Retsmediciner: Sådan påvirkes et lig i havet - og her er de vigtige spor

Det undersøges lige nu, om det er liget af den forsvundne journalist Kim Wall, der mandag blev fundet ved Amager. Vicestatsobducent forklarer her, hvad der sker med lig, der ligger længere tid i vandet.

Foto: Martin Sylvest. Politi fandt mandag et lig uden hoved, arme og ben ved Amager under eftersøgningen af den svenske journalist Kim Wall. Det vides endnu ikke, om det er hende. Politiet satte efterfølgende gummibåde i vandet ved Kalvebod Fælled nord for Klydesøen for at lede efter yderligere dele af kroppen. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

DNA-spor som blod og sædceller skylles i løbet af en uges tid af en krop, der ligger i saltvand. Andre vigtige spor kan dog holde flere uger.

Det forklarer Peter Thiis Knudsen, som er vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet, efter at et kvindelig uden hoved, arme og ben mandag blev fundet i vandkanten på den sydvestlige del af Amager.

Det vides endnu ikke, om torsoen er liget af den forsvundne svenske journalist Kim Wall, som ifølge den drabssigtede ubådsbygger, Peter Madsen, for halvanden uge siden omkom i en ulykke om bord på ubåden, hvorefter han smed liget over bord.

Peter Thiis Knudsen forklarer, hvordan menneskekroppe påvirkes i vand, og hvad retsmedicinere leder efter, når de undersøger et lig.

»Når en menneskekrop er i vand, går vævet langsomt i opløsning. Ved almindelige temperaturer begynder vævet at henfalde, og efterhånden trænger der vand ind i vævet, hvilket fremmer henfaldelsesprocesserne - altså det, der også kaldes forrådnelse, men det er sådan et dramatisk udtryk,« fortæller Peter Thiis Knudsen.

Henfaldelsesprocesserne i kroppen forårsager en udvikling af luft i vævet, og det er den luft, som gør, at lig efter en uge eller to vil begynde at stige op til havoverfladen.

I forhold til arbejdet med at opklare forbrydelser kan vand udgøre en særlig udfordring, fordi DNA-spor fra andre bliver skyllet bort i løbet af kortere tid. Andre spor er til gengæld synlige for retsmedicinere i flere uger.

»Hvis der har været anvendt vold under en eller anden form - og vold er ikke nødvendigvis kun, at man har været udsat for vold fra anden person - så vil der opstå blodansamlinger, altså blå mærker. Det ses som farveforskelle i huden, og så længe huden er bevaret, vil man kunne se noget af dette. I havet vil huden typisk være bevaret i nogle uger, men det er naturligvis ikke noget, man kan sætte en præcis dato på,« siger Peter Thiis Knudsen.

Flere forhold kan beskadige et lig, der ligger i havet. Foruden selve henfaldsprocesserne kan liget blive påvirket af havstrømme, dyr eller andre ting i vandet - blandt andet et trawl, et anker eller skibsskruer.

Dog vil DNA fra liget næsten altid være muligt at finde. Mens man normalt kan fastslå en persons DNA ved et mundskrab eller en blodprøve, kan man ved lig, der i længere tid har ligget i vand, tage et stykke af den massive del af en knogle. Herfra kan retsgenetikere udvinde den DNA, der skal bruges, men dette tager dog typisk nogle dage.

Når retsmedicinere undersøger et lig, er der en fast procedure for undersøgelserne. Den fremgår af Cirkulære om foretagelse af retslægelige ligsyn og obduktioner m.v. Først undersøges liget udvendigt, hvor retsmedicineren beskriver, hvad man kan se. Der tages prøver undervejs, når dette er relevant, ligesom der bliver foretaget en CT-skanning af liget for at se, om der for eksempel er knoglebrud. Herefter lægges et snit fra kraveben til skamben, så organerne kan undersøges.

»Man leder typisk efter dødsårsagen og sygdomme. Og i tilfælde, hvor man ikke ved, hvem afdøde er, leder man efter noget, der kan anvendes til idenfitikation. I mange år har identifikation været baseret på det, vi i Interpol-sprog kalder »the primary identifiers«. Det er fingeraftryk, tandundersøgelser og DNA,« fortæller vicestatsobducenten.

Peter Thiis Knudsen forklarer, at det er disse tre ting, der hver for sig alene kan give en sikker identifikation.

»I nogle tilfælde mangler man det ene eller to af dem, og så må man nøjes med det tredje. Og har man ikke nogen af delene, må man gøre som i gamle dage og lede efter sygdomsforandringer, man kan sammenholde med oplysninger fra pårørende, læger og sygehuse,« siger Peter Thiis Knudsen.

Selv om undersøgelsen af torsoen fundet på Amager kan tage flere dage, har Københavns Politi foreløbigt meldt ud, at der kommer nyt i sagen tirsdag eftermiddag.

Peter Madsen er fortsat varetægtsfængslet og sigtet for uagtsomt manddrab under særlige omstændigheder i ubådssagen med Kim Wall.