Religionslærere: Muhammed-tegninger skal ind i undervisningen

Muhammed-krisen og dermed tegningerne er et helt oplagt emne i skolen, mener formand for Religionslærerforeningen. Skolens opgave er ikke at støde nogen, men at vise hvordan verden ser ud, lyder det.

RB plus. V: Sprogfagene skal erobre skoleskemaet. Venstre vil sikre, at unge en gang for alle lærer de danske kommaregler, og så skal flere sendes til udlandet, så de bliver flydende på et fremmedsprog. Ud med det store udbud af kreative studieretninger på ungdomsuddannelserne, og i stedet skal eleverne have flere lektioner i dansk og fremmedsprog. Når Venstre inden længe møder op til forhandlinger med regeringen om den nye gymnasiereform, så bliver det med et hovedkrav om en national sprogstrategi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

De kontroversielle Muhammed-tegninger, som Jyllands Posten trykte i 2005, kan være rigtig godt stof til undervisningen i skolen, mener formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl.

Han ser ingen problemer i, at tegningerne sættes på skoleskemaet, så landets elever kan lære om Muhammed-krisen.

»Det er helt oplagt, at nogle af tegningerne, der var med til at udløse de voldsomme reaktioner i sin tid, kommer med i undervisningsmaterialerne. I princippet er alt, hvad der sker i virkelighedens verden potentiel stof til undervisningen,« siger han.

Skelsættende begivenheder på skemaet

Meldingen fra Religionslærerforeningen kommer efter, at politisk ordfører for de Konservative Mai Mercado (K) i Jyllands Posten fredag slår til lyd for, at tegningerne vises og tages op i historie- og samfundsfagsundervisningen.

»Vi må tage politisk ansvar inde på Christiansborg og sige, at Muhammed-krisen var så skelsættende en begivenhed, at den skal på skemaet. Terrorangrebet i New York er også i historiekanonen. Når Christiansborg træffer beslutningen, så behøver den enkelte lærer ikke at stå i dilemmaet. Det er vigtigt, at vi går forrest på Christiansborg og åbner muligheden for, at man kan vise tegningerne,« siger Mai Mercado til Berlingske Nyhedsbureau.

Men det er ikke kun i historieundervisningen, at tegningerne vil være et oplagt emne, mener John Rydahl.

»De kan vise, hvad den religiøse dimension i livet går ud på, altså forholdet mellem religion og følelser,« siger han og forklarer, at det ikke er udelukket, at tegningerne kan afføde stærke reaktioner.

Han peger på, at dagsordenen i et nyhedsmedie er anderledes end i en undervisningstime.

»Skolens opgave er selvfølgelig ikke at støde eller provokere nogen, men at give oplysning om hvordan verden ser ud. Eleverne kan få en forståelse af, hvordan det kan være, at tegningerne udløser en sådan religiøs følelse hos nogen mennesker,« siger John Rydahl.