Rektorer vil kunne afvise elever med dårlig prøve

Gymnasierne vil have lov til at afvise kommende elever, der afsluttede folkeskolen med dårlige karakterer - også selv om de allerede er erklæret egnet til gymnasieuddannelsen.

Gymnasierektorerne vil gerne kunne vælge selv egnede elever fra, hvis de ikke har klaret folkeskolens afgangsprøve tilfredsstillende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folkeskolens afgangsprøve skal have mere vægt. Prøvekaraktererne skal således have betydning for, om eleven kan blive optaget på gymnasiet eller ej.
Det mener gymnasierektorerne, der vil have lov at sige nej til dårligt præsterende elever, som allerede er blevet erklæret uddannelsesparate af deres folkeskole eller privatskole.

- Vi vil gerne have lov til at foretage en ny vurdering af en elev, som skolen har indstillet som uddannelsesparat på baggrund af en masse 7-taller, men hvor eleven kun får 0, 2 og 4 til afgangsprøven, siger Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

I dag foretages vurderingen af elevens egnethed til ungdomsuddannelserne på baggrund af elevernes præstationer frem til februar, fordi eleverne skal søge ind på gymnasier og erhvervsskoler i begyndelsen af marts. Derfor har elevens årskarakterer og karakterer til afgangsprøven i maj/juni ingen indflydelse på optagelsen på gymnasierne. Men det bør der laves om på, mener rektorerne.

- Man burde sige til eleverne, at de er indstillet til gymnasiet under forudsætning af, at de til folkeskolens afgangsprøve opnår karakterer, der er mindst lige så gode, som de karakterer, de blev indstillet på. Hvis eleven ikke opnår det, skal rektor på gymnasiet kunne indkalde eleven til samtale eller til en optagelsesprøve, siger Jens Boe Nielsen.

I dag må gymnasierne kun vurdere de elever, som er ikke-uddannelsesparate, og som er indstillede til optagelsesprøve på gymnasiet.

Elever skal presses

Folkeskolens afgangsprøve er omdiskuteret, fordi den i dag reelt ingen indflydelse har på elevernes fremtid og uddannelsesvalg. Skolens Rejsehold under ledelse af SFI-direktør Jørgen Søndergaard foreslog i 2010, at gymnasierne skal have »en kattelem«, der sikrer dem mulighed for at vurdere og afvise ansøgere med dårlige karakterer, som trods de pauvre karakterer alligevel er erklæret uddannelsesparate.

Før påskeferien foreslog SF, at afgangsprøven skal flyttes frem, så prøven er afholdt, inden eleverne søger ind på ungdomsuddannelserne 1. marts.

For gymnasierektorerne er det vigtigt, at folkeskolen opretholder »presset« på eleverne helt frem til sommerferien i 9. eller 10. klasse, og derfor skal prøven have større vægt end i dag.

- Vi skal bevare presset på eleverne. Det er ikke kønt at sige i disse tider, hvor man taler om lektiefri skoler og alt muligt, men jeg synes, at eleverne skal presses lidt. Det er sundt for eleverne at arbejde frem mod eksamen. Når de læser op til eksamen og går til eksamen, får de et overblik over deres fag og underkastes samtidig en vis form for sundt pres, mener Jens Boe Nielsen.

Som udgangspunkt mener han, at karakteren 7 er en god indikator for, om en elev kan klare gymnasiets krav. Gymnasierektorerne vil rejse ønsket om at få mere indflydelse på, hvilke elever de skal optage, i forbindelse med evalueringen af »Ungepakke II« i år.

Skal gymnasierne have den indflydelse? Og hvad vil der ske, hvis de kan afvise folkeskolens afgangselever med et gennemsnit under 7? Deltag i debatten på facebook.com/berlingske