René Dif Gade og Benny Andersens Boldgade: Østermarie er ligeglad med navneregler

Østermarie på Bornholm er fuld af veje opkaldt efter levende personer. Hvad der startede med en morsomhed har i Østermarie udviklet sig til en årlig begivenhed, trods navneeksperters panderynken.

Foto: Lisa Hoyrup. I 2013 fik René Dif sin egen gade i Østermarie.
Læs mere
Fold sammen

I Bornholmerbyen Østermarie har man, stik mod FNs anbefalinger og i strid med Stednavneudvalget under Kukturministeriets ditto i årevis opkaldt private veje efter nulevende kulturpersonligheder og kunstnere.

Vi nævner i flæng: René Dif Gade, Per Arnoldis Vej, Prinsgemalens Jagtvej, Ghita Nørbys Runddel, Henrik Koefoeds Oase, Benny Andersens Boldgade.

De højere navnemagter har skarpt kritiseret, at man på denne måde hædrer en nulevende person. Bekymringen er, at man ret beset ikke kan vide, om personen holder sig på måtten, mens han/hun lever og dermed giver vejen et tvivlsomt eller lattervækkende ry.

Østermaries 480 indbyggere har i dag opkaldt 27 veje og steder efter personer, der på tidspunktet for navngivningen var spillevende. Med navngivningen, ofte med et sprogligt glimt i øjet, får kunstneren titel af æreskunstner i Østermarie med opdraget at levere en gratis optræden.

Det var, da Teknik- og Miljøudvalget i Bornholms Regionskommune i sidste uge opkaldte en vej i Allinge efter Bertel Haarder, på grund af hans arbejde for Folkemødet, at vejnavnebekymringen blussede op.

Carsten Seeger er en kulturpersonlighed og debattør på Bornholm og præsident for foreningen KulturBornholm. Han er også ejer af Henning Moritzens Allé, der i 1995 var den første privatejede vej i Østermarie, som blev opkaldt efter en nulevende person og fik sit blå vejskilt med skuespillerens navn. Henning Moritzen døde i 2012.

»Vi er aldrig blevet frarådet at opkalde veje efter nulevende personer,« skriver han i en mail til Berlingske, velvidende, at navngivning af gader og steder er kommunens ansvar.

Henning Moritzen i byzone

Historien om de usædvanligt levende sted- og vejnavne i Østermarie har, ifølge Carsten Seeger, sit udspring i et besøg på Det Kongelige Teater, hvor Henning Moritzen Salen efter hans mening var lille og snusket:

»Jeg tilbød Henning Moritzen en allé på Bornholm: Min 700 meter lange privatvej med meget lidt færdsel om vinteren. Men om sommeren kom der mange tyske gæster til naboens gårdbutik, og det ville gavne hans europæiske berømmelse. Det morede ham, og vi blev enige. Men kommunen gav kun tilladelse til Henning Moritzens Allé i byzone. Jeg havde forslået Henning Moritzens Allé på landet: Vejen til Markusgård. Men det var ulovligt. Han kom og læste Holberg og Ibsen - og anbefalede Ghita Nørbys Runddel til næste projekt. Og så kørte det.«

Det næste nulevende navn på et vejskilt i Østermarie bliver, ifølge Carsten Seeger: Søren Pilmark.

Carsten Seeger søgte i 1999 officiel anerkendelse af vejnavnet Victor Borges Genvej inspireret af hans berømte udtalelse »Et smil er den korteste vej mellem to mennesker«. Det syntes Victor Borge var en fin idé, men formanden for Allinge-Gudhjem Kommunes tekniske udvalg mente ikke, det var morsomt. Så det blev ikke til noget, heller ikke efter Victor Borges død året efter.

Af andre historiske beretninger fra gadenavngivningens overdrev kan nævnes, at finansmanden og milliardæren Alex Brask Thomsen (1919-2005), i 1992 vakte meget polemik og virak, da han tilbød Københavns Kommune 250 mio. kr. til gengæld for at omdøbe Nørrebrogade til Alex Brask Thomsens Gade. Kommunen afslog med henvisning til, at man ikke opkalder steder og gader efter folk, der endnu ikke er døde.