Landsret, tirsdag den 30. oktober 2018. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Den 66-årige folkeskolelærer Erik Schmidt fik fredag medhold i Landsretten i en sag, der kan koges ned til at handle om hans påståede dårlige attitude.

I fire år har han ligget i bitter strid med Odense Kommune over en hændelse, der udspillede sig i 2014 på et internt møde mellem lærere og ledelsen på Agedrup skole i Odense.

Støvet havde knap nået at lægge sig efter den store lærer-lockout året før i 2013 og efter folkeskolereformen, som mange af landets folkeskolelærere ikke ønskede.

På mødet hidsede Erik Schmidt sig op. Anledningen var et slide fra skolens ledelse anført af den nytiltrådte skoleleder Mohammed Bibi, som handlede om differentieret forberedelse – at nogle lærere skulle tildeles mere forberedelsestid til undervisningen. For Erik Schmidt at se ville ledelsen imidlertid ikke svare på spørgsmål om detaljerne i det slide.

Udbruddet foregik ifølge Odense Kommune og skoleleder Mohammed Bibis udlægning ved, at Erik Schmidt slog i bordet, skubbede sin stol bagud og højlydt råbte:

»Nu må dette vanvid fandeme stoppe!«

Det resulterede i, at Odense Kommune gav ham en tjenstlig advarsel 2. juni 2014 for at være »meget negativ over for de forandringer, Agedrup Skole er i«.

»Det har jeg aldrig kunnet forlige mig med. Vi er jo vant til i skolen at kunne tale åbent om, hvad der opstår undervejs. Og jeg var heller ikke den eneste, der var utilfreds. Lærerne sendte et brev til ledelsen, hvor de klagede over, at de ikke blev involveret nok,« siger Erik Schmidt.

Han ville først få rejst en såkaldt tjenstlig undersøgelse, men da han i mellemtiden havde sagt sit job op, afviste Odense Kommune, og Erik Schmidt måtte gå rettens vej.

Afgørelserne

Det resulterede i et nederlag i byretten i 2017, der konkluderede, at Erik Schmidt havde opført sig uanstændigt, og derefter valgte habn at anke afgørelsen.

»Det er min subjektive opfattelse, at ledelsen brugte mig til at ramme alle andre. Det var en af grunden valgte jeg at gå videre med sagen. Vi kunne ikke få mere at vide om, hvad baggrunden for det slide, der kom op på væggen, handlede om,« siger han.

Erik Scmidt havde ifølge Odense Kommune og ledelsen forbrudt sig på det såkaldte dekorumkrav, der tilsiger folkeskolelærere at udvise en vis konduite ved blandt andet interne møder.

Det omtalte slide viste sig derimod at have været en fejl. Det var et arbejdspapir, som aldrig var tiltænkt at skulle offentliggøres på det møde.

»Det spurgte dommeren (i Østre Landsret, red.) også om – hvorfor gjorde ledelsen ikke mere for at få ryddet den misforståelse af vejen?,« siger Erik Schmidt.

Torsdag i sidste uge kom Østre Landsret frem til et andet resultat:

»Det findes ikke bevist, at Erik Hulmose Schmidt i forhold til andre lærere skulle have været særligt negativ over for ændringer i arbejdstidsreglerne som følge af skolereformen i 2013, eller at han skulle have pisket en negativ stemning op i personalegruppen,« står der i domsafgørelsen.

»Der skal være højt til loftet«

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College og ekspert i folkeskolen, markerer afgørelsen en større principiel sejr.

»Det er jo et spørgsmål om, at man kommer ind i en situation, hvor der sker nogle relativt store forandringer. Det er konteksten om den debat, der udspiller sig på skolen, hvor der opstår misforståelser og lignende,« siger han og fortsætter:

»Generelt skal der i sådan nogle situationer være plads til debat. Der skal selvfølgelig være et loft, men der skal også være rimeligt højt til loftet, når der sker forandringer.«

Andreas Rasch-Christensen regner med, at der landet over generelt må herske tilfredshed over afgørelsen – både blandt folkeskolelærere og i ledelserne:

»Undersøgelser i Skolelederforeningen peger på, at skoleledere også nogle gange føler, at forvaltningerne lukker munden på dem. Lærerne føler også indimellem, at de får mundkurv på, og her har man så en afgørelse, der peger på, at der skal være plads til debat. Også debat, hvor man nogle gange går til stålet,« siger han.

Erik Schmidt ser på sagen som principiel, men også som meget personlig, eftersom han har 34 års arbejdsliv som folkeskolelærer bag sig.

Erik Schmidt, kunne du set i bakspejlet ikke have håndteret situationen bedre, stadig udtrykke udtilfredshed og undgået et søgsmål?

»Helt ærligt tror jeg ikke, at jeg kunne have gjort tingene meget anderledes. Det er så nemt at være klog bagefter, men der er ikke noget, jeg fortryder.«