I et forsøg på at rydde op i det administrative kaos flere af de københavnske skoler er landet i, har et flertal i Københavns Borgerrepræsentation givet hinanden hånd på at indføre resultatløn for skoleledere.

Det betyder, at skoleledere vil kunne få op til 40.000 kroner ekstra om året, hvis de leverer gode elevresultater, lavt sygefravær, god trivsel og orden i økonomien.

»De problemer, der har været afdækket i Berlingske Tidende, understreger, at der er et voldsomt behov for at få en bedre ledelse. Alle de problemer med dårlig planlægning og dårlig personaleledelse, som har været afdækket, er et symptom på dårlig ledelse. Det forsøger vi at gøre noget ved på den her måde,« siger Rasmus Jarlov (K), der samtidig sidder i Folketinget for de Konservative, hvor han vil forsøge at få resultatløn udbredt til hele landet.

Afhængig af god leder

Det er Venstre, de Konservative og de Radikale, som har presset på. Og i forbindelse med næste års budget for børne- og ungdomsområdet, har de tre partier samlet et flertal.

Beslutningen kommer samtidig med, at Berlingske Tidende i sin serie »På 2. klasse« kan fortælle, at 12.000 unge under 25 år årligt må tage deres folkeskole om. De har ikke lært helt basale ting i både matematik og dansk.

»En skole er dybt afhængig af en god skoleleder. Jeg er sikker på, at det her kommer tifold igen. Ved at belønne skolelederne vil vi blandt andet se færre aflyste timer, og lærernes sygefravær vil falde,« siger de Radikales Manu Sareen.

Hos de københavnske skoleledere er begejstringen for forslaget om resultatløn dog ikke stor.

»Der er da ikke nogle faggrupper, der ikke vil have mere i løn, men det er ikke det vigtige for os. Lidt ekstra på kistebunden vil ikke fjerne problemer som sygefravær eller skabe bedre resultater. Vi skal hellere se på skoleledernes arbejdsvikår og trivsel,« siger Axel Bech, formand for Københavns Skolelederforening, da Berlingske Tidende meget sigende fanger ham på hans kontor på skolen efter en skoledag på over 13 timer.

»Det ligner en hverdag, at jeg er her så længe. Vi vil gerne i dialog med politikerne. Ikke om tal eller statistikker, men om arbejdsvilkårene og det psykiske arbejdsmiljø. Jeg kender ikke nogle kollegaer, der for få midler pludselig skulle arbejde anderledes. Det er ikke vores drivkraft. Vores drivkraft er at drive en god skole med alle de problemer, der er, og der er gode arbejdsvilkår bedre end penge,« siger Axel Bech.