Retsmediciner: Vi overser måske 10 giftdrab i Danmark om året

Et giftdrab er det perfekte mord. Stoffer som arsenik, kloroform og bladan kan være svære at spore, og fordi den slags drab oftest er udspekulerede, går der årligt giftdrab under radaren, mener både nuværende og forhenværende retsmedicinere.

Statsobducent Jørgen Lange Thomsen mener, at mørketallet ligger på mellem 0 og ti giftdrab om året. Men med ét forbehold: - Hvis der var så mange, som nogen anslår, så ville vi se flere mennesker gå til bekendelse. De viser historien os. Mennesker har trang til at fortælle sandheden på et tidspunkt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen

I nyere tid er der ikke faldet dom for giftdrab, som anklagen lyder på i den aktuelle sag, hvor en 37-årig dyrlæge er tiltalt for at dræbe sin mand med stærk hestemedicin. Før i tiden kom de drypvis gennem årene, og nedenfor har BT samlet X af de mest spektakulære sager. Men det betyder ikke, at giftdrab ikke længere forekommer.

Den forhenværende chefretsmediciner Bent Kæmpe har tidligere anslået et mørketal på mellem fem og ti giftdrab om året, som ikke bliver afsløret. En anden af Danmarks førende retsmedicinere, statsobducent Jørgen Lange Thomsen fra Syddansk Universitet i Odense, bakker teorien om mørketal op.

- Giftdødsfald har vi rigtig, rigtig mange af i Danmark, men drab har vi ikke mange af. Eller lad mig sig det på den måde: vi opdager dem ikke, siger Jørgen Lange Thomsen, professor i Retsmedicin.

Tallet kan ligge mellem nul og ti, vurderer han. Men de oversete drab vil i dag typisk foregå ved, at man giver en overdosis af den medicin, ofret i forvejen får.

- Gamle dages udspekulerede Agatha Christies-giftdrab ser vi ikke i dag. Nok fordi stofferne er så svære at skaffe. Men jeg tror, der er drab, vi ikke opdager, siger han. 

- Det er kolossalt svært at vide, om der er sket en forgiftning. Det kan være arvinger, der giver den gamle noget ekstra hjertemedicin. Og hvis bare man giver dem de stoffer, de får i forvejen, og så lidt ekstra, så er der ikke en djævel, der kan påvise, at det er drab. Vi kan påvise den høje koncentration, men det er politiets opgave at bevise, der ligger noget kriminelt bag, forklarer Jørgen Lange Thomsen

Hvis en person er dødfunden, som det hedder, går man altid ind og obducerer, men ikke for alle de giftstoffer, som kan være dødelige.

- Vi har simpelthen nogle stoffer, som vi ikke screener for, med mindre vi har en mistanke. Stoffer som f.eks. ricin, sarin (nervegift, red.) og arsenik screener vi ikke for rutinemæssigt for. Det er en svær undersøgelse, og det er dyrt, og en almindelig screening alene løber op i over 20.000 kroner. Jeg tror, man vil finde enkelte drab, som man ellers ikke ville finde, hvis man screenede for alle stoffer. Men set i forhold til pengekassen og arbejdsbyrden må vi erkende, at det ikke er muligt, siger Jørgen Lange Thomsen.

Som retsmediciner har han ofte set, lugtet eller fornemmet, at der var sket en forgiftning, før politiet fik mistanken.

- Nogle gange har vi kunnet lugte det, når vi kom ud på et gerningssted. Andre gange først når vi fik åbnet vedkommende. Jeg har af og til haft en mistanke, hvor politiet ikke har haft det, men så snakker vi os til rette. Alle er jo interesseret i sandheden.

Politiet afviser, at der i dag går forgiftninger under radaren, men hvorfor skulle mennesket handle anderledes i dag end tidligere, spørger den tidligere chefretsmediciner Bent Kæmpe.

- Mennesker har ikke ændret sig. Ikke når det kommer til giftdrab. Mord med gift er desværre ikke gået af mode. Blot er misgerningerne ikke så lette at afsløre, skriver Bent Kæmpe i sin bog ’Det perfekte mord’, som han udgav efter sin pension i 2010.