Retsordfører angriber statistik over politiklager: »Den måde, statistikken er skruet sammen på, kommer til at virke mistænkeliggørende«

DF-retsordfører Peter Skaarup efterlyser en mere præcis opgørelse over politiklager og vil nu stille spørgsmål til justitsministeren. Opgørelsen bør vise, hvor mange klager der er startet for at chikanere politibetjente.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, mener, at klager over politiet kategoriseres meget overordnet hos Politiklagemyndigheden. Han ønsker nu en ny opgørelse fra justitsministeren, der skal svare på, hvor mange chikanøse klager der indgives. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Som Berlingske beskrev torsdag, er antallet af klager over politiet rekordhøjt.

I en række eksempler kunne man læse om eksempelvis en politibetjent, der i en krænkelsessag siger til offeret, at hun »jo også er en køn pige«. Eller om at politibetjente på kritisabel vis har været for ivrige med at slå på demonstranter.

Data viser, at 35 procent af klagerne handler om politiets adfærd, 23 procent er klager over strafbare forhold, og 41 procent drejer sig om færdselssager. Få procent af sagerne, som Politiklagemyndigheden (DUP) efterforskede, endte med kritik eller tiltale.

Men Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, mener, at statistikken kommer til at tegne et unfair billede af, at politiet skulle udvise dårlig opførsel over for borgerne.

»Jeg køber den simpelthen ikke. Jeg synes, at politiet gør en stor indsats for et bedre og mere trygt Danmark,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Han erkender, at politiet i nogle tilfælde begår fejl, men han mener, at inddelingen i de forskellige sagskategorier – adfærd (sprog og magtanvendelse), straffesager, færdselssager – er problematisk.

Men er det ikke fint nok, at medierne skriver om kritik af politiet, når der netop er sager, hvor politiet går for langt?

»Problemet er, at de her kategorier giver et skævt billede, hvor det er let for medierne at få det til at se problematisk ud, og det er tilfældet i nogle enkelte sager, men det generelle billede er, at politiet passer deres arbejde. Jeg mener, at den måde statistikken er skruet sammen på kommer til at virke mistænkeliggørende,« siger han.

Uenighed om omfanget af chikanøse klager

Skaarup vil nu stille spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S) og efterlyse en mere præcis opgørelse over klagerne.

»Vi er nødt til at få ministeren på banen. Den her meget overordnede inddeling af sagerne er skadelig for politiet. Det kan være med til at mistænkeliggøre, hvad der egentlig ligger bag kategorierne. Det virker, som om det er nogle akademikere, der har siddet og lavet de kategorier, og det kan være fint nok, men nogle gange bliver det lidt skævvredet,« siger Peter Skaarup.

Politiforbundet har tidligere fortalt til Berlingske, at nogle flergangskriminelle, herunder bandemedlemmer, forsøger at chikanere politiet ved at starte en klagesag over den enkelte betjent.

Den opfattelse deler Skaarup.

Han efterlyser derfor et særskilt tal for, hvor mange chikanøse klager DUP modtager.

»Jeg har indtryk af, at der kan gå sport i at klage over enkeltbetjente på samlebånd. Så det er en måde at chikanere politiet på, som vi har set en tendens til vedrørende Ungdomshuset i sin tid, men også i forbindelse med andre demonstrationer. Så jeg vil gerne vide, i hvor mange tilfælde »klagekortet« bruges til egentlig systematisk chikane af politifolk,« siger Peter Skaarup.

Charlotte Storgaard, direktør i DUP, tror ikke, at flere chikanøse klager fra kriminelle, der er træt af politiet, kan forklare det stigende antal klagesager.

»Det er faktisk ikke mit indtryk. De klagere og anmeldere, vi ser, er mange forskellige personer. Så det er ikke én bestemt type, og det er bestemt ikke mit indtryk, at de, der klager til os, generelt er kriminelle eller bandemedlemmer, og det (chikanøse klager fra flergangskriminelle, red.) er ikke noget, som umiddelbart kan begrunde, at vi har set en stigning i antallet af klager,« siger Charlotte Storgaard.

Indviklet klagesystem

I forbindelse med oprettelsen af DUP blev planlagt en evaluering af klageordningen, og Justitsministeriet bad Lars Holmberg, lektor i kriminologi ved Københavns Universitet, om at stå for opgaven. Evalueringsrapporten lå færdig i 2017.

Lars Holmberg mener, at det vil være vanskeligt at lave den opgørelse, som Skaarup foreslår.

»Det er vil være meget vanskeligt at lave en kategorisering af, om en klage eventuelt er chikanøs. Det er jo en vurderingssag, som kræver, at man klart definerer, hvad man skal forstå ved en chikanøs klage, og at man derefter gennemgår hver enkelt klage med henblik på at vurdere dette. Opgørelsesmetoden, der bruges i dag, følger af lovgivningen og den måde, klagesystemet er skruet sammen på,« siger Lars Holmberg.

Men han mener, at klagesystemet for mange af de borgere, der klager, er »meget indviklet«.

»Det bliver fuldstændigt uoverskueligt. Det blev også klart for mig, da jeg interviewede de borgere, der havde klaget. Nogle sager bliver behandlet som notitssager, som ikke afsluttes af DUP, men af politiet. Men problemet var, at folk ikke vidste, at sagen blev behandlet og afsluttet på den måde. Ligeledes er det ikke klart for ret mange klagere, at sager om politiets dispositioner behandles og afgøres af den lokale politikreds, selvom klagen er sendt til DUP,« siger Lars Holmberg.