Restaurationsbranchen om at sænke volden: En mulighed er alkoholfrie zoner i byer

Der skal være mere synligt politi i gaden, mener brancheforeningen Danmarks Restauranter og Cafeer, der også lufter muligheden for særlige alkoholfrie zoner. De unge bevæger sig udendørs, når nattelivet er lukket, for festen stopper ikke ved midnat. Det bekræfter organisationen Natteravnene, der passer på unge i nattelivet. Her forudser man en meget travl sommer.

Hvis festerne rykker udendørs igen, »kan jeg godt forestille mig, at antallet af voldstilfælde vil stige igen«, siger Claus Staunstrup Nilsson, chef for Natteravnene. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng

Som Berlingske har beskrevet, er antallet af voldstilfælde både i København og på landsplan faldet under coronakrisen.

Det har ført til en debat om, hvordan den positive tendens kan styrkes. Skal værtshusene eksempelvis lukke tidligere?

Brancheforeningen Danmarks Restauranter og Cafeer kommer nu med nogle alternative forslag. For der findes bedre løsninger end at lukke nattelivet ned, lyder det. Torben Rosenstock, der er direktør i brancheforeningen, lægger vægt på, at det går den rigtige vej med trygheden i nattelivet, men erkender, at det kan gå bedre.

»Hvis det skal lykkes, kræver det, at alle aktører i nattelivet sætter sig sammen og finder frem til nogle holdbare løsninger på, hvordan vi skaber et endnu tryggere natteliv for det store flertal, der bare gerne vil have en sjov aften i byen,« siger direktøren i brancheforeningen ifølge en pressemeddelelse.

Brancheforeningen har tre forslag til et tryggere natteliv.

  • Øget samarbejde mellem restaurationsbranchen, kommuner og politi.
  • Mere politi i gaden.
  • Mindre fest og drikkeri i gaden.

Det sidste punkt kan ifølge foreningen realiseres ved at indføre alkoholfrie zoner. Det vil sige områder med udvalgte gader og pladser i de større byer, hvor der ikke må indtages alkohol.

»Det er afgørende, at vi ser på hele nattelivet. Ikke bare på den del af nattelivet, der foregår på vores medlemmers barer og natklubber. Men også de dele, hvor folk mødes og fester på gaden, i parker og ved vandet. Vi ved, at langt størstedelen af volden foregår udenfor på gader og pladser. Det er i det perspektiv, vores forslag skal ses. Vi vil gerne lægge op til et samarbejde mellem alle relevante aktører om – på baggrund af vores samlede viden på området – at skabe et tryggere miljø i vores byer om aftenen og natten,« siger Torben Rosenstock.

Berlingske har talt med organisationen Natteravnene, der forsøger at øge trygheden i nattelivet, om deres syn på udviklingen.

Ifølge chef for Natteravnene Claus Staunstrup Nilsson er det helt logisk, at antallet af voldsanmeldelser har ligget lavt under coronakrisen. For værtshusene har været lukkede, og færre mennesker har været på gaden. Også Natteravnene har holdt pause. Men han kan godt frygte, at volden igen vil stige, efter at der er kommet gang i samfundet.

»Jeg kunne godt forestille mig, at det her store dyk (i antal voldstilfælde, red.), vi har set, vil ændre sig markant. For nu skal de unge ud og konkurrere om de steder udendørs, hvor der er plads. Her kan jeg godt forestille mig, at antallet af voldstilfælde vil stige igen,« siger Claus Staunstrup Nilsson.

Hvad kan man gøre, som man ikke allerede gør i dag, for at nedbringe volden?
»Man kan være til stede. Selvfølgelig kan man ikke være til stede alle steder og overvåge, og det skal man heller ikke, men man skal være til stede. Vi oplever, at hvis der er tre voksne i gule jakker, og der er optræk til et slagsmål, så hjælper det, at der står tre voksne i gule jakker. Vi har en meget stor kendskabsgrad i Danmark. Så falder gemytterne ofte til ro,« siger Claus Staunstrup Nilsson.

Natteravnene: »Jeg tror, at vi får en meget, meget travl sommer«

Han er desuden enig med brancheforeningen om, at synligt politi i gaden kan gøre en forskel.

»Det har en betryggende effekt,« siger Claus Staunstrup Nilsson.

Natteravnene går ikke ind på udskænkningssteder, men holder sig udendørs. De kender derfor de populære steder, hvor folk typisk forsamler sig. Det kan være havnefronter som Islands Brygge i København eller i parker.

»Jeg tror, at vi får en meget, meget travl sommer. Natklubber åbner først til august. Så rigtigt mange unge mennesker mangler et sted at tage hen. Vi oplever allerede nu, at de unge efter midnat, hvor cafeer og barer er lukket, ikke rigtigt har noget sted at gå hen, og deres fest er jo ikke slut ved midnat,« siger Claus Staunstrup Nilsson.

Forventningen om mange unge i det offentlige rum baserer han desuden på, at mange holder ferie i Danmark. En undersøgelse har vist, at 80 procent af danskerne forventer at holde ferie i Danmark.

På den positive side er der bedre plads udendørs. Trods en forventet stigning i forhold til under perioden med nedlukning, forudser han derfor ikke, at volden vil stige til et niveau, der er højere end normalen. Foreløbigt tegner det da også positivt.

»De voldsommere tilfælde af vold rundt omkring i landet hører Natteravnenes sekretariat altid om. Siden restauranter og cafeer og meget andet genåbnede (18. maj, red.), har jeg ikke hørt om et eneste af disse tilfælde,« siger Claus Staunstrup Nilsson.

Han ønsker ikke at kommentere ideen om at lukke tidligere for værtshusene, fordi Natteravnene er apolitiske, men påpeger, at vi som samfund tilsyneladende gør noget rigtigt, fordi den registrerede vold generelt er faldet de senere år.

»Vi har set gennem en årrække, at voldsforekomsten er faldet – selv om volden er blevet mere rå, og det er vi kede af – og jeg tror, at det skyldes det enormt tætte samarbejde på området. Det gælder for eksempel sociolancen, beværtningerne, politiet og så de frivillige som os.